Lloxum skriver:
Hejsa! Jeg er ny herinde!
Nu har min mand og jeg prøvet at blive gravid i ét år og er nu startet i fertilitetsbehandling efter et besøg hos gynækolog der gav os den trælse nyhed at jeg har PCOS. Jeg har for nogle dage siden fået en passage undersøgelse og giver det ikke pote denne gang, så skal vi starte med insiminering i næste måned.
Det er en lang og hård process at gå igennem, når ens veninder bliver gravide uden problemer og man ville ønske man kunne snakke med nogen om det, men jeg har heller ikke lyst til at alt for mange skal vide det. Er det dumt at føle sådan?
Jeg ønsker jer ihvertfald alt held og lykke med processen 

Det er bestemt ikke dumt at føle sådan. Når man er i denne proces, så er ingen følelser dumme. Vi reagerer alle forskelligt, og vi vil reagere fordi det er en lang proces med ventetid, håb og skuffelser. Jeg tror også som kvinde, at det kan være hårdt, for vi har ingen kontrol i denne proces, og ærligt talt så kan vi kvinder godt lide at have kontrol og styr på tingene.....
Det kan være svært at tale med nogle veninder om, det har jeg også oplevet, og så har jeg den ene veninde (der har to børn, på gammeldags maner) som støtter mig meget. Hun er meget opmærksom og lyttende, hvilket er super fedt! Hendes kæreste og hende formår at det ikke er et tabu når vi er sammen, men noget vi kan tale om, som om at det er ligeså normalt som at tale om hvilken tvserie man for nyligt har set - og det er meget dejligt at der er det ene sted for vi kan tale om det..
Jeg oplever at andre er bange for at tale om det, eller ved ikke hvordan de skal spørge ind til det. Der er også dem som helt undgår øjenkontakt nu.. det er lidt underligt... Men, det er en proces for mig, og jeg tror også det er en proces for andre at forholde sig til...
Anmeld
Citér