Jeg er ved at gå kold over min bonusdatter

Serié skriver:

Jeg er overrasket over de fleste forældres svar om at du overreagerer og du er for streng.

Jeg har selv været i et forhold med en ex der havde en datter på 4 som var hans prinsesse, og han tog hendes parti hver gang hun kastede med mine smykker, slæbte ipaden hen af gulvet, eller tegnede på sofaen. Det kunne hans prinsesse jo aldrig finde på eller også lukkede han øjnene.

Desværre står du i den situation at du ikke er hendes mor. Og som "fremmed" er det svært at opdrage på andres børn. (Som jeg engang fik smidt i hovedet "Du er ikke min mor så du kan ikke sige noget til mig"

At andre syntes at du er for streng med at hun ikke må "lege" med handskerummet er et chok for mig. Self skal hun under ingen omstændigheder lege med handskerummet eller smække med dørerne. (Ting er ikke beregnet til at blive brugt sådan) og vil i sidste endne betyde en omkostning når det går i stykker.

Jeg giver dig helt ret i at kager og slik ikke hører til på den måde. Forstår ikke folk er så løse med at det er okay at stoppe sukker og andre usunde stoffer i deres unger i tide og utide.!

Men igen det er nemmere at have børn når de får deres vilje for så er der ikke lige så mange komplikationer.

Jeg havde sagt noget til herren i huset, self på en pæn måde. Det er ikke det værd hvis du skal gå og være negativ mm. på grund af det og kan han ikke indfinde sig eller finde en løsning ville jeg genoverveje fremtiden.

Bare stil dig selv det spørgsmål: Kan du leve med dette de næste mange år?

 

Jeg synes egentlig ikke hun er for streng, jeg synes bare man som gæst og det er ts stadig ikke har beføjelser til at gå ind og opstille regler også selvom man er kæreste med den man er gæst hos. 

Jeg var selv gæst og bonus i mange år og måtte leve med de regler de to havde i deres hjem. Set i bakspejlet skulle vi så have talt om vores fælles regler inden vi flyttede sammen, måske skulle far også have implementeret de han var enige i inden vi flyttede sammen. Men når alt kommer til alt kan man som kæreste der kommer på besøg kun bestemme over sig selv, dvs. Hvis barnet gør noget som overskrider ens grænser, for Lan er og bliver kun gæst. 

Jeg ville blive hysterisk over et handskerum, derimod synes jeg godt et barn på 4 år har ret til at gå ud og ind i sin leg. Jeg ville blive pissesur hvis jeg havde brugt tid på aftensmaden og barnet fil chokolade 10 minutter før. Derimod synes jeg det er meget normalt en 4 årige spiser med cirka 2 timers interval, og mine børn får også noget mad lidt før 5 selvom vi spiser kl 18 og nej det er ikke chokolade men kan sagtens være knækbrød med smør, ost osv. 

Jeg kunne også i en hyggestund grine og bryde alle regler og give en is efter morgenmaden en skøn søndag, og det handler ikke om jeg ikke tør sige nej, men om det også en gang imellem er skønt at gøre det der er forbudt. 

Og så vil jeg lige sige, jeg synes ikke en 4 årig skal blive siddende til alle voksende har spist færdig, derimod sidder alle mine børn har gjort fra de overhovedet kunne sidde ved bordet til alle børn har spist. Men jeg vil have lov at tygge lidt langsommere, tage en ekstra portion, nyde snakken med min mand osv. Og de skal ikke kunne sidde en lille time ved bordet bare fordi vi voksne nyder det. Vi har de skønneste aftensmåltider med snak om hvad dagen har budt på og så er de færdige og løber ud og leger og hi kan nippe til det sidste og også være Voksne 

Hej jeg tænker at det ikke behøver at være kampe.

De fleste ting gør hun jo som en fireårig som undersøger verden, om det er balancerende stearinlys, smækkende døre, om man får en is etc. Det hører sig alderen til.

I den undersøgelse hører også det relationelle spil. Der hvor jeg ser det tipper er, at du ikke helt har tilladt dig, at være en del af det, i respekt for deres og fordi du ikke vil skabe splid og hellere støtte. Det er helt fantastisk. Du skal så også bare lige kunne have det. Ellers kan du vel heller ikke se dig selv i samme hus senere.

Så hvis du ikke kan lide foderklappen i bilen, kan du jo godt sige - hov trunte den lyd generer mig, det må du godt lade være med, hov der flyver en ... hvor mange mon vi ser før far drejer næste gang.. Den der fokus ændring og lyst til kontakt, bare på noget andet, den er guld.

Selvfølgelig skal vi alle finde vores egen måde at sige tingene på, men hele pointen er, at du ikke behøver at skælde ud. Du siger bare, hvad du ikke bryder dig om, hvad du gerne vil have, og så indbyder du til hygge kontakt i noget du synes er i orden.

Det du nok mærker er at fireårige søger, hvor langt må jeg gå. Mærker de ikke hvor langt de må gå, bliver de nødt til at gå længere, for de undersøger jo verden.

Nogle af os kommer til ikke at vise hvor langt det er i orden at gå, fordi vi ved det ikke er godt at skælde ud. Og flere af os kender så ikke til andre måder end at skælde ud, når så det bliver for meget, hvilket det jo så gør hele tiden, fordi de netop undersøger.

Men forskning har i de sidste årtier givet gode bud på hvordan vi guider og viser når grænsen er her.

Og det er kort fortalt,

- Sig hvad du ikke bryder dig om inden du bliversur                        - Guide i hvad hun kan i stedet                                                      - Indbyd til god kontakt ved at starte en samtale op, hvis det passer ind.

Gør det i det små, på tidspunkter hvor du tror det ikke gir den største scene. Og hvor det påvirker dig, som døre, klapren i bilen. Og lad dem om det der usunde, som kan være ærgerligt at se på. Du kan jo sagtens holde den på dig selv, og sige at sådan ser du det ikke, hvis I en dag får et barn sammen.

Held og lykke med det hele

Gitte Gjedsted - Psykoterapeut                                                     www.gittegjedsted.dk