Jeg kan ikke holde min svigermor ud længere!

Som overskriften lyder er jeg kommet dertil, hvor jeg tit overvejer skilsmisse pga hende. 

Som de fleste nok har prøvet, ændre et parforhold sig når man får børn. Andre ting prioriteres og man har andre diskussioner om sure pligter, manglende værdsættelse mm. 

Men svigermor dominere simpelthen mit parforhold så negativt at jeg næsten hver dag væmmes ved tanken om hende. Det resultere rimelig ofte ( flere gange om måneden) at jeg brokker mig over hende til min mand, som sjældent gør noget ved det. / Han sætter hende aldrig på plads. Jeg kan simpelthen ikke styre det længere.

Det skal lige siges at min svigermor er araber og af en helt anden kultur, end min egen danske. 

Jeg vil nævne nogen episoder som gør at jeg ikke magter hende:

1: Igår sidder jeg og taler med min svigermor om ferier osv. så slynger hun ud " at hun vil holde ferie ( hun er pensionist, så hun kan rejse når som helst) når min mand/ hendes søn har ferie, fordi hun vil rejse med ham. Vi rejste sammen i sommers og det gik hel galt, fordi min svigermor ville kontrollere ALT samtidig var hun konstant over min mand som var det hendes eneste kærlighed ( hun har flere sønner). Ferien var så negativ og ødelagt at jeg bare glædet mig til at komme hjem og væk fra hende.

Min mand ved ikke at hun ønsker at rejse sammen med ham i hans ferie, fordi det har hun sikkert ikke fortalt ham. Og hvis jeg fortæller ham hvad hun sagt, vil han højst sandsynligt bare synes det er sødt og forsøge at tilfredsstille hende. Tit taler hun til ham som et lille barn, jeg synes simpelthen det er så vammelt. 

2: Min mand og jeg vil gerne have en nr. 2 og det fortalte min mand sin mor, da vi var på besøg hos dem. Svigermor blev hel mærkelig og da vi gik derfra, ringede hun min mand op og råbte og skreg samt svinet mig til. Hun syntes bestemt ikke at vi skulle have nr 2 nu, og at det kunne min mand ikke magte samt sys hun at jeg var en dårlig svigerdatter fordi jeg kun besøgte hende mindst 1 gang om ugen i 1,5-3 timer. Det var simpelthen ikke nok, og hun fik aldrig lov at se sit barnebarn. I min optik handler det ikke så meget om hendes barnebarn men mere om at hendes søn/ min mand er blevet voksen og selv har sin egen familie nu og desto større den bliver, jo mindre tid har han til hende og større ansvar overfor os. Svigermor ser mig som en der har stjålet hendes søn. 

Jeg har ikke lyst til at hun skal passe mit barn, da jeg ikke er tryg ved hende når hun er sådan overfor mig. Desuden respektere hun ikke mine grænser, hvis jeg fx. siger at jeg ikke ønsker mit barn bliver kaldt "xxx", så gør hun det endnu mere og endda direkte op i hovedet på mig. Nogen gange føler jeg at hun kører en magtkamp over hendes søn. Hun har råbt ad mig nogen gange, hvoraf de fleste har været til min mand. Den ene gang hun gjorde det foran mig, var 3 uger efter min fødsel. Hvor hun kom dumpende ind af min udestue dør helt uanmeldt og ville holde mit barn, som havde grædt i 4 timer ( kolik). Men mit barn var faldet til ro/sov, og sagde derfor at hun skulle lade barnet sove. Da flippede hun helt ud og sagde på sit gebrokken dansk at " hendes søn skulle have sat mig på plads fra starten af og fortalt mig at det var hende som bestemte".. Jeg kan bare mærke at det stadig koger i mig, når jeg tænker på hvordan hun var. Jeg var selv drænet og ekstrem ked, så fik ikke "mandet mig op" til at svare igen. 

3 mdr efter sker det igen at hun råber ad mig, jeg svarer igen og råber tilbage ad hende. Min mand siger intet. Efterfølgende var jeg rigtigt godt pist og ønskede ikke at se hende samt at min mand bakkede mig op. Men det gjorde han ikke, han mente at nogen af de ting svigermor havde sagt var hun berettigtet. Svigermor havde holdt en fest for min datter 2 mdr efter fødslen, hvilket jeg ikke var interesseret i og bad min mand om at sige det til svigermor da jeg mentalt ikke var klar så kort tid efter fødslen til at se over 100 mennesker. Det følte han ikke at han kunne, selvom jeg sagde det gentagne gange. 

Jeg kan bare mærke at det dræner mig og er ødelæggende for vores forhold. Min mand ser ikke tingene som jeg gør. Det knuser mig virkelig og ved ikke hvor meget mere jeg magter. Fordi jeg elsker ham virkelig og når det bare er os, nyder jeg det. 

