Min datter er selvbevidst

Sæt Krummerne på (Man er som man er) 

Ej ved det ikke.
Har selv 2 piger, en med krøller (på 5 . snart 6 år) og en med helt glat hår (på 2 år), vi har ikke lige det problem med håret - men med kjoler.. alle pigerne i børnehaven går med kjole - og det vil den store også.. hun NÆGTER at gå med bukser på - for så er hun grim 
Og alle de andre har kjole på.. 
Så siger jeg "Mor går da også med bukser, er mor grim?"
"Neeej"
"nej, og det er du heller ikke! Du ser skide godt ud!" 



Håber din datter kommer til at ELSKE sine krøller 

Jeg stemmer i! Jeg var det grimmeste barn med rødt hår, krøller og fregner - men jeg følte mig så fin alligevel !

min mor fortalte hver morgen når hun redte hår at jeg havde sådan noget flot hår og at folk der drillede med garanti var misundelige!! Det samme med mine fregner. Jeg har mødt meget mobning i mit liv, men det har aldrig bidt på fordi jeg konstant blev fyldt op med hvor fantastisk jeg var, lige meget hvordan jeg eller andre så ud! Jeg havde forskellige dukker en mørk (må man sige neger? Det er ikke ondt ment!!) dukke med tissemand, en babyborn, en med stort vildt rødt hår... jeg kunne identificerer mig med deres forskelligheder - og det fangede også legekammeraters interesse...

bare kør på med kærlighed og ærlighed, tal om det at være forskellige, tykke tynde høje lave gule hvide drenge piger krøller eller ej nysgerrig genert !

Nu har jeg altid haft helt glat hår og jeg knuselsker simpelthen krøller. Selv med krøllejern og masser af hårlak (efter hver eneste krølle er lavet) så er enhver krølle/bølge forsvundet efter et par timer.

Det er ren "græsset er grønnere på den anden side" for mig. 

Mht din datter tænker jeg også at det er noget med en masse positive stunder omkring hendes hår, accept af at folk er forskellige (og det er ret fedt for hvor ville det være kedeligt hvis alle var ens) og så se at hun ikke er den eneste i verden med krøller

Jeg må indrømme at jeg er i chock over nogle vil glatte deres barns hår. Det ødelægger altså håret! 

Hvad så hvis barnet vil have en anden hårfarve? gå med make up eller andet! Synes det er skræmmende at vi skaber en kultur med små piger, der skal være ens!

Aisha skriver:

Jeg vil glatte det for mit barns skyld og se det være lykkelig indtil hun forstår at krøller også kan være utrolig smuk hvis ikke smukkere. 

Men hvis du glatter hendes hår fra nu af også frem til hun er 14, så ødelægger det håret 

Først vil jeg lige skrive, din datter er helt normal. Det er netop i den alder jeg har oplevet både med min egen datter og venners piger, at de bliver bevidste om dem selv, hvordan de ser ud, sammenligning med de andre - det kan være alt fra hår, tøj, navn, mor og far, hjemmet osv. 

Og i den proces alle børn skal igennem hvor de sammenligner dem selv med omverdenen er det i min optik vores ypperste opgave at hjælpe dem med at se at forskellighed er fantastisk. Det snævre normalitetsbegreb skal udfordres og rigiditeten skal brydes. Hvis vi som nogle forslår går med på, ja det er mere normalt at have glat hår og jeg synes det er synd du ikke føler sig normal, så vi glatter. Så er vi med til ikke bare at skabe en følelses af at være "forkert" hos vores eget barn, men også at fortælle at normal er rigtigt forskellighed er forkert. Vi mennesker skal lære at elske forskelligheden, se den som en styrke, om det så er krøllet hår, fregner, briller, et ben, skæve tanker, piger klatrer i træer, drenge der leger med dukker eller hvad ved jeg. Vi skal lære vores børn, at de er fantastiske netop fordi de er dem, det unikke væsen som lige netop de er og de skal ikke jagte normaliteten. 

Sammenligningen bliver ved, i dag er det krøller om lidt er det hvem kan læse, hvem kan tallene, hvem køber tøj i HM og hvem køber det dyre, hvem har flest venner, hvem er bedst til fodbold, hvem har den sjoveste far osv. Du skal ruste din datter til at elske den hun er, ruste hende til den strøm af sammenligninger hun vil gøre. Du vil opleve hun er ked af det mange gange over hun er forskellig fra den normalitet hun oplever (og som ikke er virkelig for alle er forskellige), og det før du ved at lytte til hende, anerkende følelsen hun har, men også udfordre hvad er normalt? 

