Har min søn krænket en pige?

Det er et godt spørgsmål. fik et opkald fra sfo eller der var indtalt en besked på svaren kl. 16.30 om eftermiddagen. 

Dagen efter snakkede vi med Sfo og De fortæller at "pigen" har sagt til sine forældre at vores dreng og nogle andre have sagt hun skulle tage bukserne af. Og at hun ikke ville lege med dem mere. 

Vi har snakket stille og roligt med vores søn og han bliver ved at holde fast på at han ikke var med. Han kendte godt til stedet men at han ikke viar gået med derned. Vi kan ikke finde ud af hvad der er sandt/falsk. 

Hvad ville I gøre? Har det ikke godt med hvis min søn har stået og været frontløber og jeg har det ikke godt med at jeg ik ved hvem det evt er gået ud over. For har jo ikke mulighed for at snakke med forældrene eller lign. Når jeg går på skolen nu føler jeg alle kigger på mig/os. Jeg ved godt det er en følelse men det er bare ikke rart.

Anonym skriver:

Det er et godt spørgsmål. fik et opkald fra sfo eller der var indtalt en besked på svaren kl. 16.30 om eftermiddagen. 

Dagen efter snakkede vi med Sfo og De fortæller at "pigen" har sagt til sine forældre at vores dreng og nogle andre have sagt hun skulle tage bukserne af. Og at hun ikke ville lege med dem mere. 

Vi har snakket stille og roligt med vores søn og han bliver ved at holde fast på at han ikke var med. Han kendte godt til stedet men at han ikke viar gået med derned. Vi kan ikke finde ud af hvad der er sandt/falsk. 

Hvad ville I gøre? Har det ikke godt med hvis min søn har stået og været frontløber og jeg har det ikke godt med at jeg ik ved hvem det evt er gået ud over. For har jo ikke mulighed for at snakke med forældrene eller lign. Når jeg går på skolen nu føler jeg alle kigger på mig/os. Jeg ved godt det er en følelse men det er bare ikke rart.

 

Det lyder ikke rart - hverken for jer, jeres søn, pigen eller hendes forældre. Jeg tænker at hvis det var mig, ville jeg tage en alvorlig snak med min søn om det - fortælle om konsekvenserne for ham hvis det er sket, for pigen og for hendes liv - og så bare en generel snak om at mobning og lignende bare ikke er særlig sejt og at det er meget federe at være en god ven. Eventuelt fortælle ham at han skal fjerne sig selv fra sådan nogle situationer frem over..

Tænker at det er vigtigt at få ham fortalt alle de ting, samtidig med at man ikke anklager ham, men stoler på ham, men samtidig fortæller ham at sådan en opførsel/situation ikke er okay og så satse på at forskrækkelsen er nok... 

Ved ikke lige om det giver mening, men håber det bedste for jer alle

Lene

LeneKE skriver:

Det lyder ikke rart - hverken for jer, jeres søn, pigen eller hendes forældre. Jeg tænker at hvis det var mig, ville jeg tage en alvorlig snak med min søn om det - fortælle om konsekvenserne for ham hvis det er sket, for pigen og for hendes liv - og så bare en generel snak om at mobning og lignende bare ikke er særlig sejt og at det er meget federe at være en god ven. Eventuelt fortælle ham at han skal fjerne sig selv fra sådan nogle situationer frem over..

 

Tænker at det er vigtigt at få ham fortalt alle de ting, samtidig med at man ikke anklager ham, men stoler på ham, men samtidig fortæller ham at sådan en opførsel/situation ikke er okay og så satse på at forskrækkelsen er nok... 

