Tics

Jeg fik det omkring samme alder som din søn, også i ansigtet. udadtil ligner det at jeg laver underlige grimasser. det har desværre hængt ved og jeg har det stadig som voksen. det er værst i perioder hvor jeg er stresset. det slår total ud her i jule perioden  på de gode dage har jeg dog lært at kontrollere det nogenlunde men det er vist fordi jeg er bevidst omkring det. som barn kunne jeg slet ikke styre det, men der var jeg heller ikke så bevidst omkring det. 

Jeg vil sige at det er helt klart bedst hvis i bare ignorere det. som barn var der bare ikke noget værer end når folk ikke kommenterede på det. jeg kunne jo ikke styre det eller lade være med det  

Mine tics har også været efterfulgt af milde tvangs handlinger i perioder, så være evt opmærksom på det  

Vores søn har Tourette og hans tics kommer og går. Han har haft den siden han var 2 år. I perioder er der virkelig mange og det hele køre på ham i et væk mens de helt kan være væk i en periode

Er han blevet undersøgt yderligere? Hvor gammel er han? Synes du at det er svært at være i det? 

Han er 5 år. Nej, han bliver først undersøgt hvis det har en påvirkning på hans hverdag.. Nej, synes egentlig ikke det er hårdt, håber bare ikke at det vil forstyrre ham når han begynder i skole...

Jeg begyndte at få tics da jeg begyndte i folkeskole i sin tid, og jeg har det stadig i en svær grad i dag. Som andre siger, er det vigtigt ikke at kommentere på det. Når jeg får kommentarer for mine tics, bliver det meget værre. 

Man føler sig virkelig dum og ucharmerende, når man som voksen stadig får kommentarer som: Hvorfor gør du sådan med dit ansigt (samme tid med de førsøger at gøre det samme) og: hvad er der galt med dig, og "waw, hvor ser det dog dumt ud, lad være med det.." og man ved virkelig ikke hvad man skal svare altid, og har lyst til at løbe væk og grave sig ned.. 

Men altså, tics kan gøre en virkelig udmattet. Efter sådan et 'tics-anfald' føler man nogengange man har løbet et marathon. Eksempelvis kan jeg ikke rumme mange mennesker, farver og lys. Og det har også givet udfordringer med at koncentrere sig med at læse osv. fordi hovedet og øjnene bare kører rundt. 

Selvfølgelig er ens udfordringer med dette forskelligt fra person til person, så nogle har der langt værre end jeg, og andre påvirker det ikke specielt.  Det er aldrig til at vide.. 

De3Guldklumper skriver:

Vores søn har Tourette og hans tics kommer og går. Han har haft den siden han var 2 år. I perioder er der virkelig mange og det hele køre på ham i et væk mens de helt kan være væk i en periode

Hvem stillede diagnosen? Kunne man med det samme se at de ikke var børne tics?

Er det så tourettes I har? Startede jeres tics også som børne tics eller hvordan?  

Årh hvor er det latterligt at man også som voksen bliver udsat for trælse kommentarer. Får i noget medicin? 

Meandu skriver:

Hvem stillede diagnosen? Kunne man med det samme se at de ikke var børne tics?

Jeg har aldrig hørt om begrebet børne tics - ej heller i psykiatrien. 

Det er Børne/unge psykiatrisk afdeling som har stillet diagnosen. 

De3Guldklumper skriver:

Jeg har aldrig hørt om begrebet børne tics - ej heller i psykiatrien. 

Det er Børne/unge psykiatrisk afdeling som har stillet diagnosen. 

Ok. Børne tics er forbigående og ses hos ca 25% børn. Sagde vores børnelæge igår. 

Meandu skriver:

Hej Alle. 

Jeg har en dreng på 4 år der har tics. Det handler om øjne, hovedet og munden. Han har fået "diagnosen" Idag. Og jeg bliver rigtig bekymret. Ved at mange børn vokser fra det, men stadig. 

 

Har nogen erfaring med tics? 

bare rolig  

min søn fik pludselig tics i sommers, som 9½ årig, blev os meget bekymret og var til børnelægen et par gange, men for 1 måned siden da han blev 10 var det hele pludselig væk igen. 

han lavede tics med mund, næse og nakke. 

Meandu skriver:

Er det så tourettes I har? Startede jeres tics også som børne tics eller hvordan?  

Årh hvor er det latterligt at man også som voksen bliver udsat for trælse kommentarer. Får i noget medicin? 

Jeg har ikke tourettes dignosen, men bare 'kroniske verbale tics', selv om det både er bevægelser og lyde jeg har. 

Jeg har heller ikke hørt om bærnetics, og diagnoser var heller ikke så udbredte dengang, så jeg fik først diagnosen sidst i teenage-årene. Men mine tics startede da jeg var 5-6 år. 

Jeg fik at vide af psykiateren at man ikke kan få medicin mod det. Det eneste det kræver er, at når man er i en virkelig god periode, så skal man sætte sig ned, tænke over sine tics og intet andet, og bare kæmpe for at lade være. Det virkede på mig. Det var ikke slemt i en periode efter, indtil jeg igen oplevede trælse oplevelser i livet, hvor jeg ikke har haft styrken til at fortsætte.

Se evt. videoer på youtube, om 'udredning ' eller hvordan symptomerne kan dæmpes. Jeg ved ikke om de findes på dansk, men dem jeg så var på engelsk.