Jeg gik selv i en Steiner børnehave - dog ikke i skoledelen. Det er selvfølgelig mange år siden, men husker det generelt som en god og positiv tid. Især da jeg for et par år siden skrev en opgave omkring deres tilgang til tingene gav meget af det mening for mig, og jeg kunne måske godt finde på at lade mit barn starte der.
Den eneste ulempe jeg sådan umiddelbart synes der er ved det, er at logikken omkring hele udviklingsprocessen er lidt for firkantet. De går meget op i at når barnet har en hvis alder, så skal de have en hvis mængde læring inde for denne aldersramme. Hvilket altså resulterer i at de børn som er meget fremme i skoene vil kede sig helt enormt meget. Jeg husker tydeligt at jeg gerne ville lære at skrive tal og stave til mit navn - men det måtte jeg ikke få lov til, fordi det var læring som var foran for min alder, og det skulle jeg ikke fokusere på. I stedet skulle jeg fokusere på at udvikle mine tegneevner - hvilket jeg blev så sur over til sidst at jeg tegnede det samme, firkantede og kedelige hus om og om igen
Men jeg tror absolut at det er et godt sted at gå hvis barnet har behov for faste rammer og meget struktur i sin hverdag - de går jo meget op i at ugerne ser ens ud, så der ikke kommer for store overraskelser og omvæltninger. Jeg kan f.eks. huske at vi havde skovtur hver tirsdag og vi skulle have brændenældesuppe hver onsdag
Og så kan jeg godt lide hele deres positive tilgang til lys og energier - husker børnehaven som sådan et fredfyldt sted. Og så var det lidt interessant at vi fik en krystal med os i en fin æske da vores børnehavetid endte 
Anmeld
Citér