sove alene hvornår????

sommerbarn<3 skriver:

Har du selv børn?

 

min er 5 år, han sover i min seng, det samme gør hans lillebror på 1,5 år. Det er et bevidst valg. Han er ikke klar til at sove alene, han er stadig lille. Og min overbevisning er at det er naturligt for et lille barn at sove hos dets forældre. Hvis vi stadig boede i huler, ville de blive spist hvis de lå der i mørket alene. Det gør vi jo ikke mere, men tror det stadig ligger i det lille barns overlevelses instinkter.

dermed ikke sagt det fungere for alle at sove sammen med deres børn, men her gør det, vi får alle en roligere nat, og man kan hurtigt række dem en hånd at holde i hvis de skulle få en dårlig drøm eller blive skidt tilpas.

han er begyndt at tørre sig selv, han er klar til det, har mod på det og kan sagtens finde ud af det. 

Jeg tror man skal tage det helt roligt og ikke sætte alder på, barnet skal nok vise interesse når det er klart til det. 

jeg er en stolt fuldtids papmor med det meste af det daglige ansvar i hverdagen, og jeg elsker den pige som var hun min egen. og vi har et godt forhold til mor. 

det er min veninde som jeg har skrevet om, min papdatter går i sammen klasse som hendes datter, de er bedste venner og det har de været siden børnehaven.

jeg ved godt at det for mange familier er normalt at have flere børn i sengen og i mange år, og det passer jo bare til dem.

det med min veninde fylder tit bare hos mig da vi tit er sammen og det er mig hun læsser af på. og at hun ikke selv kan se hvad det er hun bør gøre anderledes 

Mht at sove selv vil jeg ønske/håbe/forsøge at mine børn kan/kunne sove alene fra ca. 2,5?aars alderen. - altså hvor man begynder rigtigt at kunne forklare dem noget. Men er de utrygge kan de altid komme ind til os- hvilket min bonusdatter på 11 stadig gør af og til. 

Mht toilette.. så er det noget jeg personligt vil have ungerne skal kunne med 4 år her hos os. De får hjælp, vejledning og fugtigt "toiletpapirsvådservietter". Jeg har selv opdaget at der er forældre, der stadig tørrer numsen på barnet når de er 6-7 år. Hos mig total no go.

Men jeg har nu forståelse for at andre gør noget andet;-) jeg vil bare ikke tørre numse på et ellers fuldt alderssvarende barn der kan selv..

Det forventes i skolen at alle elever med mindre de har særlige fysiske udfordringer kan klare toiletbesøg selv og det inkluderer også at tørre sig. 

Med hensyn til hvor man sover. Så har min den ældste kommet ind i vores seng stort set hver nat til hun var 11/12. Den yngste er godt i gang med det samme, han kommer hver nat og er som din venindes datter. Hvis det stod til ham gik han og jeg i seng samtidig i min seng, men det er så ikke ham der bestemmer det. Kun når storebror ikke er hjemme eller han er syg, får han lov at starte i min seng (storebror og han har køjeseng og har det så hyggeligt om aftenen inden de falder i søvn). 

Mortilah skriver:

Mht at sove selv vil jeg ønske/håbe/forsøge at mine børn kan/kunne sove alene fra ca. 2,5?aars alderen. - altså hvor man begynder rigtigt at kunne forklare dem noget. Men er de utrygge kan de altid komme ind til os- hvilket min bonusdatter på 11 stadig gør af og til. 

Mht toilette.. så er det noget jeg personligt vil have ungerne skal kunne med 4 år her hos os. De får hjælp, vejledning og fugtigt "toiletpapirsvådservietter". Jeg har selv opdaget at der er forældre, der stadig tørrer numsen på barnet når de er 6-7 år. Hos mig total no go.

Men jeg har nu forståelse for at andre gør noget andet;-) jeg vil bare ikke tørre numse på et ellers fuldt alderssvarende barn der kan selv..

min papdatter har også selv kunne klare toilet besøg selv siden hun var næsten 4 år.

men når min venindes datter er hjemme og lege hos os, så bliver hun næsten hysterisk hvis vi "presser" hende til at tørre sig selv eller at vi "tvinger" hende til at prøve på det så godt hun nu kan.

det med at sove i mors seng, er på sin vis også helt normalt i mange hjem. men når mor rykker ind på sofaen for at sove/at det skal være en "straf" at barnet kommer til at sove selv når hun ikke vil sove i egen seng, så er det jo et problem i min verden. og min veninde ved det godt selv, dog er det også et ømt emne at snakke om for hende. men hun "brokker" sig også tit over det, og tænker også selv meget på når hun finder en kæreste på et tidspunkt at det måske heller ikke er sjovt for ham at der hele tiden kommer en stor pige ind om natten/som ikke kan sove selv.

nico3 skriver:

det er min veninde jeg har skrevet om, og vi snakker fint sammen om alt det der med hendes datter.

vi har børn i samme klasse (min papdatter går i klasse med hendes datter) og de er bedste venner, det har de været siden børnehaven.

jeg er ikke i tvivl om at jeg gør et godt job som fuldtids papmor, jeg får ros alle steder fra og vi har en dejlig vel afbalanceret pige med benene solidt plantet på jorden  

jeg var nok mest nysgerrig på om hvor mange andre der havde samme problemer som min veninde. for det er et problem, hun brokker sig tit over de små ting som datter ikke kan eller har svært ved. jeg har prøvet at forklare hende at hun må lære at være den "voksende" og sætte grænser, men tit eller sådan set altid giver hun efter og ender tit med at blive sur og irriteret i stedet for.