Ved ikke lige om det giver mening, men håber det bedste for jer alle

 

Lene

Vi har talt med ham og har faktisk altid været meget åbne og ærlige omkring sådan noget. Jeg kan godt forstå at drenge og piger for den sags skyld kan være nysgerrige. Jeg kan bare ikke blive ved at snakke med ham for så virker det jo ikke som om jeg stoler på ham?! Har givet udtryk for at det ikke er ok at tvinge nogen andre til noget de ikke vil eller til at mobbe og drille andre. Den snake khar vi haft mange gange. Jeg har ikke lyst til at min søn mobber, krænker, driller osv. Og selvom jeg synes vi har været godt ift. snak osv så kan det jo godt være han har lavet noget han ikke skulle. Sfo sagde at pigen ikke havde "tage skade" men hun havde fortalt sine forældre om episoden. Episoden skulle være fundet sted i sommerperioden. 

Anonym skriver:

Vi har talt med ham og har faktisk altid været meget åbne og ærlige omkring sådan noget. Jeg kan godt forstå at drenge og piger for den sags skyld kan være nysgerrige. Jeg kan bare ikke blive ved at snakke med ham for så virker det jo ikke som om jeg stoler på ham?! Har givet udtryk for at det ikke er ok at tvinge nogen andre til noget de ikke vil eller til at mobbe og drille andre. Den snake khar vi haft mange gange. Jeg har ikke lyst til at min søn mobber, krænker, driller osv. Og selvom jeg synes vi har været godt ift. snak osv så kan det jo godt være han har lavet noget han ikke skulle. Sfo sagde at pigen ikke havde "tage skade" men hun havde fortalt sine forældre om episoden. Episoden skulle være fundet sted i sommerperioden. 

Nu er min søn godt nok "kun" 5 år, men vi har også snakke om mobning og hvordan man skal opføre sig overfor voksne osv, hvis der har været nogle episoder. Siger altid til ham når vi er færdige med at snakke at nu behøver ikke vi ikke snakke om det mere, og så snakker vi ikke mere om det, medmindre der selvfølgelig er en ny episode. Tror det er vigtigt at han "får pause" fra det - der er jo heller ikke noget være end når ens forældre bliver ved med at høvle rundt i et eller andet man har gjort - så mister man jo totalt respekten, både for forældrene, men også for sagen, der diskuteres

Stol på ham - hvis han plejer at være ærlig og du føler at han er det nu, så lad det ligge

Anonym skriver:

Det er et godt spørgsmål. fik et opkald fra sfo eller der var indtalt en besked på svaren kl. 16.30 om eftermiddagen. 

Dagen efter snakkede vi med Sfo og De fortæller at "pigen" har sagt til sine forældre at vores dreng og nogle andre have sagt hun skulle tage bukserne af. Og at hun ikke ville lege med dem mere. 

Vi har snakket stille og roligt med vores søn og han bliver ved at holde fast på at han ikke var med. Han kendte godt til stedet men at han ikke viar gået med derned. Vi kan ikke finde ud af hvad der er sandt/falsk. 

Hvad ville I gøre? Har det ikke godt med hvis min søn har stået og været frontløber og jeg har det ikke godt med at jeg ik ved hvem det evt er gået ud over. For har jo ikke mulighed for at snakke med forældrene eller lign. Når jeg går på skolen nu føler jeg alle kigger på mig/os. Jeg ved godt det er en følelse men det er bare ikke rart.

 

De har sagt at hun skulle tage bukserne af, hun har sagt nej og hun ikke længere ville lege med dem og så..? Er det, hvad der er sket eller skete der også noget efterfølgende? Det er efter min mening, det sprængende punkt.

Hvor gamle er de?

Ena skriver:

De har sagt at hun skulle tage bukserne af, hun har sagt nej og hun ikke længere ville lege med dem og så..? Er det, hvad der er sket eller skete der også noget efterfølgende? Det er efter min mening, det sprængende punkt.

Hvor gamle er de?

Der skulle ikke være sket mere. Andet at min søn angivelige skulle have været anfører og sagt at hun skulle tage bukserne af nu så De kunne se hendes Tissekone. Vi har fået af vide der intet er sket men vi skulle have viden om episoden hvilket jo er fint nok. Men jeg må indrømme jeg har lidt svært ved måden det er tacklet å. Bliver ringet op med en "underligt" telefonbesked om at jeg så skal kontakte dem. 

