Jeg tror jeg har stress...

Hej Alle Baby-brugere..

Jeg har gået i længere tid med en fornemmelse af "ikke at være mig selv". Jeg er enormt distræt, svimmel og kan simpelthen ikke koncentrere mig om en ting ad gangen. Jeg springer fra ting til ting, og for det meste er min hukommelse meget lignende Dorys (fisken).. 

Jeg er under uddannelse - forventet færdig den 19. januar og skal aflevere afsluttende projekt den 4. januar. Jeg er har 37 timer om ugen i min praktik, og oven i det kommer julen og den sorgprocess min familie stadig er igennem efter tabet af min mands far der kom meget pludseligt i sommer. Han var 57. Oven i kommer de daglige angstanfald og spekulationerne omkring meningen med livet og angsten for at dø..

Ydermere er der nok 10-tusind ting der rumsterer i mit hoved non-stop, eksempler:

- Hvad skal jeg når jeg er færdiguddannet ? 0 job i udsigte

- Min søster kommer fra i dag til søndag

- Skal vores datter som er særligt sensitiv skifte til privat skole?

- Hvad med renoveringen af vores hus? 

- skal jeg med til jule-tam-tam?

- Findes der en dårligere mor end mig?

- Mon min mand finder en anden snart? Jeg var yderst sexuelt aktiv da vi mødtes - så kom børnene, og i løbet af de sidste 1 1/2 måned er det vidst blevet til 1 gang? - tror jeg.. 

- Vores søn skal altså også klippes! 

- Gad vide om vores venner tror vi har glemt dem...

- Jeg håber ikke der kommer nogen julegaver til børnene der skal byttes.. Det orker jeg ikk! 

- Min mand skal arbejde mellem jul og nytår, hvordan skal jeg få skrevet 25 siders rapport, plus beregningsbilag på 20 sider.

- Jeg skal ha hentet min mands julegave!!! Shit - Hvornår skal jeg gøre det???

......

Det blev langt. Hvorfor nu dette indlæg? Hvad ville jeg egentlig med det?

Måske høre om der var nogen kyndige folk derude på skærmen der havde gode råd til en fortvivlet mor, partner og kollega? Har nogen været i samme båd.. 

Det går over igen af sig sev ikk? lige om lidt ikk? 

Glædelig jul med hinanden derude 

Det tror jeg også du har...

Min erfaring siger at man skal eliminerer de faktorer der stresser - det er sku svært som mor!

Jeg ville evt vende lægen for god ordens skyld.

Anonym skriver:

Hej Alle Baby-brugere..

Jeg har gået i længere tid med en fornemmelse af "ikke at være mig selv". Jeg er enormt distræt, svimmel og kan simpelthen ikke koncentrere mig om en ting ad gangen. Jeg springer fra ting til ting, og for det meste er min hukommelse meget lignende Dorys (fisken).. 

Jeg er under uddannelse - forventet færdig den 19. januar og skal aflevere afsluttende projekt den 4. januar. Jeg er har 37 timer om ugen i min praktik, og oven i det kommer julen og den sorgprocess min familie stadig er igennem efter tabet af min mands far der kom meget pludseligt i sommer. Han var 57. Oven i kommer de daglige angstanfald og spekulationerne omkring meningen med livet og angsten for at dø..

Ydermere er der nok 10-tusind ting der rumsterer i mit hoved non-stop, eksempler:

- Hvad skal jeg når jeg er færdiguddannet ? 0 job i udsigte

- Min søster kommer fra i dag til søndag

- Skal vores datter som er særligt sensitiv skifte til privat skole?

- Hvad med renoveringen af vores hus? 

- skal jeg med til jule-tam-tam?

- Findes der en dårligere mor end mig?

- Mon min mand finder en anden snart? Jeg var yderst sexuelt aktiv da vi mødtes - så kom børnene, og i løbet af de sidste 1 1/2 måned er det vidst blevet til 1 gang? - tror jeg.. 

- Vores søn skal altså også klippes! 

- Gad vide om vores venner tror vi har glemt dem...

- Jeg håber ikke der kommer nogen julegaver til børnene der skal byttes.. Det orker jeg ikk! 

- Min mand skal arbejde mellem jul og nytår, hvordan skal jeg få skrevet 25 siders rapport, plus beregningsbilag på 20 sider.

