L-mor skriver:
Jeg har en meget 'almindelig' mor, som jeg har et rimeligt 'normalt' forhold til. Almindeligvis er vi kærlige, hjælpsomme og omsorgsfulde overfor hinanden. Ind imellem trykker vi på hinandens knapper (hvis du spørger mig, er det hendes skyld fordi hun begynder at opdrage på mig (jeg er 42!!!)).
Da jeg ventede min søn, blev jeg som mange andre meget optaget af min barndom og min relation til mine forældre. Der var episoder fra min barndom, der pludselig stod så klart for mig igen. Ikke noget vildt dramatisk, men en god anledning til at tænke over hvilken mor, jeg ville være, og hvilken barndom jeg ville forsøge at give min søn, hvilke værdier skulle være ledelys i vores hjem. Det var ind imellem smertefuldt (fordi jeg også mentalt fravalgte ting fra min barndom og besluttede, at det skal ikke være en del af min søns opvækst) men en god forberedelse til at blive mor.
Har du nogen i dit liv, som du kan tale med om det? Det kan blive et godt afsæt for at skabe et stærkt fundament for din nye lille familie. Du har lige nu et klart billede af den mor, du ikke vil være. Brug det til at skabe en klar model for hvilken mor du vil være. Det vil hjælpe dig til at føle dig sikrere på, at du ikke gentager din mors handlemønstre.
Min mor kan også godt lide at opdrage på mig, eller hvert fald fortælle hvad der er rigtig og forkert at gøre, hvordan ting skal gøres m.v.! Så det kender jeg godt.
Jeg kan sagtens relatere til det du skriver om hvordan du blev optaget af din egen barndom. Det er jeg netop også, og har også ret mange ting som jeg bestemt ikke vil tage videre. Faktisk er det næsten konsekvent alt ved min egen barndom, som jeg ønsker skal være omvendt i mit barns barndom. Det gør det også meget sværere for mig at skulle forholde mig til min mor, når hun har gjort (og stadig gør) ting så fundamentalt anderledes end jeg ønsker. Bare sådan noget med at hun aldrig giver udtryk for at hun holder af en, hverken i ord eller kropsligt (f.eks. at sige "jeg elsker dig" eller at kramme og røre ved hinanden) det kan jeg slet ikke holde ud.
Så du har ret i at det er et godt afsæt! jeg er bestemt klar over hvad jeg ikke skal tage med mig.
Jeg kan tale med min kæreste om det, men han har lidt svært ved rigtig at kunne forstå det, fordi han (gudskelov) har en enorm dejlig og kærlig familie. Han kommer fra den totale modsætning af min familie. Så jeg kan aldrig finde ud af forklare ham hvordan jeg har det med min mor og familie, på en måde så det føles fyldestgørende.
