Frustreret over familien

Jeg er rigtig frustreret over min familie. 

Mine forældre er skilt, og min far fandtes ny kone som favoriserer hendes børn så dem ser vi ikke ret ofte 

min mor fandt en ny mand og de fik børn sammen (mine søskende) min mor har meget haft mening om vores roller som er kommet til udtryk da jeg jo er barn af hendes eks. Dette har bla også påvirket i familien 

min mor hører vi stort set aldrig fra og får kun korte lige gyldige svar retur. Skrev feks til hende at vi ikke kom til en familie fødselsdag pga sygdom,skrev hun bare ok. Intet med god bedring eller andet. Og sådan er det med alt. Deler jeg ting vi har for er det altid negativt jeg får igen, at det bær vi ikke spilde tid på eller det sviner også bare sådan osv.

jeg ytrer ofte ønske om at ses med mine søskende, men bliver fejet af og gør så ondt når jeg kan se at de ses, bla billeder og tagging på Facebook hvor de tager ud sammen. Det lykkedes så endelig at få planlagt en søskende tur, som vi alle har betalt til i form af billetter, og var meningen vi skulle ses inden. Det har været planlagt længe, og pludselig vil de ikke ses. Jeg skrev til dem at jeg virkelig prøvede og jeg så gerne ville ses. Det resulterede i en utrolig ubehagelig dialog hvor jeg stod på den ene side og de på den anden og måtte tage imod. Fik en masse negativt at vide om min personlighed og prøvede at spørge ind hvad jeg kunne gøre bedre og hvad jeg gjorde forkert men det kunne de ikke svare på kun sige negativt om mig som person. 

Jeg er så ked af det skal være sådan men har også fået nok nu hvilket jeg også endte med at fortælle. Jeg er jo ikke perfekt og gør fejl som alle andre men følte helt sikkert at jeg var den eneste der blev set ned på her. Bad om råd ved min veninde som var helt målløs over dialogen 

nu står jeg så i den situation at jeg ingen svar får fra mine søskende, og er nu kommet i tanke om billetterne og turen vi skulke på. Jeg har alle billetterne og ved ikke hvad jeg nu skal gøre. Vi har hørt især betalt for hver sin billet, så hvad gør jeg nu. Tænker et sted om jeg skal ignorere og så se om de dukker op, eller tilbyde dem at betale dem pengene for detes billetter så de selv kan tage afsted en anden gang og jeg så kan finde nogle andre at tage med, eller en måske helt 3 løsning ? Et sted orker jeg bare heller ikke at tigge om at få kontakt når de tydeligvis ikke ønsker mig i deres liv. 

Hvad ville i ha gjort her, især ang den her kommende tur vi skulle/skal på ?

Anonym skriver:

Jeg er rigtig frustreret over min familie. 

Mine forældre er skilt, og min far fandtes ny kone som favoriserer hendes børn så dem ser vi ikke ret ofte 

min mor fandt en ny mand og de fik børn sammen (mine søskende) min mor har meget haft mening om vores roller som er kommet til udtryk da jeg jo er barn af hendes eks. Dette har bla også påvirket i familien 

min mor hører vi stort set aldrig fra og får kun korte lige gyldige svar retur. Skrev feks til hende at vi ikke kom til en familie fødselsdag pga sygdom,skrev hun bare ok. Intet med god bedring eller andet. Og sådan er det med alt. Deler jeg ting vi har for er det altid negativt jeg får igen, at det bær vi ikke spilde tid på eller det sviner også bare sådan osv.

jeg ytrer ofte ønske om at ses med mine søskende, men bliver fejet af og gør så ondt når jeg kan se at de ses, bla billeder og tagging på Facebook hvor de tager ud sammen. Det lykkedes så endelig at få planlagt en søskende tur, som vi alle har betalt til i form af billetter, og var meningen vi skulle ses inden. Det har været planlagt længe, og pludselig vil de ikke ses. Jeg skrev til dem at jeg virkelig prøvede og jeg så gerne ville ses. Det resulterede i en utrolig ubehagelig dialog hvor jeg stod på den ene side og de på den anden og måtte tage imod. Fik en masse negativt at vide om min personlighed og prøvede at spørge ind hvad jeg kunne gøre bedre og hvad jeg gjorde forkert men det kunne de ikke svare på kun sige negativt om mig som person. 

