Min datter er selvbevidst

Og jeg synes, det er tidligt. 

Min datter er 5 år og fuldstændig bedårende. Alle der ser hende, siger det samme. Store mandelformede brune øjne, og det smukkeste mørke hår med fine store krøller. Nu kommer tingene jo ikke an på udseendet, men det er lige det, det her handler om.

For hun er frygtelig ked af sine krøller. Hun er ked af, at hendes hår er kortere end de andre pigers. I virkeligheden er det lige så langt, men da det krøller så 'krymper" det jo lidt.

Hun går så meget op i at de andre vil synes hun er grim og grine af hende, særligt efter vi var frisøren i dag. Og hun ville næsten ikke i børnehaven. Alle hendes veninder har glat langt hår, og der er i det hele taget næsten ingen med krøller i børnehaven.

Synes det er tidligt at bekymre sig om det. Hvad gør vi? Jeg kan da sagtens bekræfte hendes udseende og sige hun er smuk, men det er hun jo pænt ligeglad med. I virkeligheden tænker jeg jo også, at det er hendes selvværd og ikke selvtillid der skal styrkes..

Anonym skriver:

Og jeg synes, det er tidligt. 

Min datter er 5 år og fuldstændig bedårende. Alle der ser hende, siger det samme. Store mandelformede brune øjne, og det smukkeste mørke hår med fine store krøller. Nu kommer tingene jo ikke an på udseendet, men det er lige det, det her handler om.

For hun er frygtelig ked af sine krøller. Hun er ked af, at hendes hår er kortere end de andre pigers. I virkeligheden er det lige så langt, men da det krøller så 'krymper" det jo lidt.

Hun går så meget op i at de andre vil synes hun er grim og grine af hende, særligt efter vi var frisøren i dag. Og hun ville næsten ikke i børnehaven. Alle hendes veninder har glat langt hår, og der er i det hele taget næsten ingen med krøller i børnehaven.

Synes det er tidligt at bekymre sig om det. Hvad gør vi? Jeg kan da sagtens bekræfte hendes udseende og sige hun er smuk, men det er hun jo pænt ligeglad med. I virkeligheden tænker jeg jo også, at det er hendes selvværd og ikke selvtillid der skal styrkes..

Jeg havde givet hende en tur med glattejernet, som jeg selv bruger hver morgen - ingen grund til at lave mere drama ud af det.

Anonym skriver:

Og jeg synes, det er tidligt. 

Min datter er 5 år og fuldstændig bedårende. Alle der ser hende, siger det samme. Store mandelformede brune øjne, og det smukkeste mørke hår med fine store krøller. Nu kommer tingene jo ikke an på udseendet, men det er lige det, det her handler om.

For hun er frygtelig ked af sine krøller. Hun er ked af, at hendes hår er kortere end de andre pigers. I virkeligheden er det lige så langt, men da det krøller så 'krymper" det jo lidt.

Hun går så meget op i at de andre vil synes hun er grim og grine af hende, særligt efter vi var frisøren i dag. Og hun ville næsten ikke i børnehaven. Alle hendes veninder har glat langt hår, og der er i det hele taget næsten ingen med krøller i børnehaven.

Synes det er tidligt at bekymre sig om det. Hvad gør vi? Jeg kan da sagtens bekræfte hendes udseende og sige hun er smuk, men det er hun jo pænt ligeglad med. I virkeligheden tænker jeg jo også, at det er hendes selvværd og ikke selvtillid der skal styrkes..

Det var da ikke særlig sjovt. Synes som mor også det er tidligt. Hvis det var min datter, ville jeg måske lave en hel "udstilling" til hun kom hjem, med alle de seje og smukke kvinder, piger og tegneseriefigurer med krøller, som jeg overhovedet kunne finde. Ved ikke om det ville hjælpe, men måske kunne det ændre lidt på at hun føler sig anderledes og udenfor..

Anonym skriver:

Og jeg synes, det er tidligt. 

Min datter er 5 år og fuldstændig bedårende. Alle der ser hende, siger det samme. Store mandelformede brune øjne, og det smukkeste mørke hår med fine store krøller. Nu kommer tingene jo ikke an på udseendet, men det er lige det, det her handler om.

For hun er frygtelig ked af sine krøller. Hun er ked af, at hendes hår er kortere end de andre pigers. I virkeligheden er det lige så langt, men da det krøller så 'krymper" det jo lidt.

Hun går så meget op i at de andre vil synes hun er grim og grine af hende, særligt efter vi var frisøren i dag. Og hun ville næsten ikke i børnehaven. Alle hendes veninder har glat langt hår, og der er i det hele taget næsten ingen med krøller i børnehaven.

