Jeg kan ikke holde min svigermor ud længere!

Jeg vil tilslutte mig koret. Jeg er også gift ind i en anden kultur. Dog med en noget mere forstående og tolerant svigerfamilie lyder det til. 

Men selv om vi alle har de bedste intentioner om at få tingene til at fungere, så opstår der alligevel kulturelle sammenstød og misforståelser. Du og din mand er nødt til at blive enige om, hvilke værdier jeres familie skal bygge på. I må tage det bedste fra begge verdenen og leve med, at der vil være nogle familiemedlemmer, der bliver skuffede hen af vejen. De vigtigste er, at I står sammen om. Og her vil jeg sige, at din mand er nødt til st tage sig sammen og holde sin mor lidt på afstand. Det kan ikke være rigtigt, at det er dig, der skal tage kampene med hende. 

Anonym skriver:

Som overskriften lyder er jeg kommet dertil, hvor jeg tit overvejer skilsmisse pga hende. 

Som de fleste nok har prøvet, ændre et parforhold sig når man får børn. Andre ting prioriteres og man har andre diskussioner om sure pligter, manglende værdsættelse mm. 

Men svigermor dominere simpelthen mit parforhold så negativt at jeg næsten hver dag væmmes ved tanken om hende. Det resultere rimelig ofte ( flere gange om måneden) at jeg brokker mig over hende til min mand, som sjældent gør noget ved det. / Han sætter hende aldrig på plads. Jeg kan simpelthen ikke styre det længere.

Det skal lige siges at min svigermor er araber og af en helt anden kultur, end min egen danske. 

Jeg vil nævne nogen episoder som gør at jeg ikke magter hende:

 

1: Igår sidder jeg og taler med min svigermor om ferier osv. så slynger hun ud " at hun vil holde ferie ( hun er pensionist, så hun kan rejse når som helst) når min mand/ hendes søn har ferie, fordi hun vil rejse med ham. Vi rejste sammen i sommers og det gik hel galt, fordi min svigermor ville kontrollere ALT samtidig var hun konstant over min mand som var det hendes eneste kærlighed ( hun har flere sønner). Ferien var så negativ og ødelagt at jeg bare glædet mig til at komme hjem og væk fra hende.

Min mand ved ikke at hun ønsker at rejse sammen med ham i hans ferie, fordi det har hun sikkert ikke fortalt ham. Og hvis jeg fortæller ham hvad hun sagt, vil han højst sandsynligt bare synes det er sødt og forsøge at tilfredsstille hende. Tit taler hun til ham som et lille barn, jeg synes simpelthen det er så vammelt. 

2: Min mand og jeg vil gerne have en nr. 2 og det fortalte min mand sin mor, da vi var på besøg hos dem. Svigermor blev hel mærkelig og da vi gik derfra, ringede hun min mand op og råbte og skreg samt svinet mig til. Hun syntes bestemt ikke at vi skulle have nr 2 nu, og at det kunne min mand ikke magte samt sys hun at jeg var en dårlig svigerdatter fordi jeg kun besøgte hende mindst 1 gang om ugen i 1,5-3 timer. Det var simpelthen ikke nok, og hun fik aldrig lov at se sit barnebarn. I min optik handler det ikke så meget om hendes barnebarn men mere om at hendes søn/ min mand er blevet voksen og selv har sin egen familie nu og desto større den bliver, jo mindre tid har han til hende og større ansvar overfor os. Svigermor ser mig som en der har stjålet hendes søn. 