Det lyder som om at barnet "pylrer" fordi hun ikke føler sig hørt og forstået af sin mor.

Hvorfor har vi altid så travlt med børn, som absolut skal sove alene mens far og mor sover sammen?

Samsovning er trygt for barnet og vores 5,5 årige sover stadig imellem os hver nat. Lillebror på 2,5 sover i sin egen seng, men på soveværelset. Han har sagt fra at sove imellem os da han var 1,5

Hun kan sagtens klare toiletbesøg og er bare så skoleklar

Hold da op et dømmmende oplæg

Min søn kan godt sove selv, men han har det svært med det og har han haft en hård dag, er syg eller lign får han lov at sove i vores.

han tørre sig fint efter han har tisset mig ikke når han har lavet lort.

jeg sætter fint grænser for mit barn men vi tager tingene i det tempo der passer ham

2721 skriver:

Hold da op et dømmmende oplæg

Min søn kan godt sove selv, men han har det svært med det og har han haft en hård dag, er syg eller lign får han lov at sove i vores.

han tørre sig fint efter han har tisset mig ikke når han har lavet lort.

jeg sætter fint grænser for mit barn men vi tager tingene i det tempo der passer ham

Fuldstændig enig i forhold til at sove.

Men det er altså forventer i skolen at de børn vi modtager er renlige og kan klare toiletbesøg selv både ved tis og lort. Vi forventer også selvhjulpenhed ved at tage tøj af og på, og giver forældrene sko med snørebånd så skal de for så vidt muligt selv kunne binde snørebånd. Det er ikke dømmende, bare virkeligheden og et kriterie for skoleparathed med mindre der er særlige behov og udfordringer 

lineog4 skriver:

Fuldstændig enig i forhold til at sove.

Men det er altså forventer i skolen at de børn vi modtager er renlige og kan klare toiletbesøg selv både ved tis og lort. Vi forventer også selvhjulpenhed ved at tage tøj af og på, og giver forældrene sko med snørebånd så skal de for så vidt muligt selv kunne binde snørebånd. Det er ikke dømmende, bare virkeligheden og et kriterie for skoleparathed med mindre der er særlige behov og udfordringer 

Min søn går i skole og heldigvis giver de gerne en hånd hvis behovet skulle opstå

Jeg ville også klart foretrække han kunne selv han er bare ikke der endnu han har lidt traume efter en operation for forhudsforsnævring som ikke gik helt om planlagt og endte med et længere forløb med smerter og flere omgange af penicillin. Så bare det at han kan tørre når han har tisset er en sejr. Det er skolen dog ikke informeret om.

nico3 skriver:

ja jeg stiller spørgsmålet om hvornår skal/kan barnet sove på eget værelse??

og hvor gamle var jeres barn/børn da de kunne tørre sig selv efter toilet besøg (når de har været ude og skide) ????

jeg har en bekendt hvis datter på 6 år og som går i 0.klasse, som ikke kan sove selv eller tørre sig efter toilet besøg.

moren sover på sofaen, så datter kan sove i hendes dobbeltseng. datter har et dejligt værelse med en stor ny seng. 

mor sætter ingen grænse op/det er som om det er nemmere at give efter og putte hende i mors seng, i stedet for at tage kampen op og se at få hende ind på eget værelse.

det samme med at tørre sig selv efter toilet besøg, datter synes det er ulækkert og skaber sig næsten hvis bare "presser" hende til selv at gøre det/at prøve på selv at gøre det. og familien giver nemt efter og gør det meste af arbejdet for hende.

jeg tænker tit på om det er mig der er for hård, men så alligevel ikke. jeg er bare meget bevidst om at børn kan meget mere end de fleste tror. og at gå i mange år og pylre om dem ikke hjælper dem i sidste ende.

jeg ved godt at der er mange måder at leve på og holde familie på, men den her bekendt jeg har der er det et problem. hun er tit stresset og diskutere mere med sin datter, i stedet burde hun jo bare sætte grænser op og være den "voksende".

eller er det mig der er helt gal på den???

Min søn var ikke mere end 2-3 mdr. da han kom på eget værelse, fordi han vågnede meget hver nat.

Min datter er 2 1/2 og sov for første gang på eget værelse i går. Hun er ikke rykket før, fordi vi ikke har nok værelser, og i nat brugte hun storebrors seng fordi han ikke var hjemme.

Hvad angår at tørre sig selv, så gør storebror på 9 det selv, men nogle gange må vi lige tørre efter.