Synes det er tidligt at bekymre sig om det. Hvad gør vi? Jeg kan da sagtens bekræfte hendes udseende og sige hun er smuk, men det er hun jo pænt ligeglad med. I virkeligheden tænker jeg jo også, at det er hendes selvværd og ikke selvtillid der skal styrkes..

Børn spejler sig i andre, så måske kunne det hjælpe, hvis hun fik en dukke med krøllet hår? Eller en bog, som omhandler en pige med krøllet hår.

Det er desværre ikke usædvanligt, at børn med meget krøllet/kruset hår bliver bevidste om, at det oftest ikke er "normen" for skønhed - og det bliver styrket endnu mere, når de oftest ingen har  at spejle sig i, når de fleste render rundt med langt og glat hår. Det er SÅ ærgerligt men desværre noget jeg tit er vidne til. 

Nu ved jeg ikke hvilken etnicitet dit barn har. Mine unger har selv smukt, vildt, krøllet og kruset afrohår. Og jeg kunne ALDRIG nogensinde i min vildeste fantasi finde på at glatte deres hår - især i en alder af 5 år! Det er jo udelukkende grundet æstetiske årsager og jeg ville andre pådutte mine børn det! En pige på 5 år skal ikke have glattet hår, fordi omverdenen signalerer at dette er det foretrukne. For mig ville det være en komplet falliterklæring, at glatte min 5-årige datters hår fordi jeg har ladet hende bukke under for en skadelig "skønhedsstandard". Din datter skal styrkes i at elske hendes smukke hår og du skal ikke bekræfte hende i, at det nok var bedst, hvis hun havde glat hår. Har i eksperimenteret med forskellige frisurer? Du kunne gøre hendes hår til noget sjovt og interessant ved at folde sig ud med forskellige styles og andet sjovt.  Du kan derved gøre hendes hår til en fordel i det med at hun kan få så mange seje frisurer, som dem med glat hår ikke har. Her er det mange forskellige former for finurlige fletninger, nogle gange med flotte perler de selv vælger ud. 

Derudover synes jeg også, at det ville være en god idé, at repræsentere din datter for andre mennesker og "rollemodeller" med krøllet hår - filmen "Home" er for eksempel et sted at starte, hvor hovedpersonen er en pige med flot krøllet hår. 

Jeg kan også anbefale bogen "I love my hair" skrevet af Natasha Tarpley. Den er på engelsk, men kan sagtens nemt oversættes på dansk imens man læser den og så har den skønne illustrationer og er helt klart et forsøg værd. Jeg håber virkelig din datter får styrket sit selvværd i forhold til hendes hår og jeg håber inderligt at det bliver gjort på en måde hvor det ikke kamufleres, men hun lære at bære det med stolthed og ser at noget af det vigtigste her i verden er diversiteten i os alle sammen. 

Anonym skriver:

Og jeg synes, det er tidligt. 

Min datter er 5 år og fuldstændig bedårende. Alle der ser hende, siger det samme. Store mandelformede brune øjne, og det smukkeste mørke hår med fine store krøller. Nu kommer tingene jo ikke an på udseendet, men det er lige det, det her handler om.

For hun er frygtelig ked af sine krøller. Hun er ked af, at hendes hår er kortere end de andre pigers. I virkeligheden er det lige så langt, men da det krøller så 'krymper" det jo lidt.

Hun går så meget op i at de andre vil synes hun er grim og grine af hende, særligt efter vi var frisøren i dag. Og hun ville næsten ikke i børnehaven. Alle hendes veninder har glat langt hår, og der er i det hele taget næsten ingen med krøller i børnehaven.

Synes det er tidligt at bekymre sig om det. Hvad gør vi? Jeg kan da sagtens bekræfte hendes udseende og sige hun er smuk, men det er hun jo pænt ligeglad med. I virkeligheden tænker jeg jo også, at det er hendes selvværd og ikke selvtillid der skal styrkes..

Jeg tror det handler om at hun ser anderledes ud.

jeg har selv en mulat datter, utrolig smuk, selv synes hun også at hun er grim. 

Vi har arbejdet meget med det bla at hun skulle sige noget godt om sig selv hver aften inden sengetid. Det har hjulpet. 

Anonym skriver:

Og jeg synes, det er tidligt. 

Min datter er 5 år og fuldstændig bedårende. Alle der ser hende, siger det samme. Store mandelformede brune øjne, og det smukkeste mørke hår med fine store krøller. Nu kommer tingene jo ikke an på udseendet, men det er lige det, det her handler om.

For hun er frygtelig ked af sine krøller. Hun er ked af, at hendes hår er kortere end de andre pigers. I virkeligheden er det lige så langt, men da det krøller så 'krymper" det jo lidt.