Jeg har ikke lyst til at hun skal passe mit barn, da jeg ikke er tryg ved hende når hun er sådan overfor mig. Desuden respektere hun ikke mine grænser, hvis jeg fx. siger at jeg ikke ønsker mit barn bliver kaldt "xxx", så gør hun det endnu mere og endda direkte op i hovedet på mig. Nogen gange føler jeg at hun kører en magtkamp over hendes søn. Hun har råbt ad mig nogen gange, hvoraf de fleste har været til min mand. Den ene gang hun gjorde det foran mig, var 3 uger efter min fødsel. Hvor hun kom dumpende ind af min udestue dør helt uanmeldt og ville holde mit barn, som havde grædt i 4 timer ( kolik). Men mit barn var faldet til ro/sov, og sagde derfor at hun skulle lade barnet sove. Da flippede hun helt ud og sagde på sit gebrokken dansk at " hendes søn skulle have sat mig på plads fra starten af og fortalt mig at det var hende som bestemte".. Jeg kan bare mærke at det stadig koger i mig, når jeg tænker på hvordan hun var. Jeg var selv drænet og ekstrem ked, så fik ikke "mandet mig op" til at svare igen. 

3 mdr efter sker det igen at hun råber ad mig, jeg svarer igen og råber tilbage ad hende. Min mand siger intet. Efterfølgende var jeg rigtigt godt pist og ønskede ikke at se hende samt at min mand bakkede mig op. Men det gjorde han ikke, han mente at nogen af de ting svigermor havde sagt var hun berettigtet. Svigermor havde holdt en fest for min datter 2 mdr efter fødslen, hvilket jeg ikke var interesseret i og bad min mand om at sige det til svigermor da jeg mentalt ikke var klar så kort tid efter fødslen til at se over 100 mennesker. Det følte han ikke at han kunne, selvom jeg sagde det gentagne gange. 

Jeg kan bare mærke at det dræner mig og er ødelæggende for vores forhold. Min mand ser ikke tingene som jeg gør. Det knuser mig virkelig og ved ikke hvor meget mere jeg magter. Fordi jeg elsker ham virkelig og når det bare er os, nyder jeg det. 

 

 

Hold nu ferie din mand skal virkelig stramme op! Hvis ikke det bliver bedre så ville jeg nok ikke få flere børn med ham, når han ikke kan mande sig op og at i ikke er enige om hvilken rolle din svigermor skal spille i jeres forhold. 

Anonym skriver:

Jeg ved godt at det er nemt at være bagklog....

MEN du må have vist en smule til de her problemer inden i fik børn og giftede jer? Altså den her forskel i kultur og den status mor har ift. sine sønner?

Hvad tænkte du dengang om det?

Jeg kan godt forstå at du har det svært, for pokker det må ikke være nemt for dig at være i og det bare SÅ langt fra den måde vi lever på og ser tingene på. KÆMPE kram!

Min mand og jeg har haft et dejligt og kærligt forhold før vi blev familie. Vi skændtes sjældent og indimellem var svigermor for meget men slet ikke på samme måde. Svigermor har ændret sig kolosalt efter jeg har fået barn. Jeg har kendt svigerfamilien i 6 år og svigermor er først begyndt at te sig sådan efter det seneste år. Hun kan ikke acceptere min rolle og at vores lille familie er vigtig. 

Nogen af tingene kunne jeg forudse men tog det med et gram salt, lige indtil hun blev så ondsskabsfuld. 

Anonym skriver:

Jeg har også et multikulturelt ægteskab, og der er normen at de ældres ord er lov. Det lyder lidt som det samme her. Det har krævet noget tilvænning.

Eks var vi på overnatningsbesøg og da jeg vågnede om morgenen var min dengang 4 mdr gamle datter væk. Finder hende i køkkenet hvor svigermor er ved at give hende bad. I de 3 uger vi var der, fik jeg vil lov til at give hende bad 1 gang. Resten tog svigermor (uden at spørge). Det gik meget over mine grænser, og jeg syntes det var yderst respektløst. Men sådan er kulturen... og nu er det mig der har giftet mig ind i hendes kultur (efter hendes synspunkt).

Det har krævet noget tilvænning fra min side, fra hendes side, og så har jeg sat hende godt og grundigt på plads et par gange, også selv om jeg kunne se hun blev lidt såret. MEN, her bliver din mand nødt til at i det mindste være ved siden af dig, selv om han måske ikke vil sige noget selv.