- Jeg skal ha hentet min mands julegave!!! Shit - Hvornår skal jeg gøre det???

......

Det blev langt. Hvorfor nu dette indlæg? Hvad ville jeg egentlig med det?

Måske høre om der var nogen kyndige folk derude på skærmen der havde gode råd til en fortvivlet mor, partner og kollega? Har nogen været i samme båd.. 

Det går over igen af sig sev ikk? lige om lidt ikk? 

 

Glædelig jul med hinanden derude 

 

Først og fremmest kæmpe kram herfra ❤️ Og bagefter trækker vi vejret helt ned i maven.. 

Desværre kender jeg alt for godt til at være stresset og samtidig også gå ned med stress og mavesår- der skal vi lige undgå at du når til! 

Når det så er sagt, så er det pine død nødvendigt at du får talt med din mand om dine bekymringer. At gå med så alvorlige tanker selv, kan du simpelthen ikke løse. Og lige nu er du så presset at du har brug for hjælp til at komme ud af det! 

Måske din mand vil kunne afkræfte dine tanker omkring at han finder en anden - bla. fordi du ikke føler dig seksuelt aktiv nok. Det er desuden en helt normal reaktion på stress. Når du er ovenpå igen, så skal I sammen til at genfinde lysten. Men det er ikke lige nu, for nu er du mere vigtig. 

Få hjælp siger jeg bare - det er så svært at løse stress selv. Gå eks. til din læge, som vil kunne råde dig til om en eventuel sygemelding er en mulighed.

indtil da, så er det nødvendigt at alt det der er muligt at sige pyt til, at du så gør. Ja min søn skal klippes, men frisørerne åbner med garanti efter nytår igen. PYT! 

Jeg burde ordne vasketøj og hus, men er det her igen imorgen - ja, så PYT! 

Egentligt burde vi også renovere, men det kan jeg ikke løse nu og her, så PYT! 

Tag dig en lur, og når det hele stiger dig til hovedet, så fokuser på din vejrtrækning, og vælg evt. Én god ting, som du tvinger din hjerne til at have fokus på imens. 

Et rigtig godt trick på de trælse dage, er at skrive en positiv dagbog. Find fem ting fra dagen, som har været dejlige og gode, og skriv dem så ned. Dermed tvinger du din hjerne til at huske på det gode, og du kommer væk fra din negative spiral! 

Du, få noget hjælp, og accepter at du er et menneske, som ikke kan alt på én gang! 

Rigtig god bedring og god jul! 

L-Mortil3 skriver:

Det tror jeg også du har...

 

Min erfaring siger at man skal eliminerer de faktorer der stresser - det er sku svært som mor!

 

Jeg ville evt vende lægen for god ordens skyld.

Jeg har tænkt længe over hvad jeg evt. kan "frasortere", men der er bare ikke noget?

Min familie og alt hvad dertil hører? - nej 

Min uddannelse? - nej det er for dumt..

Sorg og alt hvad dertil hører? nej

Jul? Nej jeg har en tre årig og en fem årig.. 

Jeg føler mig SÅ fanget..

Anonym skriver:

Hej Alle Baby-brugere..

Jeg har gået i længere tid med en fornemmelse af "ikke at være mig selv". Jeg er enormt distræt, svimmel og kan simpelthen ikke koncentrere mig om en ting ad gangen. Jeg springer fra ting til ting, og for det meste er min hukommelse meget lignende Dorys (fisken).. 

Jeg er under uddannelse - forventet færdig den 19. januar og skal aflevere afsluttende projekt den 4. januar. Jeg er har 37 timer om ugen i min praktik, og oven i det kommer julen og den sorgprocess min familie stadig er igennem efter tabet af min mands far der kom meget pludseligt i sommer. Han var 57. Oven i kommer de daglige angstanfald og spekulationerne omkring meningen med livet og angsten for at dø..

Ydermere er der nok 10-tusind ting der rumsterer i mit hoved non-stop, eksempler:

- Hvad skal jeg når jeg er færdiguddannet ? 0 job i udsigte

- Min søster kommer fra i dag til søndag

- Skal vores datter som er særligt sensitiv skifte til privat skole?

- Hvad med renoveringen af vores hus? 

- skal jeg med til jule-tam-tam?

- Findes der en dårligere mor end mig?

