Jeg købte stort set ingen ting da jeg ventede mit første barn. Der var indkøbt en barnevogn og den købte jeg efter den eneste scanning man fik tilbudt den gang i uge 18 - aner ikke hvornår og købte sen "kun" fordi der stod den brugte vogn som jeh havde læst skulle være den bedste (en simo den gang). Derudover købte jeg en dueblå "flyverdragt", en puslepude, 10 stofbleer og strikkede et lilla tæppe (kendte ikke kønnet) og det var det. (Det skal siges jeg havde lånt en seng, min mor købte syne og betræk og vi bankede en plade på vores kommode)
Grunden var ikke overtro, frygt for det skulle gå galt osv. Det var simpel uvidenhed - jeg anede ikke hvad man skulle bruge til en baby, skulle jeg købe uld eller bomuld, langærmede eller kortærmede osv. Og jeg er positivt overrasket over hvor meget førstegangsfødende ved i forhold til mig og samtidig tænker jeg også om der er en industri der skaber nogle større behov? For udover det som jeg havde købt inden så købte jeg ikke meget mere. Jeg kom selvsagt til at mangle tøj men det endte med ikke at være meget de første 4 mnd både pga gaver og pga det var så varmt så vi kunne brugte bodyer. Jeg købte et badekar, en bæredims og træ legetøjsstativq og selvsagt bleer.
Og når alt det her er skrevet så i min sidste graviditet hvor jeg kendte kønnet, havde fast arbejde og dermed også kunne se frem til engle barsel, der var puslekommoden fyldt op med tøj og jeg tror jeg købte det første stykke (der gjorde jeg i hvert fald 3. Graviditet) efter første tryghedsscanning som symbol på det her barn vokser sig stort og stærkt (jeg købte endda i str 68)
Anmeld
Citér