Dit hus = dine regler. Mit hus = mine regler. Slut.

Den danske kultur er meget lavrøstet og kan ikke lide at gå ind i hinandens "bobler" - spræng boblen over for hende og vær ligepå med hende. Kan være hun bedre kan forstå det så når det sker mere på hendes kulturmåde.

Håber det gav mening og held og lykke med det hele  Giv ikke op endnu!

Du har fuldstændig ret. Men kampen er svær at tage med hende, nævner det næstent ugentligt til min mand. For at han skal være opmærksom på problemet men han ser det ikke. Oftest når svigermor teer sig på sådan en måde ´ih hvor er det syndt for MIN SØN, jeg savner min søn, hvorfor ser jeg ham ikk`osv. Hun bebrejder altid mig! fx siger hun til min mand `Din kone kommer sjældent og besøger mig. Jeg ser aldrig mit barnebarn, hvorfor kommer din kone ikke med mit barnebarn osv.Det er konstant sådan´Jeg ser hende MINDST 1 gang om ugen, i denne uge bliver det 2-3 gange grundet noget familie tam tam... Jeg keder mig i deres selskab og vil ofte bare have besøget overstået. Hun fører sjældent længerevarende interessante samtaler med mig. Det er bare sådan nogen ´ja/nej´samtaler. 

Jeg er så mættet og har ikke lyst til at miste min mand men han kan ikke sige fra overfor sin mor. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

I tillæg til alt det der er sagt, må jeg så ikke foreslå at I lige slår bremsen i på det babyprojekt du taler om, så ikke endnu et barn skal kastes ind i den suppedas?

Ja, det er på en måde også pauseret lidt.. - Efter svigermors optræden

Anonym skriver:

Du har fuldstændig ret. Men kampen er svær at tage med hende, nævner det næstent ugentligt til min mand. For at han skal være opmærksom på problemet men han ser det ikke. Oftest når svigermor teer sig på sådan en måde ´ih hvor er det syndt for MIN SØN, jeg savner min søn, hvorfor ser jeg ham ikk`osv. Hun bebrejder altid mig! fx siger hun til min mand `Din kone kommer sjældent og besøger mig. Jeg ser aldrig mit barnebarn, hvorfor kommer din kone ikke med mit barnebarn osv.Det er konstant sådan´Jeg ser hende MINDST 1 gang om ugen, i denne uge bliver det 2-3 gange grundet noget familie tam tam... Jeg keder mig i deres selskab og vil ofte bare have besøget overstået. Hun fører sjældent længerevarende interessante samtaler med mig. Det er bare sådan nogen ´ja/nej´samtaler. 

 

Jeg er så mættet og har ikke lyst til at miste min mand men han kan ikke sige fra overfor sin mor. 

Er det så slemt at hun siger det? 

Det er en kultur hvor man ser sin familie meget ofte. Men kan farmand ikke nesøge dem i et par timer med jeres barn. Så får du også tid til dig selv? 

Helt ærligt så skal I virkelig have sat jer ned dig og din mand. Hvilke værdier skal jeres familie liv bygge på ( formentlig en blanding af de 2 kulturer) 

derefter skal du grænse dig selv grundigt og finde frem til kernen af dit problem med svigermor.. hvad er det vigtige og hvad er småting.. 

disse vigtige ting skal du tage og snakke med din mand om. Fortælle ham at du NÆGTER at blive trådt på i disse ting og at det skal stoppe NU. Forklare ham at dette er en ting der ikke kan forhandles..  fortæl ham at skilsmisse er en reel mulighed hvis ikke han kapper navlesnoren.. ikke fordi Du skal true ham, men du skylder ham at fortælle sandheden..

bare fordi man gifter sig med en af en anden kultur skal man ikke lade sig trampe på.. Man skal være villig til kompromis men ens grænser skal respekteres.. 