- Mon min mand finder en anden snart? Jeg var yderst sexuelt aktiv da vi mødtes - så kom børnene, og i løbet af de sidste 1 1/2 måned er det vidst blevet til 1 gang? - tror jeg.. 

- Vores søn skal altså også klippes! 

- Gad vide om vores venner tror vi har glemt dem...

- Jeg håber ikke der kommer nogen julegaver til børnene der skal byttes.. Det orker jeg ikk! 

- Min mand skal arbejde mellem jul og nytår, hvordan skal jeg få skrevet 25 siders rapport, plus beregningsbilag på 20 sider.

- Jeg skal ha hentet min mands julegave!!! Shit - Hvornår skal jeg gøre det???

......

Det blev langt. Hvorfor nu dette indlæg? Hvad ville jeg egentlig med det?

Måske høre om der var nogen kyndige folk derude på skærmen der havde gode råd til en fortvivlet mor, partner og kollega? Har nogen været i samme båd.. 

Det går over igen af sig sev ikk? lige om lidt ikk? 

 

Glædelig jul med hinanden derude 

 

Hvad sker der hvis du ikke får hentet din mands julegave? - din mand får gaven senere (det er han sikkert forstående overfor) 

Hvad sker der hvis din søn ikke bliver klippet? (han bliver langhåret, men kan klippes efter nytår). 

Hvad sker der hvis i ikke får renoveret hus lige nu? (så sker det på et andet tidspunkt)

Vær åben om hvordan du har det, så er det nemmere for folk at støtte dig og hjælpe dig. 

Har du noget familie der kan hjælpe med børnene, så du kan få lavet opgave? 

Sahara82 skriver:

Først og fremmest kæmpe kram herfra ❤️ Og bagefter trækker vi vejret helt ned i maven.. 

Desværre kender jeg alt for godt til at være stresset og samtidig også gå ned med stress og mavesår- der skal vi lige undgå at du når til! 

Når det så er sagt, så er det pine død nødvendigt at du får talt med din mand om dine bekymringer. At gå med så alvorlige tanker selv, kan du simpelthen ikke løse. Og lige nu er du så presset at du har brug for hjælp til at komme ud af det! 

Måske din mand vil kunne afkræfte dine tanker omkring at han finder en anden - bla. fordi du ikke føler dig seksuelt aktiv nok. Det er desuden en helt normal reaktion på stress. Når du er ovenpå igen, så skal I sammen til at genfinde lysten. Men det er ikke lige nu, for nu er du mere vigtig. 

Få hjælp siger jeg bare - det er så svært at løse stress selv. Gå eks. til din læge, som vil kunne råde dig til om en eventuel sygemelding er en mulighed.

indtil da, så er det nødvendigt at alt det der er muligt at sige pyt til, at du så gør. Ja min søn skal klippes, men frisørerne åbner med garanti efter nytår igen. PYT! 

Jeg burde ordne vasketøj og hus, men er det her igen imorgen - ja, så PYT! 

Egentligt burde vi også renovere, men det kan jeg ikke løse nu og her, så PYT! 

Tag dig en lur, og når det hele stiger dig til hovedet, så fokuser på din vejrtrækning, og vælg evt. Én god ting, som du tvinger din hjerne til at have fokus på imens. 

Et rigtig godt trick på de trælse dage, er at skrive en positiv dagbog. Find fem ting fra dagen, som har været dejlige og gode, og skriv dem så ned. Dermed tvinger du din hjerne til at huske på det gode, og du kommer væk fra din negative spiral! 

Du, få noget hjælp, og accepter at du er et menneske, som ikke kan alt på én gang! 

Rigtig god bedring og god jul! 

Jeg er rørt til tårer - muligvis fordi de flyder nemt pt

Jeg håber du selv er kommet godt videre! fik du hjælp?

Min mand finder ikke en anden, det er jeg ganske sikker på. Men jeg kan mærke det gør ham ked af det og frustreret at jeg har ændret mig så markant. Han prøver, men jeg er ikke en nem partner pt. 

Jeg har tænkt på at søge læge, men for det første har jeg enormt svært ved at gå til lægen med noget ikke-fysisk (jeg er indavlet nordjyde hvor man kun fejler noget hvis det kan ses)

Jeg synes jeg siger pyt nogle gange, men samtidig prøver man jo på at være en god mor og især rollemodel, og når man har et særligt sensitivt barn, så er det nærmest umuligt at have en hverdag hvis den ikke er planlagt ned til mindste detalje. Samtidig skal alle muligt opståede scenarier overvejes. Man må aldrig sige noget man ikke overholder. 

