Misbrug, hvad skal jeg gøre?

Hej piger. ( advare på forhånd, at det er en smule langt) 

Jeg er gravid i uge 32, med min kæreste.

før vi mødte hinanden havde han hash misbrugs og et stofmisbrug. Da vi blev kærester, sagde jeg at jeg ikke kunne klare det, og at han måtte vælge, han valgte så mig, og stoppede fra det efter 2 ugers tid ( jeg gav ham selvfølgelig en chance). Når men efter vi fandt ud af at jeg var gravid, så har den smuttede for ham et par gange, og en af gangene var jeg parat til at gå fra  ham, for jeg simpelhent ikke tage det. Men han fik mig overtalt, men efter en måned, så smuttede den for ham igen. 

Og jeg er ved at blive en lille smule irriteret over at han kan finde på det, når han ved at jeg vil gå fra ham. Men på den anden side, så kan jeg godt forstå at en lille baby måske kunne gøre ham en lille smule nervøs, det er begge vores første. Men jeg vil altså heller ikke tilbyde mit barn, en far som ikke kan holde sig væk fra det.

Hvad synes i piger? Skal jeg give ham en smule plads? Og håbe på at han er helt færdig med det hele, når baby kommer? Eller skal jeg slå hårdt i bordet og sige at han hvis rør det igen, så er vi færdige?

Næsten alle mine veninder, synes at jeg er uansvarlig over for barnet, hvis jeg ikke går min vej, det ikke kun mig jeg skal tænke på mere, men også den lille. Men jeg ved at han vil blive en virkelig god far, men jeg er bange for at hvis det bliver en smule hårdt for ham, så falder han i igen.

Nogle der har det på samme måde? Eller oplevet lign? Jeg vil have alles erfaringer og meninger

Anonym skriver:

Hej piger. ( advare på forhånd, at det er en smule langt) 

Jeg er gravid i uge 32, med min kæreste.

før vi mødte hinanden havde han hash misbrugs og et stofmisbrug. Da vi blev kærester, sagde jeg at jeg ikke kunne klare det, og at han måtte vælge, han valgte så mig, og stoppede fra det efter 2 ugers tid ( jeg gav ham selvfølgelig en chance). Når men efter vi fandt ud af at jeg var gravid, så har den smuttede for ham et par gange, og en af gangene var jeg parat til at gå fra  ham, for jeg simpelhent ikke tage det. Men han fik mig overtalt, men efter en måned, så smuttede den for ham igen. 

Og jeg er ved at blive en lille smule irriteret over at han kan finde på det, når han ved at jeg vil gå fra ham. Men på den anden side, så kan jeg godt forstå at en lille baby måske kunne gøre ham en lille smule nervøs, det er begge vores første. Men jeg vil altså heller ikke tilbyde mit barn, en far som ikke kan holde sig væk fra det.

Hvad synes i piger? Skal jeg give ham en smule plads? Og håbe på at han er helt færdig med det hele, når baby kommer? Eller skal jeg slå hårdt i bordet og sige at han hvis rør det igen, så er vi færdige?

Næsten alle mine veninder, synes at jeg er uansvarlig over for barnet, hvis jeg ikke går min vej, det ikke kun mig jeg skal tænke på mere, men også den lille. Men jeg ved at han vil blive en virkelig god far, men jeg er bange for at hvis det bliver en smule hårdt for ham, så falder han i igen.

Nogle der har det på samme måde? Eller oplevet lign? Jeg vil have alles erfaringer og meninger

Jeg kan svare meget simpelt :

Den var ihvertfald ikke gået her! Det er enten livet med hash og stoffer eller livet med mig og baby

Problemet ligger i at han åbenbart ikke har været clear inden du blev gravid... Han går i det samme miljø går jeg ud fra....  og som jeg kan tyde ud fra det du skriver bruger han det stadig når han er stresset, nervøs eller andet og har derfor ikke fundet en SUND og fornuftig måde at håndtere div ting og følser på...

Du skal først erkende at en gang misbruger  altid misbruger... forstået på den måde at der er chance for tilbage fald, at du IKKE kan kurere ham, eller at det er dig der skal eller kan redde ham... det er kun ham selv... og det kræver han er indstillet på hårdt arbejde fysisk og psykisk, at vennekredsen nok skal udskiftes og at hak overhovedet har interesse i at holde....

