Julegaver- de har jo alt !

Her er "problemet" at især hende på 11 år intet ønsker sig... det er ikke fordi hun har alt muligt... tværtimod.... hun gider bare ikke ha for at skal ha... så hun ønsker sig rigtig tit blot penge og gavekort som hun så kan bruge hvis hun finder noget som hun kunne tænke sig... Indtil nu er pengene  gået til en ipad, en bærbar og lige pt går det til privat ride undervisning...

Her har hverken vi eller ungerne alt, og det har heller ingen interesse...  men jeg kan godt forstå dig, for der er virkelige Mange børn der har alt.... Ihvertfald på det materielle plan . 

Jeg synes vi forældre (nok ikke alle men mange) er rigtig gode til, i bedste mening, at opfylde vores børns materielle ønsker og drømme. Men når det er så nemt for dem, mister de glæden og den der høj på lykke agtige følelse, man selv fik som barn når man kunne hælde den sidste 20er i sparegrisen, og efter halvandet års hus-arbejde og fødselsdags og julegavepenge kunne købe sig et lego slot til 699kr. Nu til dags så får de det jo bare til jul eller fødselsdag, sammen med hundrede andre gaver, for penge betyder intet. 2000 kr er intet værd for de fleste, alle har iPad og iPhone og legetøj både indenfor og udenfor til flere tusind. Der er intet der hedder spare op eller at ønske sig en bestemt ting i et helt år. Og jeg er selv rigtig god til at overforkæle mine rødder så det er ikke fordi jeg er hellig, enten fordi de ikke skal være de eneste i klassen der ikke har dit og dat og bliver holdt udenfor eller simpelthen bare fordi der var tilbud da vi var i føtex og de jo fortjener en iPad når de nu er så gode i skolen. Og gu fortjener de da alt det bedste. Men det er netop en bjørnetjeneste at købe alt til dem. For livet er jo ikke sådan. Man får ikke bare alt man ønsker sig. Man skal knokle. Det skal jeg da ihvertfald. Og jeg er så glad for at jeg er vokset op med det og det derfor falder mig naturligt, både at knokle, men også at undvære og se hvad er nødvendigt og hvad er bare bras i en flot indpakning. Vi må gerne gøre livet skønt for vores børn for man er kun barn og ubekymret i så kort tid. Men vi skal også huske at lære dem noget, så de er godt rustede til at blive voksen med alt hvad det indebære så de ikke får et mega chok den dag hvor alt ikke bare er nemt. 

Mum33 skriver:

Kan sagtens se dine argumenter - men at de er forkælede skriver jeg ikke! Jeg skriver at det er skræmmende, og det er da de værdier og vaner de tager med sig, jeg finder bekymrende. Tænk ikke at kende til glæden ved at have ønsket sig noget i rigtig lang tid, eller få lige præcis den gave man har drømt om siden sidste jul. Hvad når de selv skal have en økonomi op at køre og "bare vil have det hele", fordi de ikke er vandt til andet? Og ikke kender til at udskyde et materielt behov? Og hvad med forståelsen for de børn der ikke har alt dette? Det er her jeg ser en udfordring for disse børn der bare får og får men det kommer jo også an på familiens værdier 

 

Jeg undrer mig over hvorfor barnet ikke skulle kende til at udskyde et behov, bare fordi barnet intet mangler eller ønsker?

Eller at det nok mangler forståelse for andre, som ikke har de samme ting?

Det finder jeg en ret fordomsfuld opfattelse.

For mit barn på 10 har det været 20 styks jul og fødselsdage som enebarn og ene barnebarn indtil for kort tid siden. Nok til at vi ikke mangler cykler, bøger, spil, elektronik. Vi er langt fra ved at drukne i ting. Slet, slet ikke. Faktisk ejer vi ikke et eneste stykke legetøj i katagorien "plastik bras" da alle indkøb har været koordinerede, så det passer ind med hvad vi har.

Hvert år er der blevet givet en stor ting som nintendo, cykel, ipad etc. Udover Nintendo'en ser jeg det altså ikke kun som forkælelse, men det er da vigtigt at kunne cykle, ipad'en har sprogprogrammer, hvor han har lært sig selv spansk igennem osv. Iphone er så vi kan få fat i hinanden og skrive. Det er faktisk temmelig praktiske ting. Der er ingen kræve eller forkælet mentalitet ved nogle af mine børn og iøvrigt har jeg selv i årevis frabedt jule/fødselsdagsgaver, da jeg heller intet mangler. Jeg får én gave af mine børn og ellers intet. Heller ikke af min mand. 

Vi bor i lejlighed, sorterer ud hver 2. Mdr for overflødige ting, tøj osv og giver det til genbrug.

Måske behovet for flere "ting" bare ikke er der. Jeg er ret sikker på andre vil mene vores børn endda har en lille mængde legetøj
Ja, nu kom der en lang forklaring ud af det. Jeg føler bare vi bliver puttet i en kasse med forkælede børn med manglende forståelse for andre og evne til behovsudsættelse, fordi jeg har et barn der intet ønsker sig noget og er glad og tilfreds. Det ville jeg såmænd bare gerne forklare

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej med dig!

Jeg ser flere forældre herinde, som skriver om den slags "problemer" ved jul og fødselsdage. Og det undrer mig lidt ... for dels har vi vel selv været med til at sikre at ungerne intet mangler, og dels er svaret vel relativt simpelt, nemlig at de ikke skal have endnu flere gaver, når de intet ønsker sig?

De kunne i stedet få små oplevelser, hyggeting, noget hjemmelavet, hjælpes til at gøre noget godt for andre, eller, eller, eller...

Og inden nogen dør af grin og stempler mig som hippie-mor, så er det jo nu engang kun os selv, som er skyld i vores børns opfattelser af forbrug og gaver - og kun os selv, der har magten til at lave det om.

Glædelig jul, når den tid engang kommer

Absolut enig her. 

En af de største gaver jeg nogensinde har fået fra mine forældre er afvigelsen fra materialisme. Den gave giver jeg 100 % videre til mine egne børn i dag. 

Vores datter på 3 år mangler intet. Men hun får heller ikke noget hver gang hun vil have det, absolut ikke. Hun plager aldrig og forstår et nej. Hun er absolut ikke forkælet. At et barn ikke mangler noget, eller har alt, behøver absolut ikke betyde at de ikke forstår værdien i at vente, glæde sig og spare op eller at deres værelse bugner med alt det nyeste legetøj.

Min datter har meget legetøj, men absolut ikke alt det nyeste og hun får stort set aldrig noget. Dog mangler hun alligevel ingenting, de ting hun SKAL have såsom flyverdragt, støvler og tøj har jeg jo købt til hende. Hun ønsker sig kun 2 ting - en dragebamse og en elsadukke. Og der er 15 personer der gerne vil give hende julegaver, så jeg forstår altså godt at det kan være svært at finde på ønsker der giver mening så ungerne ikke bare får alt muligt ligegyldigt skrammel som de ikke leger med alligevel. Hvis man går med til der er vi da også skyld i at ungerne for alvor vokser op i en brug og smid væk kultur. Og det er vel ligeså slemt som det andet scenarie? 

Er argumentet helt alvorligt at børn der ikke ønsker sig noget/ikke mangler noget er nogle forkælede møgunger uden de rigtige værdier? For de synes jeg godt nok er generaliserende og stereotypt.