Har brug for et godt råd her.
Sagen er den, at min svigerfamilie ikke bruger deres køleskab i det omfang min kæreste og jeg kunne ønske. Det vil sige, at de ikke opbevarer aftensmadsretter i køleskabet. Det gælder både rester, som står på køkkenbordet indtil dagen efter. Og det gælder aftensmaden, som min svigermor ynder at forberede dagen i forvejen eller om formiddagen og så lade stå ude, hvorefter det så opvarmes om aftenen. Da de bor langt fra os, kommer vi ofte hjem på weekend. Her møder vi så f.eks. en kæmpe gryde med suppe, som har stået på komfuret i op til flere døgn og som så skal fungere som aftensmad. Og jeg synes simpelthen det er så ulækkert og er pisse bange for at blive syg (min kæreste ligeså - han har generelt nemt ved at få dårlig mave
).
Vi har prøvet at løse problemet ved at melde os til at lave maden (svært at få lov til, da min svigermor elsker at lave mad). Og når vi er på besøg sætter vi også ofte maden i køleskabet, hvilket ikke hjælper meget, da den bare bliver taget ud igen, når nogen lige skal have en portion. Ellers har jeg spist meget i smug og så sagt jeg ikke var så sulten til aftensmaden, men man bliver jo stadig nødt til at smage.
Nu er jeg så gravid og indtil videre har vi ikke haft tid til at besøge dem, men nu skal vi til det igen. Og nu vil jeg under ingen omstændigheder spise de bakteriebomber, når der ligger en lille baby derinde. Og det bliver næppe heller bedre, når vi om lidt står med et barn, som på et tidspunkt skal spise rigtig mad, når vi er på besøg hos dem.
I tænker nok, at vi bare skal sige noget til dem, men sagen kompliceres lidt af, at min kæreste er plejebarn og derfor føler sig lidt som en del af familien på et ydermandat. Han føler, han skylder dem alt. At han ikke skal kritisere dem, der tog ham ind som deres egen. Så han har ikke helt ligeså nemt ved det, som jeg f.eks. ville have ved at tage en svær diskussion med mine forældre.
Så har I nogle gode "undskyldninger", som kan fungere som måde at få det sagt på, så vi ikke skal sige, at vi synes de er "ulækre". Overvejer noget med at lægen har gjort os opmærksomme på, at bakterier i forbindelse med baby. Eller at en af os har fået konstateret et tarmproblem, haha. Vil gerne have noget plausibelt, hvor vi samtidig holder bolden hos os selv...
Kunne selvfølgelig også spille hys-førstegangsmor-kortet. Ej ved det virkelig ikke. Når vi har prøvet at hinte til det, har de brugt som argument, at de aldrig er syge og at det derfor ikke er et problem... Så vi bliver nødt til at tage samtalen rigtigt. Men hvad skal indgangsvinklen være???
Tak fordi I læste med 