Du er gift med din mand ikke med svigermor. Ønsker din mand ikke at bakke dig op ( selvom han ikke kan se det) så ja ærlig talt så ser jeres fremtid sort ud. Godt være han ikke kan se det når det sker men så må I aftale et kodeord eller tegn som gør du kan gøre ham opmærksom på at HER skal du stoppe din mor..

og så stop den dårlige samvittighed.. ser sgu min svigermor max 6 gange om året.. Hvis hun brokker sig over dine manglende besøg ( som du hader) så læg hende på is og stop de ugentlige besøg så du kun ser hende sammen med din mand og kun til særlige ting og et besøg i ny og næ.. 

og når du nu overvejer skilsmisse bær du nok sige til din mand at projekt baby er sat på pause til I har styr på jeres forholds fremtid. 

Held og lykke fra en der kender alt til problemmer med svigerfamilien ( de har aldrig tilgivet mig at få børn med deres søn ) 

mor:) skriver:

Er det så slemt at hun siger det? 

Det er en kultur hvor man ser sin familie meget ofte. Men kan farmand ikke nesøge dem i et par timer med jeres barn. Så får du også tid til dig selv? 

Vi arbejder begge fuldtid og nogen uger har jeg overarbejde. I de travle hverdage, når vi ikke så meget udover dagligdagens pligter. Når det så er weekend, se jeg det som en mulighed for vi som familie kan foretage os aktiviteter sammen. Dog føler jeg at det hænger som en sort skyg over hovedet på os, at vi SKAL besøge dem. / som en sur pligt.

Anonym skriver:

Helt ærligt så skal I virkelig have sat jer ned dig og din mand. Hvilke værdier skal jeres familie liv bygge på ( formentlig en blanding af de 2 kulturer) 

derefter skal du grænse dig selv grundigt og finde frem til kernen af dit problem med svigermor.. hvad er det vigtige og hvad er småting.. 

disse vigtige ting skal du tage og snakke med din mand om. Fortælle ham at du NÆGTER at blive trådt på i disse ting og at det skal stoppe NU. Forklare ham at dette er en ting der ikke kan forhandles..  fortæl ham at skilsmisse er en reel mulighed hvis ikke han kapper navlesnoren.. ikke fordi Du skal true ham, men du skylder ham at fortælle sandheden..

 

bare fordi man gifter sig med en af en anden kultur skal man ikke lade sig trampe på.. Man skal være villig til kompromis men ens grænser skal respekteres.. 

Du er gift med din mand ikke med svigermor. Ønsker din mand ikke at bakke dig op ( selvom han ikke kan se det) så ja ærlig talt så ser jeres fremtid sort ud. Godt være han ikke kan se det når det sker men så må I aftale et kodeord eller tegn som gør du kan gøre ham opmærksom på at HER skal du stoppe din mor..

 

og så stop den dårlige samvittighed.. ser sgu min svigermor max 6 gange om året.. Hvis hun brokker sig over dine manglende besøg ( som du hader) så læg hende på is og stop de ugentlige besøg så du kun ser hende sammen med din mand og kun til særlige ting og et besøg i ny og næ.. 

 

og når du nu overvejer skilsmisse bær du nok sige til din mand at projekt baby er sat på pause til I har styr på jeres forholds fremtid. 

 

Held og lykke fra en der kender alt til problemmer med svigerfamilien ( de har aldrig tilgivet mig at få børn med deres søn ) 

Du har fuldstændig ret. Jeg har svært ved at grænse mellem småting og det real vigtige, fordi hun er superlim-agtig på min mand og ønsker at udkonkurrere mig, ved konstant at fortælle hendes behov for hendes søn/min mand og pointere overfor mig hvor vigtig hun er. 