Jeg er så ked af det skal være sådan men har også fået nok nu hvilket jeg også endte med at fortælle. Jeg er jo ikke perfekt og gør fejl som alle andre men følte helt sikkert at jeg var den eneste der blev set ned på her. Bad om råd ved min veninde som var helt målløs over dialogen 

nu står jeg så i den situation at jeg ingen svar får fra mine søskende, og er nu kommet i tanke om billetterne og turen vi skulke på. Jeg har alle billetterne og ved ikke hvad jeg nu skal gøre. Vi har hørt især betalt for hver sin billet, så hvad gør jeg nu. Tænker et sted om jeg skal ignorere og så se om de dukker op, eller tilbyde dem at betale dem pengene for detes billetter så de selv kan tage afsted en anden gang og jeg så kan finde nogle andre at tage med, eller en måske helt 3 løsning ? Et sted orker jeg bare heller ikke at tigge om at få kontakt når de tydeligvis ikke ønsker mig i deres liv. 

Hvad ville i ha gjort her, især ang den her kommende tur vi skulle/skal på ?

Du skal selvfølgelig IKKE betale for deres billetter.... du skal sætte foden i.... De tramper på sig pga jeres mors opførsel og fordi de får liv! 

Selvom det er møg svært, så må vi børn nogle gange bare indse at forældre ikke altid er nogle man har godt af at søge kontakt med, og at de kan præge en selv og deres omgivelser i negativ retning... så længe din mor præger dem, kan du ikke stille meget op... heller ikke tvinge dem til samvær...

Jeg ved det hårdt, for jeg har selv stået der....  Men satte foden i... bare fordi de altid har behandlet en sådan er det bestemt ikke ensbetydende med at det er en ok opførsel

Kæmpe kram til dig... 

Hvor gamle er dine søskende egentlig? 

Anonym skriver:

Du skal selvfølgelig IKKE betale for deres billetter.... du skal sætte foden i.... De tramper på sig pga jeres mors opførsel og fordi de får liv! 

 

Selvom det er møg svært, så må vi børn nogle gange bare indse at forældre ikke altid er nogle man har godt af at søge kontakt med, og at de kan præge en selv og deres omgivelser i negativ retning... så længe din mor præger dem, kan du ikke stille meget op... heller ikke tvinge dem til samvær...

Jeg ved det hårdt, for jeg har selv stået der....  Men satte foden i... bare fordi de altid har behandlet en sådan er det bestemt ikke ensbetydende med at det er en ok opførsel

Kæmpe kram til dig... 

Hvor gamle er dine søskende egentlig? 

Tak jeg har været så trist, mine søskende er start/midt tyverne imens jeg selv har passeret de 30. Ingen af dem har børn endnu hvor jeg både er gift, har børn og skal ikke have flere og bor i hus osv så vi lever jo også meget forskellige liv så har selvfølgelig også noget at sige. Troede desværre bare vi kunne leve med respekt for hinandens forskellige liv. De er jo lidt yngre end jeg, da de stadig gik i skole og ikke var konformeret da jeg var flyttet hjemmefra 

har du en ide til hvordan jeg så forholder mig omkring turen. Har jo ikke meget lyst til at vi sidder på udflugt sammen når det forholder sig som det gør. Men lige nu har jeg jo ikke engang hørt fra dem og føler det også utrolig akavet hvis de pludselig dukker op på dagen. Men jeg er nok også den mere følelsmæssige type hvilket er kommet i takt med at ha fået børn, så er ret påvirket af det og vil ikke på dagen kunne sige pyt, men ved det vil påvirke men omvendt vardet mig der så gerne ville have denne oplevelse og tog initiativ så vil være så ked af at undvære da det er noget jeg går rigtig meget op i  

Puha det lyder virkelig ufedt og træls! 

