Er mennesker monogame?

Jeg er selv monogam og det er min mand også.. Vi har slet ikke lyst til andre, udover i tankerne, men skulle vi rent faktisk blive stillet foran manden eller kvinden og få tilbudet, så ville vi ikke kunne få os selv til det.

Men, mennesker er ikke indrettet til at være monogame, ikke i mine øjne. Det er noget vi har tillært os, fordi vi har kunnet udtrykke vores følelser over at blive forladt. Jeg mener jo så også at dyr har følelser, men måske i et mere begrænset omfang end os (Vi har jo en følelse til alt efterhånden) og så kan de ikke udtrykke dem ligesom os.

Ikke dermed sagt at, solsorte og svaner er monogame fordi de bliver drønsure over at blive forladt. Men jeg tror ganske enkelt ikke at vi fra naturens side er monogame, men igen, vi er fra naturens side blevet monogame, med tiden, så på én eller måde er vi jo

Tror det har rigtig meget at gøre med at, vi er flyttet tættere sammen, så vi kan hele tiden løbe ind i den der partner der gjorde så og sådan imod os og det ville pine os at vide vi havde været sammen med halvdelen af byen, for at forplante os.

For det er jo kun når det kommer til forplantning at vi er blevet, nogenlunde monogame, (De fleste) men at knalde med flere igennem livet, er jo totalt acceptabelt og derfor udøver vi jo så også stadig denne leg Hvis vi var for få mennesker i forhold til at, vores forplanting ville være i problemer, så ville vi ikke være monogame

Jeg er 100% monogam.  

Ville aldrig kunne være sammen med en, som jeg ikke elsker over alt på jorden. har både god selvtillid og godt selvværd, så det er ikke fordi jeg ikke hviler i mig selv. 

Fandt min kæreste som 17 årige, havde haft rigtig mange interesserede, men aldrig nogen jeg havde interesse i. 

Vi var sammen 6 måneder inden vi var seksuelle sammen, og i dag 6 år og et barn efter har jeg endnu ikke på noget tidspunkt haft interesse i eller lyst til andre. Vi er det perfekte par, der selvom vi har været sammen "så længe" stadig tænder voldsomt på hinanden. så vi sexer dagligt og der er altid en lidt sjofel undertone når vi snakker sammen.

Han er min bedst ven, kunne ikke drømme om andre end ham.  

Nej.. Det er jeg ikke.. Jeg vil kun have én at dele min hverdag og mit liv med, men sex kunne jeg sagtens åbne op for.. Men min kæreste ville ikke kunne. 

Både min kæreste og jeg er monogame og ingen af os ville kunne leve i et åbent forhold. Dog har det sådan selv, at hvis min kæreste en dag skulle komme til at være sammen med en anden en enkel gang (tror virkelig ikke det kommer til at ske), men så er det ikke jordens undergang og han ville nok få min tilgivelse. Dette fordi jeg godt forstår at man kan blive tiltrukket af andre mennesker. Jeg kan blive tiltrukket af både mænd og kvinder, men jeg er helt og holdent kun til mænd, selvom jeg kan blive tiltrukket af begge køn. Det er normalt i min verden, dog så deler jeg ikke mine tanker med min kæreste, hvis jeg er lidt facineret af en anden, fordi det ser jeg ingen grund til. Men det er bare sådan mennesker er som jeg ser det. Det kan vi ikke lave om på og heldigvis for det

Aristocats skriver:

Hvis du kunne svare fuldstændigt ærligt, føler du så at du er i hvert fald 90 % monogam? Og hvis det var socialt accepteret, kunne du så godt forestille dig at have flere partnere (og det er lige meget hvilket omfang, om det kun er sex eller mere)

Ærligt, ja. Kun 1 partner. Synes der er forholdsvis meget arbejde i at pleje forholdet. Tror det ville være rigtig hårdt at have flere partnere at skulle samarbejde med, tage hensyn til. Deres familier og deres intriger. 

Og så hele spørgsmålet omkring børn. Hvem for man børn med og hvorfor. Boligsituation og forsikringer med videre. 

Åh Gud, bare tanken 

så er jeg godt tilfreds med min kedelige navlepillende mand i lange underhyler, som sover på sofaen om aftenen.