Rengøring den er uddelegeret (sådan da) Min mand vaskede gulv i aftes kl. 21

Jeg ved simpelthen ikke hvornår på dagen jeg skulle tage en lur?

Mht. at være positiv så irriterer det mig jo grænseløst at jeg har det sådan her, for normalt er jeg ret positiv, og jeg har SÅ meget at være taknemmelig for i mit liv. Jeg udtrykker det bare ikke særlig meget lige nu, og det synes jeg selv er en ret ubehagelig vane!  

Vi har altid haft det sådan i vores familie at hvis du er utilfreds eller ulykkelig - så fiks det! Men jeg kan ikk.. Jeg aner ikke hvordan?

Førdt og fremmest er stress en sygdom som alt for mange slynger ud konstant. Rigtig stress er farligt og skal behandles. Hvis du tror du er der så søg lægehjælp ellers så har du bare travlt og skal lære at håndtere det. 

Men jwg kan nu se massere det kan frasorteres ihvertfald hen over julen

drop klipning af din søn eller udliciter det til far eller måske farmor

drop bekymringer om fremtidsjob du søger jo alligevel ikke job juleaften

renovwring af hus (mener jeg også var på listen) udliciter til din mand at være projektleder

skoleopgave lav en realistisk plan og drop bekymringer indtil 2. Juledag. Alt for mange tænker konstant på skole og føler derfor de laver en masse uden at nå noget. 

Idag og 2 dage frem dropper du alt anden end julehygge og så sætter du dig ned ned din mand og laver en plan for resten. I må snakke en aften om jeres datters skolevalg og andre ting i har  

Det er muligvis lidt hårdt skrevet men det er for at hjælpe og jeg tror ikke det hjælper dig kun at trøste. 

Rigtig glædelig jul

esioul skriver:

Hvad sker der hvis du ikke får hentet din mands julegave? - din mand får gaven senere (det er han sikkert forstående overfor) 

Hvad sker der hvis din søn ikke bliver klippet? (han bliver langhåret, men kan klippes efter nytår). 

Hvad sker der hvis i ikke får renoveret hus lige nu? (så sker det på et andet tidspunkt)

 

Vær åben om hvordan du har det, så er det nemmere for folk at støtte dig og hjælpe dig. 

Har du noget familie der kan hjælpe med børnene, så du kan få lavet opgave? 

 

 

Hvis jeg ikke får hentet hans julegave er jeg jordens dårligste partner.. han gør SÅ meget for mig lige nu og også generelt, så at der ikke skulle være en gave til ham under træet er ikke en mulighed. Desuden er det en fotobog med billeder fra hans barndom af ham og hans far. Den skal han åbne i morgen mens vi er der allesammen til at mindes.. 

Jeg har selv en tid til frisør hos en veninde mellem jul og nytår, så der kan han jo ligeså godt komme med.. jeg skal bare liige ha det planlagt så han kan komme med. jeg så det først i går under maden.. 

Huset er ved at blive renoveret løbende.. Men de ufærdige projekter stresser mig helt vildt, og jeg kan ikke bare sige pyt. Jeg ville SÅ gerne, men jeg KAN ikke... Jeg kigger på et rum og finder tusind ting vi skal.. Stress!! 

Jeg spørger min mor og far som er rigtig søde til at passe vores børn når vi en sjælden gang har brug for det, om de kan hjælpe.. Men jeg synes jeg "belaster" dem ved at spørge. Min far havde en hjernetumor i 2010 og er ikke én man kan forlange særlig meget af, men han er en god morfar, og vi har ham endnu Min mor arbejder hårdt hver dag i sygehusvæsenet og oveni at tage sig af deres personlige kamp sammen med min far, ja så er hun virkelig træt. Så jeg får dårlig samvittighed når jeg spørger. 

Mariehøne123 skriver:

Førdt og fremmest er stress en sygdom som alt for mange slynger ud konstant. Rigtig stress er farligt og skal behandles. Hvis du tror du er der så søg lægehjælp ellers så har du bare travlt og skal lære at håndtere det. 