Held og lykke på din vej som mor til en pige (drenge kan også vil jeg nu sige). Min pige er 14 nu og det er ikke blevet lettere og hun har det fineste lange glatte hår, men så er hun unik på så mange andre områder og jeg har gjort alt hvad der stod i min magt for at hun elsker netop den hun er. Min belønning kom sidste år hvor de skulle lave et navnedigt og hun skrev: D - drømmende, I - interessant, N - nysgerrig, A - anderledes (og jeg er stolt af det)

Det er helt normalt. Min datter har krøllet hår og min datters veninde har helt glat hår. De er misundelig på hinanden nogen gange. Min datters veninde får flettet hår om aften, så det krøller om morgen og jeg har glattet min datters hår nogen gange. De synes, at det er vildt fedt, at den anden gør det.

Vi gør ikke et stort nummer ud af det

lineog4 skriver:

Først vil jeg lige skrive, din datter er helt normal. Det er netop i den alder jeg har oplevet både med min egen datter og venners piger, at de bliver bevidste om dem selv, hvordan de ser ud, sammenligning med de andre - det kan være alt fra hår, tøj, navn, mor og far, hjemmet osv. 

Og i den proces alle børn skal igennem hvor de sammenligner dem selv med omverdenen er det i min optik vores ypperste opgave at hjælpe dem med at se at forskellighed er fantastisk. Det snævre normalitetsbegreb skal udfordres og rigiditeten skal brydes. Hvis vi som nogle forslår går med på, ja det er mere normalt at have glat hår og jeg synes det er synd du ikke føler sig normal, så vi glatter. Så er vi med til ikke bare at skabe en følelses af at være "forkert" hos vores eget barn, men også at fortælle at normal er rigtigt forskellighed er forkert. Vi mennesker skal lære at elske forskelligheden, se den som en styrke, om det så er krøllet hår, fregner, briller, et ben, skæve tanker, piger klatrer i træer, drenge der leger med dukker eller hvad ved jeg. Vi skal lære vores børn, at de er fantastiske netop fordi de er dem, det unikke væsen som lige netop de er og de skal ikke jagte normaliteten. 

Sammenligningen bliver ved, i dag er det krøller om lidt er det hvem kan læse, hvem kan tallene, hvem køber tøj i HM og hvem køber det dyre, hvem har flest venner, hvem er bedst til fodbold, hvem har den sjoveste far osv. Du skal ruste din datter til at elske den hun er, ruste hende til den strøm af sammenligninger hun vil gøre. Du vil opleve hun er ked af det mange gange over hun er forskellig fra den normalitet hun oplever (og som ikke er virkelig for alle er forskellige), og det før du ved at lytte til hende, anerkende følelsen hun har, men også udfordre hvad er normalt? 

Held og lykke på din vej som mor til en pige (drenge kan også vil jeg nu sige). Min pige er 14 nu og det er ikke blevet lettere og hun har det fineste lange glatte hår, men så er hun unik på så mange andre områder og jeg har gjort alt hvad der stod i min magt for at hun elsker netop den hun er. Min belønning kom sidste år hvor de skulle lave et navnedigt og hun skrev: D - drømmende, I - interessant, N - nysgerrig, A - anderledes (og jeg er stolt af det)

Skønt digt 

Sprit25 skriver:

Men hvis du glatter hendes hår fra nu af også frem til hun er 14, så ødelægger det håret 

 

Ikke frem til hun er 14. På et tidspunkt opdager hun hvor smuk hun egentlig er. Min datter har lige langt hår og hun har ofte grædt da hun var mindre fordi hun ville have afro hår som sin bedste veninde. Jeg har krøllet hendes hår i lang tid. (har brugt spray imod at håret bliver ødelagt) Også var det ikke interessant lige pludselig.

Aisha skriver:

Ikke frem til hun er 14. På et tidspunkt opdager hun hvor smuk hun egentlig er. Min datter har lige langt hår og hun har ofte grædt da hun var mindre fordi hun ville have afro hår som sin bedste veninde. Jeg har krøllet hendes hår i lang tid. (har brugt spray imod at håret bliver ødelagt) Også var det ikke interessant lige pludselig.

Da ikke hvis hendes mor fortæller hende at hun ikke er smuk! Så opdager de det aldrig