Jeg tror jeg har stress...

Du bliver simpelthen nød til at sige PYT til nogle af de ting du ikke når. Det er dit helbred der er på spil. Og så skal du lære at prioritere og planlægge din tid. Der findes stress coaches, som er super dygtige til at sætte tingene i et andet perspektiv.

Lad dit barn se en masse film mens far er på arbejde. Det tager det ikke skade af, når det er for en kort periode. Så kan du få skrevet på din opgave, eller bare koblet af. Og hvis det slet ikke er muligt, kan det så være en ide at tage eksamen på et senere tidspunkt. Evt. gå op til sygeeksamen. For du ender med at blive meget syg, hvis du ikke passer på dig selv.

Jeg har været der. Jeg kunne til sidst ikke engang tage mig sammen til at gå i bad! Jeg sad på sofaen en hel dag, og fik det bare værre og værre. var sygemeldt og gik både til psykolog, egen læge og stress coach. Og til sidst måtte jeg have medicin, for at kunne komme så meget ovenpå, at jeg havde overskud til at gøre de ting, som gjorde mig glad- bare at gå en lille tur, kunne jeg overhovedet ikke overskue. 

Jeg lider stadig af angstanfald til tider, hvilket er super ubehageligt. Men når jeg får dem, ved jeg at jeg skal sætte mit arbejdspres ned. For ellers går det galt! 

til dig. Pas på dig selv, søg hjælp. Det er ikke et nederlag, tværtimod en styrke at kunne mærke efter.

Rigtig glædelig jul. Nyd det, og lad være med at tænke på fremtiden. Nyd nuet og alt det magiske ved julen 

Som en anden skriver er stress en sygdom og ikke en sygdom der dækker over at have for travlt, men over ens system er på overarbejde og producere for meget af alarm hormonerne og en med stress som sygdom er i konstant alarm beredskab, er midt i angsten så og sige. Det kan sagtens være et menneske på fx nedsat tid men som måske er i konstant angst for at blive fyret der får stress, mens kollegaen der knokler i 50 timer om ugen klarer sig helt fint. 

Ingen her kan fortælle dig om du har stress som sygdom, men jeg kan fortælle dig du lider af projeltlederollen som mange mødre har en tendens til - giv slip og hvad så om julen ikke går helt som den skulle efter drejebogen? Hvad så om du får lavet et brev om den fantastiske gave der venter på din mand, hvad så om det roder? Jeg kan sagtens sige det for er der selv, har en dejlig mand der knokler for familien og kigger forundret på mig når jeg bryder sammen, for han tager jo opvasken, køber det ind jeg siger osv. Men jeg kan ikke klare projektledertjansen, kan ikke klare at have styr på 3 forældreintra, en samlet kalender, alle fritidsinteresserne, gaverne, vennerne og aftalerne, hvad vi skal spise og hvornår, hvem der er hjemme hvornår, hvem der skal hvad hvornår osv. Den rolle skal vi ud af, væk fra den dårlige samvittighed; jeg er den dårlige mor, den dårlige datter, den dårlige partner - nope vi sætter bare også os selv en gang imellem (har meldt mig til yoga som startede i september og har ikke nået det endnu for der er altid lige noget for de andre jeg lige skal).

Du skal selvsagt ikke gå rundt og være svimmel og selvsagt kan det være forbundet med en travl hverdag. Men umiddelbart vil jeg sige, at de omkring der er gået ned med stress (og det er desværre efterhånden mange), ikke en af dem har tænkt selv de havde det før verdens brast - måske de bare være super dårlige til at lytte til dem selv, eller også hænger det sammen med at stress netop er at kamp hormonerne er i gang hele tiden og man ikke tillader sig selv at opleve svagheden for det har man simpelthen ikke brug for midt i faresituationen. 

Jeg har ikke stress, men jeg er presset og nogle gange længere ud end jeg kan rumme. Det har betydet jeg fx har prøvet at gå i sort, mig som kan huske telefonnumre fra jeg var barn, kan huske de 7 lottotal hvis jeg har hørt dem en gang osv. Jeg stod pludselig i en slikbutik med mine børn og alt var sort, havde ingen ide om hvad min kode til dankortet var og jeg mener helt sort, når jeg prøvede at huske var der ingen ting heller ikke andre tanker bare sort og så tudede jeg. Og stadig vil jeg kun kalde mig presset, for jeg har øjeblikke hvor jeg kan give slip. 

Nå en lang smøre om mig selv - ups! Men umiddelbart ville jeg sige det fysiske skal du selvsagt tale med din læge om, og så skal du nu sige til dig selv det absolut vigtigste nu er din opgave og afslutningen af din uddannelse (hvem er ikke presset i den fase). Sig til sin mand han må tage over denne jul, næste jul bliver fantastisk, det er en jul ud af et helt liv hvor du må passe på dig selv men også få lavet den opgave. 

Anonym skriver:

Hej Alle Baby-brugere..