Min mand er ved at være godt træt af mit brokkeri over hende, så derfor finder jeg det svært at skulle tage emnet op endnu engang indenfor de senest 8 dage.. Derudover har jeg svært ved at styre min vrede, når han ikke vil/kan forstå mig eller i det mindste bakker mig op. Det ender altid i et skænderi, hvor han er kold overfor mig dagene efterfølgende. Jeg har overvejet at ( gøre som du siger) undelade de ugentlige besøg, samt at ringe til hende for at høre hvordan hun har det ( min mand synes man altid skal ringe til de ældre nogen gange om ugen). Fordi så ved jeg at hun vil påtale det overfor min mand, ja endda måske skælde ud over det. Også kunne det være min mulighed for at gøre min mand opmærksom på hendes behov for socialkontrol af mit/vores liv, fordi jeg er gift med ham og ønsker et privatliv. 

Derudover har min svigermor en psykisk diagnose, som gør at hun er på antipsykotisk medicin. I vinterperioderne bliver hun som regel mere depressiv og irritabel. Familien bliver altid så påvirket af hendes stemningslejre og lader sig ofte køre med på bølgen. Hvilket er virkelig destruktivt. 

Du har fuldstændig ret. Jeg har svært ved at grænse mellem småting og det real vigtige, fordi hun er superlim-agtig på min mand og ønsker at udkonkurrere mig, ved konstant at fortælle hendes behov for hendes søn/min mand og pointere overfor mig hvor vigtig hun er. 

Min mand er ved at være godt træt af mit brokkeri over hende, så derfor finder jeg det svært at skulle tage emnet op endnu engang indenfor de senest 8 dage.. Derudover har jeg svært ved at styre min vrede, når han ikke vil/kan forstå mig eller i det mindste bakker mig op. Det ender altid i et skænderi, hvor han er kold overfor mig dagene efterfølgende. Jeg har overvejet at ( gøre som du siger) undelade de ugentlige besøg, samt at ringe til hende for at høre hvordan hun har det ( min mand synes man altid skal ringe til de ældre nogen gange om ugen). Fordi så ved jeg at hun vil påtale det overfor min mand, ja endda måske skælde ud over det. Også kunne det være min mulighed for at gøre min mand opmærksom på hendes behov for socialkontrol af mit/vores liv, fordi jeg er gift med ham og ønsker et privatliv. 

Derudover har min svigermor en psykisk diagnose, som gør at hun er på antipsykotisk medicin. I vinterperioderne bliver hun som regel mere depressiv og irritabel. Familien bliver altid så påvirket af hendes stemningslejre og lader sig ofte køre med på bølgen. Hvilket er virkelig destruktivt. 

Hvis han er kold overfor dig i dage efter du har taget et emne op der er vigtigt for dig så er den sgu gal..

det er disrespektfuldt overfor dig og dine grænser.. 

kun du kan vide hvad der er bedst for dig, men du skal grundigt overveje om du kan leve med det som det er nu.. hvad hvis det ikke ændre sig? Kommer du frem til at så sker der intet så skal du slet ikke tage det op da det jo vil være brok og tomme trusler.. kommer du frem til at det vil have konsekvenser både i større eller mindre grad så skal du være ærlig og fortælle din mand hvilken fremtid der venter hvis ikke han støtter dig. 

Hvis man i et parforhold ikke støtter hinanden og respekterer hinanden så er forholdet ikke sundt overhoved. 

Og nu kommer jeg sikkert i modvind men altså din mand HAR giftet sig med en dansker og hans mor befinder sig jo i Danmark så svigermor kan altså ikke forvente at tingene kører som der hvor hun kommer fra.  Det er simpelhent utopi. 

Selvfølgelig skal du også respektere hende og med ugentlige besøg og opringninger gør du sgu allerede netop det. Nu er det så hendes tur til at være mere respektfuld og nærme sig dig, ved at respektere dit ønske om privatliv. 

Så gå i tænke boks. Find de vigtige ting frem for små tingene og ta tyrerne ved hornene få den snak, stå fast og overvej om du kan leve med det eller bliver nød til at gå hvis ikke han mander sig op.. 

fortæl ham hvad det gør i dig.. Hvad der sårer dig og hvordan