Her var den aldrig gået, jeg vil ikke have stoffer inden for mine døre, jeg vil ikke have påvirker folk i mit hjem eller omkring mine børn.... og mine børn skal ikke vokse op med det... desværre var det du nok skulle have tænk på noget før.... for selvom i evt går fra hinanden er det helveds svært selv ved ekstrem misbrug at Skåne barnet eller at misbrugeren får nægtet samvær selvom samvær kan være til skade for barnet...

Det er DIN opgave at sætte barnets bedste første, også over din kærlighed overfor din kæreste 

Hvis han er misbruger skal han have noget hjælp og jeg ville forlade ham indtil han var clean. Misbrugere gør det konstant og de er ikke til at stole på. Hvis han bare er nydelsesbruger, feks ryger en joint og tar lidt coke i byen hver tredje måned så ville jeg nok bare sige at det ikke skulle ind i huset. Min kammerat er en rigtig god far, en god mand og en god chef i sit firma, han har styr på sit liv og kunne ikke drømme om at gøre noget der kunne skade hans børn, som feks ha stoffer i huset, eller komme påvirket hjem, men han tar coke ind i mellem. 

Du skal ihvertfald tænke på om dit barn skal vokse op med en far der ryger hash og tager stoffer en gang i mellem ... !? Kan blive lidt svært at forklarer til " lille manden"  at han ikke selv må ? Når han kommer i den alder og den adfærd som barnet oplever fra faren i påvirket Tilstand , " far tåger lige lidt rund i stuen og har grineflip , om lidt falder han hen i sløvsind  og så dyb søvn , så nej far skal ikke have mad i dag og nej du skal ikke vække ham , han kan ikke lege nu lille skat " 

" nej far er ikke død han er bare på stoffer " 

smut , du har et barn og dermed et stort og meget større ansvar end bare dig selv 

Sådan som du beskriver det falder han i nu fordi han er nervøs omkring det at blive far - de fleste er nervøs for det men ryger ikke hash af den grund....

Mit spørgsmål er så... Når han falder i nu på grund af nervøsitet hvad så når han er i søvn mangel, uden overskud og alt han kender bliver vent på hovedt? Hvor ofte falder han så i mon?

Jeg har barn med en tidligere misbruger.. 

da jeg fandt ud af at jeg var gravid var han lige kommet ud af afvænning for hårde stoffer et halvt år forinden.. han var så begyndt at ryge hash igen, men det vidste jeg faktisk ikke, for han gjorde det kun når jeg ikke var der, og da vi ikke boede sammen kunne jeg jo ikke tjekke ham.. da jeg fandt ud af det fik han et ultimatum, han skulle stoppe eller også fik han ikke hans barn at se. 

Jeg smuttede med hans barn! 

Halvandet år senere er faderskabet osv endelig fastslået (jeg vidste det var ham, han var i tvivl) og samværssagen begynder! Og ved du hvad? Selvom du har papir på afvænning, beviser på at han tager det osv, så får far altså stadig samvær med barnet. Så overvej lige en gang til inden du bare smutter om du vil støtte ham til at komme ud af sit misbrug eller om du vil flytte og risikere at han falder helt tilbage til den gamle livsstil men stadig skal have jeres barn hveranden weekend! 

Min barnefader er ude af det hele, og idag er vi en familie sammen, vi bor sammen, han har et reelt arbejde og han klarer sig skide godt! Men han ved også at jeg ikke tolererer stofferne og han ved at hvis han begynder igen, så betyder det at han mister sin familie! Jeg vil til enhver tid støtte ham i at komme ud af det hvis han skulle ende der igen, men min tillid ville være væk og jeg kan ikke være sikker på at vi kunne være en familie efter det. Derfor kender han til risikoen om at miste os! Min kæreste har været stoffri i 6 år nu og har selv set goderne ved ikke at være påvirket hele tiden og det at have et arbejde med god indtjening osv. Kan godt selv se hvis det virker rodet det jeg skriver, men tænk dig om

Anonym skriver:

Hej piger. ( advare på forhånd, at det er en smule langt) 

Jeg er gravid i uge 32, med min kæreste.

før vi mødte hinanden havde han hash misbrugs og et stofmisbrug. Da vi blev kærester, sagde jeg at jeg ikke kunne klare det, og at han måtte vælge, han valgte så mig, og stoppede fra det efter 2 ugers tid ( jeg gav ham selvfølgelig en chance). Når men efter vi fandt ud af at jeg var gravid, så har den smuttede for ham et par gange, og en af gangene var jeg parat til at gå fra  ham, for jeg simpelhent ikke tage det. Men han fik mig overtalt, men efter en måned, så smuttede den for ham igen. 