Jeg har gået i længere tid med en fornemmelse af "ikke at være mig selv". Jeg er enormt distræt, svimmel og kan simpelthen ikke koncentrere mig om en ting ad gangen. Jeg springer fra ting til ting, og for det meste er min hukommelse meget lignende Dorys (fisken).. 

Jeg er under uddannelse - forventet færdig den 19. januar og skal aflevere afsluttende projekt den 4. januar. Jeg er har 37 timer om ugen i min praktik, og oven i det kommer julen og den sorgprocess min familie stadig er igennem efter tabet af min mands far der kom meget pludseligt i sommer. Han var 57. Oven i kommer de daglige angstanfald og spekulationerne omkring meningen med livet og angsten for at dø..

Ydermere er der nok 10-tusind ting der rumsterer i mit hoved non-stop, eksempler:

- Hvad skal jeg når jeg er færdiguddannet ? 0 job i udsigte

- Min søster kommer fra i dag til søndag

- Skal vores datter som er særligt sensitiv skifte til privat skole?

- Hvad med renoveringen af vores hus? 

- skal jeg med til jule-tam-tam?

- Findes der en dårligere mor end mig?

- Mon min mand finder en anden snart? Jeg var yderst sexuelt aktiv da vi mødtes - så kom børnene, og i løbet af de sidste 1 1/2 måned er det vidst blevet til 1 gang? - tror jeg.. 

- Vores søn skal altså også klippes! 

- Gad vide om vores venner tror vi har glemt dem...

- Jeg håber ikke der kommer nogen julegaver til børnene der skal byttes.. Det orker jeg ikk! 

- Min mand skal arbejde mellem jul og nytår, hvordan skal jeg få skrevet 25 siders rapport, plus beregningsbilag på 20 sider.

- Jeg skal ha hentet min mands julegave!!! Shit - Hvornår skal jeg gøre det???

......

Det blev langt. Hvorfor nu dette indlæg? Hvad ville jeg egentlig med det?

Måske høre om der var nogen kyndige folk derude på skærmen der havde gode råd til en fortvivlet mor, partner og kollega? Har nogen været i samme båd.. 

Det går over igen af sig sev ikk? lige om lidt ikk? 

 

Glædelig jul med hinanden derude 

 

Da jeg gik ned stress, læste jeg godt signalerne flere måneder forinden men ignorerede dem.

Det fik følger. Så hele julen sad jeg for mig selv, enten i sofaen, i køkkenet eller i mit soveværelse og bare var til. Jeg var ikke i julestemning, jeg græd hele tiden, følte jeg ikke slog til og samtidig kæmpede jeg en hel del med den dårlige samvittighed der følger med.

Min mand tog over.

Han klarede ALT. Som i vitterlig ALT.

Vores sexliv blev lagt på hylden og da vi endelig genoptog den igen, kunne jeg ikke få orgasmer. Min krop nægtede at samarbejde.

Det tog ½ år før min krop endelig klarede sig igennem.

Jeg kan kun fortælle hvordan jeg reagerede på stress. Jeg blev sygemeldt efter 3 mdr med disse symptomer:

Jeg sov ikke om natten. Kunne være åh så træt, men så snart mit hoved ramte puden, mylrede tankerne rundt. I flere timer. Alle de ting jeg skulle huske og nå. Hvem hentede hvilke børn, hvordan klarede vi nu lige økonomien når nu bilen skulle repareres, hvem sørgede for at handle den der gave til fødselsdagen osv.

Jeg kunne ikke overskue at handle. Kom hjem med de forkerte varer. Selvom de varer jeg skulle handle var ganske almindelige.

Snerrede ad ungerne. Råbte, skældte ud og var generelt rigtig hidsig.

Havde ingen sexlyst. Fik kvalme ved tanken. 

Kunne slet ikke overskue, at snakke med flere på en gang. Store forsamlinger, selvom jeg er et rigtig socialt menneske, gav mig angst. Fik hjertebanken og blev grådlabil. Droppede flere arrangementer på mine børns skole for kunne ikke overskue alt det der skulle tages stilling til.

Efter 3 mdr. sagde jeg selv stop da min store datter sagde til mig, at hun følte ikke jeg elskede hende længere. Så kunne jeg indse at den var helt gal. 

Søg læge. Lægen skal nok afgøre om det er stress. 

Den her gang bliver det et fælles svar.. 

jeg har læst hver og en og taget til eftertragtning, men et fælles svar kan jeg pt bedre overskue

jeg har ikke endnu gjort om med mig selv om jeg søger læge.. det er enormt svært for mig. 

Jeg har dog tænkt.. meget.. igen !! 

Konklusionen er som følger; 

jeg skriver når jeg kan med hjælp fra min søde mand og så må 12-tallet flyve! 

Mine børn har min udelte opmærksomhed når jeg ikke skriver.. 

alt derudover må vente til efter min aflevering... 

over and out