Hun går så meget op i at de andre vil synes hun er grim og grine af hende, særligt efter vi var frisøren i dag. Og hun ville næsten ikke i børnehaven. Alle hendes veninder har glat langt hår, og der er i det hele taget næsten ingen med krøller i børnehaven.

Synes det er tidligt at bekymre sig om det. Hvad gør vi? Jeg kan da sagtens bekræfte hendes udseende og sige hun er smuk, men det er hun jo pænt ligeglad med. I virkeligheden tænker jeg jo også, at det er hendes selvværd og ikke selvtillid der skal styrkes..

Jeg er selv født med krøller og får tit at vide hvor flotte de er, men jeg har det selv svært ved dem, men nu hvor jeg er blevet velsignet med to smukke børn, en dreng og en pige som begge to har krøller, så har jeg lært at holde af dem, og jeg fortæller tit mine bærn hvor dejlige vores krøller er, vi er specielle og meget heldige, og idag elsker min 5 årige pige hendes røde krøller, min 3 årige søn er ret ligeglad med sit hår 

Din smukke datter skal lære at elske sine krøller, ikke fjerne dem, det er for latterligt så fortæller man jo indirekte sin datter at hendes hår er forkert.

Jeg vil glatte det for mit barns skyld og se det være lykkelig indtil hun forstår at krøller også kan være utrolig smuk hvis ikke smukkere. 

Aristocats skriver:

Det er desværre ikke usædvanligt, at børn med meget krøllet/kruset hår bliver bevidste om, at det oftest ikke er "normen" for skønhed - og det bliver styrket endnu mere, når de oftest ingen har  at spejle sig i, når de fleste render rundt med langt og glat hår. Det er SÅ ærgerligt men desværre noget jeg tit er vidne til. 

Nu ved jeg ikke hvilken etnicitet dit barn har. Mine unger har selv smukt, vildt, krøllet og kruset afrohår. Og jeg kunne ALDRIG nogensinde i min vildeste fantasi finde på at glatte deres hår - især i en alder af 5 år! Det er jo udelukkende grundet æstetiske årsager og jeg ville andre pådutte mine børn det! En pige på 5 år skal ikke have glattet hår, fordi omverdenen signalerer at dette er det foretrukne. For mig ville det være en komplet falliterklæring, at glatte min 5-årige datters hår fordi jeg har ladet hende bukke under for en skadelig "skønhedsstandard". Din datter skal styrkes i at elske hendes smukke hår og du skal ikke bekræfte hende i, at det nok var bedst, hvis hun havde glat hår. Har i eksperimenteret med forskellige frisurer? Du kunne gøre hendes hår til noget sjovt og interessant ved at folde sig ud med forskellige styles og andet sjovt.  Du kan derved gøre hendes hår til en fordel i det med at hun kan få så mange seje frisurer, som dem med glat hår ikke har. Her er det mange forskellige former for finurlige fletninger, nogle gange med flotte perler de selv vælger ud. 

Derudover synes jeg også, at det ville være en god idé, at repræsentere din datter for andre mennesker og "rollemodeller" med krøllet hår - filmen "Home" er for eksempel et sted at starte, hvor hovedpersonen er en pige med flot krøllet hår. 

Jeg kan også anbefale bogen "I love my hair" skrevet af Natasha Tarpley. Den er på engelsk, men kan sagtens nemt oversættes på dansk imens man læser den og så har den skønne illustrationer og er helt klart et forsøg værd. Jeg håber virkelig din datter får styrket sit selvværd i forhold til hendes hår og jeg håber inderligt at det bliver gjort på en måde hvor det ikke kamufleres, men hun lære at bære det med stolthed og ser at noget af det vigtigste her i verden er diversiteten i os alle sammen. 

Så enig. 

Aisha skriver:

Jeg vil glatte det for mit barns skyld og se det være lykkelig indtil hun forstår at krøller også kan være utrolig smuk hvis ikke smukkere. 

Men hvordan skal hun lære det, når det allerede fra barnsben af er forsøgt kamufleret? Ved at glatte hendes hår bekræfter man jo indirekte hendes egne forestiller om at det er grimt og mindre tiltalende. Hvordan kan man lære at elske noget som ens forælder selv har været med til at skjule? Det er jo ikke engang en reel "skavank", men helt grundlæggende nogle (samfundsmæssige) synspunkter der skal ændres. Det synspunkt ændres ikke ved at gøre præcis dét, som vedholder idéen om at glat hår er at foretrække. Jeg synes det er så synd at varmebeskadige en kun 5-årigs smukke krøllede hår med et glattejern fordi hun er overbevist om at det er grimt  Det er da virkelig at underlægge sig nogle ærgerlige stereotype skønhedsnormer.