Men jwg kan nu se massere det kan frasorteres ihvertfald hen over julen

drop klipning af din søn eller udliciter det til far eller måske farmor

drop bekymringer om fremtidsjob du søger jo alligevel ikke job juleaften

renovwring af hus (mener jeg også var på listen) udliciter til din mand at være projektleder

skoleopgave lav en realistisk plan og drop bekymringer indtil 2. Juledag. Alt for mange tænker konstant på skole og føler derfor de laver en masse uden at nå noget. 

Idag og 2 dage frem dropper du alt anden end julehygge og så sætter du dig ned ned din mand og laver en plan for resten. I må snakke en aften om jeres datters skolevalg og andre ting i har  

Det er muligvis lidt hårdt skrevet men det er for at hjælpe og jeg tror ikke det hjælper dig kun at trøste. 

Rigtig glædelig jul

Jeg kan sagtens tåle at blive snakket hårdt til 

- Jeg søger jo netop noget konstruktivt og ikke bare trøst.. Mht. alle de små ting der nager og myldrer rundt i hovedet, så kommer jeg igennem det og videre til de næste.. Det er sådan det er, og jeg har altid nydt at have mange bolde i luften.

Det der virkelig generer mig er svimmelheden, angstanfaldene, koncentrationsbesværet og den manglende hukommelse.. 

Jeg er ikke mig selv, og jeg kan jo ikke bare sige; Fokusér og begyndt at huske! Altså hvis det var så nemt så gjorde jeg bestemt det.. 

Jeg har taget adskillige stress-test, men jeg synes stadig det er svært at "gå" til lægen fordi jeg har travlt.. Det er en mærkelig fornemmelse. 

En plan er fint og en god ide, men det fjerner ikke tankerne som ved et trylleslag, og det betyder jo ikke at jeg pludselig bliver i stand til at  huske hvad jeg har læst, eller skrive på en ting ad gangen.

Anonym skriver:

Jeg er rørt til tårer - muligvis fordi de flyder nemt pt

Jeg håber du selv er kommet godt videre! fik du hjælp?

Min mand finder ikke en anden, det er jeg ganske sikker på. Men jeg kan mærke det gør ham ked af det og frustreret at jeg har ændret mig så markant. Han prøver, men jeg er ikke en nem partner pt. 

Jeg har tænkt på at søge læge, men for det første har jeg enormt svært ved at gå til lægen med noget ikke-fysisk (jeg er indavlet nordjyde hvor man kun fejler noget hvis det kan ses)

Jeg synes jeg siger pyt nogle gange, men samtidig prøver man jo på at være en god mor og især rollemodel, og når man har et særligt sensitivt barn, så er det nærmest umuligt at have en hverdag hvis den ikke er planlagt ned til mindste detalje. Samtidig skal alle muligt opståede scenarier overvejes. Man må aldrig sige noget man ikke overholder. 

Rengøring den er uddelegeret (sådan da) Min mand vaskede gulv i aftes kl. 21

Jeg ved simpelthen ikke hvornår på dagen jeg skulle tage en lur?

Mht. at være positiv så irriterer det mig jo grænseløst at jeg har det sådan her, for normalt er jeg ret positiv, og jeg har SÅ meget at være taknemmelig for i mit liv. Jeg udtrykker det bare ikke særlig meget lige nu, og det synes jeg selv er en ret ubehagelig vane!  

Vi har altid haft det sådan i vores familie at hvis du er utilfreds eller ulykkelig - så fiks det! Men jeg kan ikk.. Jeg aner ikke hvordan?

 

Selv var det faktisk min mand som sparkede lidt til mig. For længe havde jeh ikke smilet og grinet og for længe havde jeg ikke sovet godt om natten og generelt haft alt for meget om ørene. Så vi fik en god snak derhjemme, som egentligt endte med at brød fuldstændig sammen. Dagen efter ringede jeg til lægen og fik en tid der, og fik desuden sygemeldt mig på mit arbejde. Det var ret alvorligt, og jeg havde gået så længe at jeg havde et mavesår. 

Men nu kan jeg godt se at det eneste rigtige var at få hjælp. Først da jeg ramte bunden begyndte jeg at prioritere ud fra det jeg havde lyst til og brug for. Og jeg endte med at finde ud af hvor lidt jeg havde vægtet nærværet i min familie fordi jeg i stedet skulle læse et eller andet, svare en mail el.lign. 

Men alt endte godt, og det er jeg sikker på at det også gør for dig ❤️