Er det nogle billetter det skal bruges den dag l har aftalt? Hvis ikke er jeg ligeved at sige at jeg bare ikke mødte op, hvis de ikke havde kontaktet mig, det virker som om du er dørmåtten og du lader dem behandle dig sådan  

alternativt sende dem hver deres billet og så bare tage afsted med din egen familie på et andet tidspunk. 

Kram

tarkoflen skriver:

Puha det lyder virkelig ufedt og træls! 

Er det nogle billetter det skal bruges den dag l har aftalt? Hvis ikke er jeg ligeved at sige at jeg bare ikke mødte op, hvis de ikke havde kontaktet mig, det virker som om du er dørmåtten og du lader dem behandle dig sådan  

alternativt sende dem hver deres billet og så bare tage afsted med din egen familie på et andet tidspunk. 

Kram

De gælder til den dag man bestiller og da vi ikke har så mange penge er det noget jeg har sparet op til,og pga arbejde vil jeg ikke få mulighed for oplevelsen en anden dag da jeg ikke vil kunne få fri de dage og også finde børnepasning  

Anonym skriver:

Tak jeg har været så trist, mine søskende er start/midt tyverne imens jeg selv har passeret de 30. Ingen af dem har børn endnu hvor jeg både er gift, har børn og skal ikke have flere og bor i hus osv så vi lever jo også meget forskellige liv så har selvfølgelig også noget at sige. Troede desværre bare vi kunne leve med respekt for hinandens forskellige liv. De er jo lidt yngre end jeg, da de stadig gik i skole og ikke var konformeret da jeg var flyttet hjemmefra 

har du en ide til hvordan jeg så forholder mig omkring turen. Har jo ikke meget lyst til at vi sidder på udflugt sammen når det forholder sig som det gør. Men lige nu har jeg jo ikke engang hørt fra dem og føler det også utrolig akavet hvis de pludselig dukker op på dagen. Men jeg er nok også den mere følelsmæssige type hvilket er kommet i takt med at ha fået børn, så er ret påvirket af det og vil ikke på dagen kunne sige pyt, men ved det vil påvirke men omvendt vardet mig der så gerne ville have denne oplevelse og tog initiativ så vil være så ked af at undvære da det er noget jeg går rigtig meget op i  

Du skal da helt sikkert tag afsted, især når du så gerne vil netop opleve dette...

Er der længe til i skal afsted?

For hvis ikke så skriv et brev til dem, hvor du skriver at du faktisk rigtig gerne vil have et forhold til dem... Men at det ikke skal være for en hver pris, de er så gamle at de må lære at stå til ansvar for egne valg nu... også selvom jeres mor prøver at præge dem...

Jeg ville, skrive et brev om at du faktisk ønsker kontakt, om det så blot er på en familie tur hvor i ses om året eller det skal være noget mere jævnligt...Men at i bliver nød til at finde en måde at ses, og evt ikke ses hvis de ikke ønsker kontakt... eller kan rumme det..  jeg ville så sende deres bilet med og forklare at du føler dig nødsaget til at aflevere den da du pga manglende svar ikke ved om de kommer, men du ønsker at dele oplevelsen med dig...

Og så ville jeg gøre det klart at selvom din mor og dig har det muligt svært så kan i søskende gidt have et godt forhold til hinanden alligevel....og du ønsker at lægge striden bag jer... 

Men jeg må også sige at du desværre nok skal indstille dig på at det nok fortsætter med at være sådan, eller at du får afslag... og skylden vil blive lagt på dig.... for det lyder som om din mor har det med at sætte dig i et dårligt lys.... 

