Kender I det?

Er startet i nyt job og vores skønneste bebs på 1 år har allerede været syg af 4 omgange i december. Først feber, så omgangssyge, så halsbetændelse og nu feber igen  Hun er nemlig lige startet i dagpleje, hvor jeg ved at de andre børn også har været meget syge.

Men er der andre der kender det? Har så dårlig samvittighed overfor min nye arbejdsplads med 4 fraværsdage allerede i min første måned, selvom jeg knokler for at få enderne til at mødes (arbejde om aftenen, få familie til at tage over ved mere end 1 sygedag) mv.

Hun er så absolut det allervigtigste og derfor har jeg heller ikke svært ved at blive hjemme ved første sygedag, men er da nervøs for hvad min arbejdsplads synes om det og hold nu op hvor er det pinligt for fjerde gang at måtte forlade et møde eller blive hjemme pga mere sygdom og samtidig er ny i job

Jeg synes det er voldsomt at du allerede har haft barns første sygedag 4 gange på kort tid. 

Dit barn har vel også en far som kan tage sygedage? 

Synes også det lyder af meget!

Enheldigkartoffel skriver:

Er startet i nyt job og vores skønneste bebs på 1 år har allerede været syg af 4 omgange i december. Først feber, så omgangssyge, så halsbetændelse og nu feber igen  Hun er nemlig lige startet i dagpleje, hvor jeg ved at de andre børn også har været meget syge.

 

Men er der andre der kender det? Har så dårlig samvittighed overfor min nye arbejdsplads med 4 fraværsdage allerede i min første måned, selvom jeg knokler for at få enderne til at mødes (arbejde om aftenen, få familie til at tage over ved mere end 1 sygedag) mv.

 

Hun er så absolut det allervigtigste og derfor har jeg heller ikke svært ved at blive hjemme ved første sygedag, men er da nervøs for hvad min arbejdsplads synes om det og hold nu op hvor er det pinligt for fjerde gang at måtte forlade et møde eller blive hjemme pga mere sygdom og samtidig er ny i job

sådan er det jo, når man har syge børn. Kan godt forstå din frustration især nu når du lige er startet i nyt job.. 

mht. de andre kommentarer ifht. im far ikke også kan holde sygedage - vil jeg bare lige sige, at herhjemme er det også mig der har sygedage... Ganske enkelt fordi min mand er selvstændig i sin egen lille enkeltmandsvirksomhed og ikke kan undværes og jeg er kommunalt ansat! 

Kan anbefale biostrath  

Jeg var nøjagtigt det samme igennem med min dreng! Nogen børn har bare svagere imunforsvar og så længe du snakker med din chef omkring dette. Plus de fleste chefer har også børn og kan godt huske hvordan det var med sygedage og institutions start  

Håber snart i kommer på den anden sige 

Enheldigkartoffel skriver:

Er startet i nyt job og vores skønneste bebs på 1 år har allerede været syg af 4 omgange i december. Først feber, så omgangssyge, så halsbetændelse og nu feber igen  Hun er nemlig lige startet i dagpleje, hvor jeg ved at de andre børn også har været meget syge.

 

Men er der andre der kender det? Har så dårlig samvittighed overfor min nye arbejdsplads med 4 fraværsdage allerede i min første måned, selvom jeg knokler for at få enderne til at mødes (arbejde om aftenen, få familie til at tage over ved mere end 1 sygedag) mv.

 

Hun er så absolut det allervigtigste og derfor har jeg heller ikke svært ved at blive hjemme ved første sygedag, men er da nervøs for hvad min arbejdsplads synes om det og hold nu op hvor er det pinligt for fjerde gang at måtte forlade et møde eller blive hjemme pga mere sygdom og samtidig er ny i job

Jeg kender det desværre godt. Jeg havde kun et deltidsjob, men fik også mange sygedage med datteren, så jeg måtte gå ned i tid, og til sidst kun være der 2 dage om ugen. Måtte så alligevel sige op, da heller ikke det fungerede, og var for stor belastning på bedsteforældre og kæresten. Men øv, hvor var det ærgerligt - jeg elskede at være der, og mine kollegaer.

Kan sagtens genkende følelsen af at det er virkelig pinligt når man endnu engang skal fortælle, at man må tage en sygedag pga barnet. Især når man er ny. Min chef var nu meget glad for jeg selv bragte det på banen og ville tale om det, om bekymringerne fra begge parters side, om hvorvidt der skulle ændringer til osv. Så det er måske en god ide at gøre. Så gør du jo også opmærksom på, at det på ingen måde er normen for dig, at det nager dig osv. Måske er der mere forståelse end du regner med.

Håber det bliver bedre snart, og du kan nyde dit arbejdsliv fuldt ud.

Jeg arbejder ikke.. men hvis jeg gjorde havde jeg også haft noget mere end 4 sygedage i december/november. Vi havde 5 dage med 39 feber.. extrem snot hoste en omgang.. en omgang udslet i ansigtet som en hver pædagog nok havde sent barnet hjem med, en gang norovirus i 5 dage.. :/ det har jeg bestemt ikke valgt og vi er ellers virkelig obs på ikke at røre indkøbskurve, håndtag, rulletrapper, knapper i elevatoren osv osv.. vasker altid hænder direkte efter indkøb etc etc.. man vælger ikke selv hvornår det rammer. Det er bare ærgeligt, mdn du kan jo ikke på nogen måde gøre for det!

Kattha skriver:

Jeg kender det desværre godt. Jeg havde kun et deltidsjob, men fik også mange sygedage med datteren, så jeg måtte gå ned i tid, og til sidst kun være der 2 dage om ugen. Måtte så alligevel sige op, da heller ikke det fungerede, og var for stor belastning på bedsteforældre og kæresten. Men øv, hvor var det ærgerligt - jeg elskede at være der, og mine kollegaer.

Kan sagtens genkende følelsen af at det er virkelig pinligt når man endnu engang skal fortælle, at man må tage en sygedag pga barnet. Især når man er ny. Min chef var nu meget glad for jeg selv bragte det på banen og ville tale om det, om bekymringerne fra begge parters side, om hvorvidt der skulle ændringer til osv. Så det er måske en god ide at gøre. Så gør du jo også opmærksom på, at det på ingen måde er normen for dig, at det nager dig osv. Måske er der mere forståelse end du regner med.

Håber det bliver bedre snart, og du kan nyde dit arbejdsliv fuldt ud.

Tak for det rigtig gode og brugbare svar  Er ked af at du også måtte igennem møllen og at du ikke kunne beholde jobbet med de gode kollegaer og opgaver 

Jeg har forklaret min chef det fuldstændig som det er - jeg er alene og der er ikke en far, der kan tage over. Han lider af en psykisk diagnose som gør at han ikke er i stand til at varetage et barn og derfor naturligvis ikke skal sættes i sådan en situation.

De fleste gange er min familie heldigvis gode til at træde til, men i denne uge har det blot ikke været muligt 

EBK skriver:

Synes også det lyder af meget!

Det forstår jeg godt, at du synes. Det er også meget, men det kan jeg ikke gøre så meget ved