Min søn er 6 år gammel og tror det har været med hans jævnaldrene  (hvor mange ved jeg ikke) Det er sket i sfo tiden her i sommer. 

LeneKE skriver:

Nu er min søn godt nok "kun" 5 år, men vi har også snakke om mobning og hvordan man skal opføre sig overfor voksne osv, hvis der har været nogle episoder. Siger altid til ham når vi er færdige med at snakke at nu behøver ikke vi ikke snakke om det mere, og så snakker vi ikke mere om det, medmindre der selvfølgelig er en ny episode. Tror det er vigtigt at han "får pause" fra det - der er jo heller ikke noget være end når ens forældre bliver ved med at høvle rundt i et eller andet man har gjort - så mister man jo totalt respekten, både for forældrene, men også for sagen, der diskuteres

Stol på ham - hvis han plejer at være ærlig og du føler at han er det nu, så lad det ligge

Jamen det lyder meget som måden vi gør det på herhjemme. 

Tak for dit svar. 

LeneKE skriver:

Nu er min søn godt nok "kun" 5 år, men vi har også snakke om mobning og hvordan man skal opføre sig overfor voksne osv, hvis der har været nogle episoder. Siger altid til ham når vi er færdige med at snakke at nu behøver ikke vi ikke snakke om det mere, og så snakker vi ikke mere om det, medmindre der selvfølgelig er en ny episode. Tror det er vigtigt at han "får pause" fra det - der er jo heller ikke noget være end når ens forældre bliver ved med at høvle rundt i et eller andet man har gjort - så mister man jo totalt respekten, både for forældrene, men også for sagen, der diskuteres

Stol på ham - hvis han plejer at være ærlig og du føler at han er det nu, så lad det ligge

Jamen det lyder meget som måden vi gør det på herhjemme. 

Tak for dit svar. 

Jeg synes dels at det lyder som en lidt underlig håndtering fra jeres SFO - og dels synes jeg at det lyder lidt som uskyldig børneleg?

Dreng: Jeg vil gerne se din tissekone. Pige: Det vil jeg ikke. Dreng: Ok.

Hvis ikke der er mere i historien end dette - og I har haft gode snakke med jeres dreng om at respektere andres grænser, så er det da på tide at lade den ligge?

Anonym skriver:

Det er et godt spørgsmål. fik et opkald fra sfo eller der var indtalt en besked på svaren kl. 16.30 om eftermiddagen. 

Dagen efter snakkede vi med Sfo og De fortæller at "pigen" har sagt til sine forældre at vores dreng og nogle andre have sagt hun skulle tage bukserne af. Og at hun ikke ville lege med dem mere. 

Vi har snakket stille og roligt med vores søn og han bliver ved at holde fast på at han ikke var med. Han kendte godt til stedet men at han ikke viar gået med derned. Vi kan ikke finde ud af hvad der er sandt/falsk. 

Hvad ville I gøre? Har det ikke godt med hvis min søn har stået og været frontløber og jeg har det ikke godt med at jeg ik ved hvem det evt er gået ud over. For har jo ikke mulighed for at snakke med forældrene eller lign. Når jeg går på skolen nu føler jeg alle kigger på mig/os. Jeg ved godt det er en følelse men det er bare ikke rart.

 

Har været i lignende situation og jeg kontaktede de andre forældre, for at høre hvad deres børn fortæller, det handler ikke så meget om hvem der var med til det men mere om at finde ud af hvordan de andre forældre tager situationen. Der er intet unormalt i en sådan situation, børn er undersøgende og nu skriver du i 6+ gruppen og det er i den alder der for alvor bliver leget numselege og mor, far og børn  det er de voksne der gør det til noget der kan krænke eller noget forbudt, børnene oplever det meget anderledes og uskyldigt da de jo ikke har samme reference ramme for hvad kønsdele bruges til osv. Som os voksne. Så ta du det helt roligt og nyd at du har en søn der udvikler sig normalt og gør det ikke til en skam at interessere sig for det modsatte køn eller sit eget køn, fokuser istedet for på at man skal acceptere hvis nogen siger nej.