Og jeg er ved at blive en lille smule irriteret over at han kan finde på det, når han ved at jeg vil gå fra ham. Men på den anden side, så kan jeg godt forstå at en lille baby måske kunne gøre ham en lille smule nervøs, det er begge vores første. Men jeg vil altså heller ikke tilbyde mit barn, en far som ikke kan holde sig væk fra det.

Hvad synes i piger? Skal jeg give ham en smule plads? Og håbe på at han er helt færdig med det hele, når baby kommer? Eller skal jeg slå hårdt i bordet og sige at han hvis rør det igen, så er vi færdige?

Næsten alle mine veninder, synes at jeg er uansvarlig over for barnet, hvis jeg ikke går min vej, det ikke kun mig jeg skal tænke på mere, men også den lille. Men jeg ved at han vil blive en virkelig god far, men jeg er bange for at hvis det bliver en smule hårdt for ham, så falder han i igen.

Nogle der har det på samme måde? Eller oplevet lign? Jeg vil have alles erfaringer og meninger

Tja.. han får ikke vist en konsekvens, og tror nok ikke på at du rejser. Du har tidligere blevet hvor han faldt i.

Jeg ville tage væk og forberede mig på at være alenemor. Jeg ville sige til ham at han kan kontakte dig når han har været clean  i en x antal måneder lang periode og ikke længere har samme venner/netværk han hænger ud med. 

Anonym skriver:

Hej piger. ( advare på forhånd, at det er en smule langt) 

Jeg er gravid i uge 32, med min kæreste.

før vi mødte hinanden havde han hash misbrugs og et stofmisbrug. Da vi blev kærester, sagde jeg at jeg ikke kunne klare det, og at han måtte vælge, han valgte så mig, og stoppede fra det efter 2 ugers tid ( jeg gav ham selvfølgelig en chance). Når men efter vi fandt ud af at jeg var gravid, så har den smuttede for ham et par gange, og en af gangene var jeg parat til at gå fra  ham, for jeg simpelhent ikke tage det. Men han fik mig overtalt, men efter en måned, så smuttede den for ham igen. 

Og jeg er ved at blive en lille smule irriteret over at han kan finde på det, når han ved at jeg vil gå fra ham. Men på den anden side, så kan jeg godt forstå at en lille baby måske kunne gøre ham en lille smule nervøs, det er begge vores første. Men jeg vil altså heller ikke tilbyde mit barn, en far som ikke kan holde sig væk fra det.

Hvad synes i piger? Skal jeg give ham en smule plads? Og håbe på at han er helt færdig med det hele, når baby kommer? Eller skal jeg slå hårdt i bordet og sige at han hvis rør det igen, så er vi færdige?

Næsten alle mine veninder, synes at jeg er uansvarlig over for barnet, hvis jeg ikke går min vej, det ikke kun mig jeg skal tænke på mere, men også den lille. Men jeg ved at han vil blive en virkelig god far, men jeg er bange for at hvis det bliver en smule hårdt for ham, så falder han i igen.

Nogle der har det på samme måde? Eller oplevet lign? Jeg vil have alles erfaringer og meninger

Min eks havde også et misbrug da vi fandt sammen. Jeg tolererede det i starten. Så længe jeg ikke skulle rører det så bestemte han selv hvad han ville. Han fik så en overdosis og røg på hospitalet og fra den dag sagde jeg at nu skulle det være slut. 

Han tog det så i smug igennem et helt år før jeg opdagede det. Jeg forlod ham med det samme men opdagede jeg var gravid så gav han en sidste chance. Efter jeg havde født vores barn opdagede jeg endnu engang han havde taget noget i byen og jeg har ikke været sammen med ham siden. Det er snart 1 år siden. Det at jeg gik var en øjenåbner og han gik i behandling og har ikke rørt noget siden. Vi er stadig ikke sammen og kommer heller aldrig til at være det igen  

Jeg kan kun udfra erfaring sige du skal gå fra ham. Først der indser han problemet 

Du skal i hvert fald stoppe med at sige til ham at du vil gå hvis han falder i, når du så alligevel bliver hos ham. 

Det er da klart at dine trusler ikke får ham til at stoppe når de er tomme. 

Når det så er sagt.... personligt ville jeg ikke leve sammen med en person med narkomisbrug.