Tag da afsted selv med din egen familie, hyg jer og giv den gas  Hvis de vil bruge billetterne, må de jo dukke op. Du skal ikke hoppe og springe for dem. 

Du skal da helt sikkert tag afsted, især når du så gerne vil netop opleve dette...

Er der længe til i skal afsted?

For hvis ikke så skriv et brev til dem, hvor du skriver at du faktisk rigtig gerne vil have et forhold til dem... Men at det ikke skal være for en hver pris, de er så gamle at de må lære at stå til ansvar for egne valg nu... også selvom jeres mor prøver at præge dem...

Jeg ville, skrive et brev om at du faktisk ønsker kontakt, om det så blot er på en familie tur hvor i ses om året eller det skal være noget mere jævnligt...Men at i bliver nød til at finde en måde at ses, og evt ikke ses hvis de ikke ønsker kontakt... eller kan rumme det..  jeg ville så sende deres bilet med og forklare at du føler dig nødsaget til at aflevere den da du pga manglende svar ikke ved om de kommer, men du ønsker at dele oplevelsen med dig...

Og så ville jeg gøre det klart at selvom din mor og dig har det muligt svært så kan i søskende gidt have et godt forhold til hinanden alligevel....og du ønsker at lægge striden bag jer... 

 

Men jeg må også sige at du desværre nok skal indstille dig på at det nok fortsætter med at være sådan, eller at du får afslag... og skylden vil blive lagt på dig.... for det lyder som om din mor har det med at sætte dig i et dårligt lys.... 

 

 

Jeg kan desværre ikke nå at sende brev, og kan ikke risikere de går tabt i forsendelse. Men da jeg netop snakkede med dem startede jeg med at række ud og blev afvist. Prøvede faktisk 4 gange gennem hele samtalen og har opgivet. Deres budskab om de ikke bryder sig om mig er tydeligt nået igennem især da den sidste besked jeg sendte er ignoreret selvom jeg kan se den er læst af dem alle 

klmf skriver:

Tag da afsted selv med din egen familie, hyg jer og giv den gas  Hvis de vil bruge billetterne, må de jo dukke op. Du skal ikke hoppe og springe for dem. 

Det er en tur hvor min mand og børn ikke skal med, så jeg har ingen billetter til dem og der er udsolgt så kan ikke skaffe billetter til dem. Men overvejer meget at tage afsted og se om de dukker op men et sted er det lige før jeg håber de ikke gør selvom jeg inderst inde ville ønske de gjorde og de ville acceptere mig for den jeg er, men desværre sagde de at de mener jeg ikke tager hensyn til andre, er led og utaknemmelig og har kun prøvet at hjælpe dem, både ved flytninger, snak, støttet i svære situationer, betalt for udflugter, og andre økonomiske situationer. Og har ikke råd til dette mere,  har længe ønsket lidt støtte den anden vej, der har været enkelte situationer hvor jeg har gjort meget for at udtrykke taknemmelighed men åbenbart ikke nok og har sådan grublet af frygt for om de har ret i at jeg bare er et egocentreret frygteligt menneske :'-( 

Anonym skriver:

Jeg kan desværre ikke nå at sende brev, og kan ikke risikere de går tabt i forsendelse. Men da jeg netop snakkede med dem startede jeg med at række ud og blev afvist. Prøvede faktisk 4 gange gennem hele samtalen og har opgivet. Deres budskab om de ikke bryder sig om mig er tydeligt nået igennem især da den sidste besked jeg sendte er ignoreret selvom jeg kan se den er læst af dem alle 

Så synes jeg du skal sende dem alle en besked, om at de selv må være ansvarlige for at hente deres billetter ved dig, evt give besked om de skal medbringes på dagen...  så har du gjort dit.. og mit råd er at lade dem række ud til dig...  svare de ikke, ja så har du mere end forsøgt...og de kan ikke holde dig oppe på at DU ikke har ville udlevere billetter eller se dem.... jeg håber blot de har givet dig dine penge for dem....