Er mennesker monogame?

Hvis du kunne svare fuldstændigt ærligt, føler du så at du er i hvert fald 90 % monogam? Og hvis det var socialt accepteret, kunne du så godt forestille dig at have flere partnere (og det er lige meget hvilket omfang, om det kun er sex eller mere)

Jeg er 100% monogam 

Aristocats skriver:

Hvis du kunne svare fuldstændigt ærligt, føler du så at du er i hvert fald 90 % monogam? Og hvis det var socialt accepteret, kunne du så godt forestille dig at have flere partnere (og det er lige meget hvilket omfang, om det kun er sex eller mere)

Hm. Jeg går ind for monogami - og er ikle tilhænger af flerkoneri.  Hvor der er følelser involveret. Sætter stor pris på det forhold min mand og jeg har og ønsker ikke at dele ham med andre, følelsesmæssigt og vores liv,  hverdag etc. Men - hvis det kun var sex, så jo. Det ville ikke gøre mig noget at have en ekstra mand at 'ty' til  

Hvis det var mere udbredt (de er svære noK at finde), så er vi begge enige om, at en 'husven' ikke ville være af vejen

og til dem der kender mig privat, så går jeg stærkt ud fra, at hvad der sker på baby.dk bliver her (og derfor heller ikke anonym - da jeg egentlig ikke er flov over det, nok nærmere ikke har behov for at hele verden skal vide det)

Jeg har intet ønske om at leve sammen med mere end en person (altså udover børn osv) men i perioder har jeg behov for at føle mig fri og kysse osv, med andre end den eneste ene derhjemme. Jeg er en meget fri person, og jeg har brug for plads, og giver selvfølgelig den samme frihed til min partner. Jeg forstår godt at andre ikke forstår det, jeg forstår det heller ikke altid selv, men jeg er lykkelig med både trygheden i en partner man elsker og kan regne med i alle aspekter af livet, og spændingen i at have sin frihed til at gøre hvad man vil når man vil med hvem man vil. 

Aristocats skriver:

Hvis du kunne svare fuldstændigt ærligt, føler du så at du er i hvert fald 90 % monogam? Og hvis det var socialt accepteret, kunne du så godt forestille dig at have flere partnere (og det er lige meget hvilket omfang, om det kun er sex eller mere)

Forplantningsmæsdogt er jeg overbevist om, at mænd grundlæggende ikke er monogame.

Jeg tror dig ikke at monogami er en social konstruktion, men en direkte konsekvens af den måde vi tilknytter os følelsesmæssigt allerede fra spæd.

Så som udgangspunkt tror jeg at vi, mænd, bliver født som, hedder det multi eller seriegame, men grundet miljø forbliver de fleste monogame.

Hvis du kunne svare fuldstændigt ærligt, føler du så at du er i hvert fald 90 % monogam? Og hvis det var socialt accepteret, kunne du så godt forestille dig at have flere partnere (og det er lige meget hvilket omfang, om det kun er sex eller mere)

Jeg er serielmonogam, hvilket betyder, at jeg er monogam i det forhold, jeg er i, men mine forhold er ikke tænkt som livsvarige. Jeg tror på den teori, der beskriver, at vi vælger partnere udfra livssituation, det vil sige, at vi vælger en partner (eller flere) i ungdomsårene, vi vælger en partner som far/mor til vores børn, vi vælger en partner i middel-leveårene, vi vælger partner til de ældre dage. Det behøver absolut ikke være den samme (det kan det godt, men sjældent), og det er et produkt af den udvikling, der sker som menneske.

Har med min kæreste prøvet trekanter med både mand og anden kvinde ja også firkant og med de erfaringer jeg har gjort mig kan jeg bestemt sige jeg trives fint med at være monogam. Jeg har ikke brug for andet men gjorde det dengang mest for hans skyld. Vi har været sammen i 15 år og det mange år siden nu vi gjorde den slags men altså tænker aldrig på jeg har lyst til at være sammen med andre for synes faktisk jeg har rigeligt i ham også selvom han ikke er den bedste sexpartner jeg har haft. Så jo betragter mig selv som monogam men tror bestemt ikke alle mennesker kan det og trives med det. Det er nok ikke naturligt for mennesket som sådan.

Altså jeg kunne godt forestille mig st min kæreste og jeg på et tidspunkt i vores forhold fik andre at gå til for sex. 

Jeg synes ikke sex og kærlighed er det samme. Jeg ville dog ikke kunne leve med andre end min kæresten, hverken anden mand eller kvinde. 

Jeg er monogam. 100%.

Jeg undertrykker min lyst og mit behov for at være sammen med andre end min kæreste. Jeg elsker ham og vil gerne dele resten af mit liv sammen med ham, men det hænder, at jeg føler så stærkt for en anden, at jeg i virkeligheden har lyst til kys og nærhed med ham. Og jeg kan godt adskille livskærlighed og partnerskab med flirt og kys og de følelser, som andre mænd kan vække i mig.

Problemet er dog, at jeg samtidigt ikke kan forestille mig være sammen med en mand, som er sammen med andre end mig. Derfor fungerer et åbent forhold fx ikke.