anonym12 skriver:
Jeg blev delvist sat i gang. Mit vand gik, men der kom ingen veer. JEg fik piller og vedrop. Det endte med Ks, vist nok fordi jeg var svulmet op og han ikke kunne komme ud(han lå skævt). Jeg havde valgt det samme igen, selvom det ikke var sjovt. Det bedste for mor og barn er en vaginal fødsel. Og det næst bedste er at baby i det mindste får veerne, selvom det bliver KS.
Få det snakket igennem med din jordmor, så du kan få hjælp til at håndtere din frygt
" Og det næst bedste er at baby i det mindste får veerne, selvom det bliver KS"
Det har jeg aldrig hørt før
hvad er det, som er godt ved veerne for baby? Mange akutte KS bliver udført grundet et stresset barn, iltmangel m.m. under fødsel. Disse børn kommer ud, måske med lave PH-værdier og/eller påvirket Apgar score - mener man stadig i lægevidenskaben, at det er godt, at disse børn har oplevet veer? Fremfor en måske mindre stressende KS? Har du en kilde på det eller lign, eller ved du hvorfor?
Til TS jeg bliv sat i gang ved min første fødsel, i gangsættelsen var stille og rolig, og ved mig skulle kun en stikpille til, så kunne de tage vandet 5 timer senere. Selve fødslen endte i akut KS. Der er vist nok en forhøjet risiko for dette, når man bliver sat i gang. Dog vil jeg sige, det at have prøvet, at have gjort alt i min magt for en vaginal fødsel, gjorde jeg havde det meget nemt med KS udkommet. Jeg tror altid jeg ville have tænkt "hvad nu hvis", hvis jeg havde valgt KS.
Anden fødsel, der gik jeg selv i gang og fødte vaginalt. Der var for mig ikke den store forskel på vestyrke m.m. OG begge fødseler ser jeg tilbage på med glæde og stolthed!
Held og lykke med det hele, håber du snart har din baby i armene. At gå meget over tid, er bare aldrig fedt!