Anonym skriver:

Som overskriften lyder er jeg kommet dertil, hvor jeg tit overvejer skilsmisse pga hende. 

Som de fleste nok har prøvet, ændre et parforhold sig når man får børn. Andre ting prioriteres og man har andre diskussioner om sure pligter, manglende værdsættelse mm. 

Men svigermor dominere simpelthen mit parforhold så negativt at jeg næsten hver dag væmmes ved tanken om hende. Det resultere rimelig ofte ( flere gange om måneden) at jeg brokker mig over hende til min mand, som sjældent gør noget ved det. / Han sætter hende aldrig på plads. Jeg kan simpelthen ikke styre det længere.

Det skal lige siges at min svigermor er araber og af en helt anden kultur, end min egen danske. 

Jeg vil nævne nogen episoder som gør at jeg ikke magter hende:

 

1: Igår sidder jeg og taler med min svigermor om ferier osv. så slynger hun ud " at hun vil holde ferie ( hun er pensionist, så hun kan rejse når som helst) når min mand/ hendes søn har ferie, fordi hun vil rejse med ham. Vi rejste sammen i sommers og det gik hel galt, fordi min svigermor ville kontrollere ALT samtidig var hun konstant over min mand som var det hendes eneste kærlighed ( hun har flere sønner). Ferien var så negativ og ødelagt at jeg bare glædet mig til at komme hjem og væk fra hende.

Min mand ved ikke at hun ønsker at rejse sammen med ham i hans ferie, fordi det har hun sikkert ikke fortalt ham. Og hvis jeg fortæller ham hvad hun sagt, vil han højst sandsynligt bare synes det er sødt og forsøge at tilfredsstille hende. Tit taler hun til ham som et lille barn, jeg synes simpelthen det er så vammelt. 

2: Min mand og jeg vil gerne have en nr. 2 og det fortalte min mand sin mor, da vi var på besøg hos dem. Svigermor blev hel mærkelig og da vi gik derfra, ringede hun min mand op og råbte og skreg samt svinet mig til. Hun syntes bestemt ikke at vi skulle have nr 2 nu, og at det kunne min mand ikke magte samt sys hun at jeg var en dårlig svigerdatter fordi jeg kun besøgte hende mindst 1 gang om ugen i 1,5-3 timer. Det var simpelthen ikke nok, og hun fik aldrig lov at se sit barnebarn. I min optik handler det ikke så meget om hendes barnebarn men mere om at hendes søn/ min mand er blevet voksen og selv har sin egen familie nu og desto større den bliver, jo mindre tid har han til hende og større ansvar overfor os. Svigermor ser mig som en der har stjålet hendes søn. 

Jeg har ikke lyst til at hun skal passe mit barn, da jeg ikke er tryg ved hende når hun er sådan overfor mig. Desuden respektere hun ikke mine grænser, hvis jeg fx. siger at jeg ikke ønsker mit barn bliver kaldt "xxx", så gør hun det endnu mere og endda direkte op i hovedet på mig. Nogen gange føler jeg at hun kører en magtkamp over hendes søn. Hun har råbt ad mig nogen gange, hvoraf de fleste har været til min mand. Den ene gang hun gjorde det foran mig, var 3 uger efter min fødsel. Hvor hun kom dumpende ind af min udestue dør helt uanmeldt og ville holde mit barn, som havde grædt i 4 timer ( kolik). Men mit barn var faldet til ro/sov, og sagde derfor at hun skulle lade barnet sove. Da flippede hun helt ud og sagde på sit gebrokken dansk at " hendes søn skulle have sat mig på plads fra starten af og fortalt mig at det var hende som bestemte".. Jeg kan bare mærke at det stadig koger i mig, når jeg tænker på hvordan hun var. Jeg var selv drænet og ekstrem ked, så fik ikke "mandet mig op" til at svare igen. 

3 mdr efter sker det igen at hun råber ad mig, jeg svarer igen og råber tilbage ad hende. Min mand siger intet. Efterfølgende var jeg rigtigt godt pist og ønskede ikke at se hende samt at min mand bakkede mig op. Men det gjorde han ikke, han mente at nogen af de ting svigermor havde sagt var hun berettigtet. Svigermor havde holdt en fest for min datter 2 mdr efter fødslen, hvilket jeg ikke var interesseret i og bad min mand om at sige det til svigermor da jeg mentalt ikke var klar så kort tid efter fødslen til at se over 100 mennesker. Det følte han ikke at han kunne, selvom jeg sagde det gentagne gange. 

Jeg kan bare mærke at det dræner mig og er ødelæggende for vores forhold. Min mand ser ikke tingene som jeg gør. Det knuser mig virkelig og ved ikke hvor meget mere jeg magter. Fordi jeg elsker ham virkelig og når det bare er os, nyder jeg det. 

 

 

Din mand er en vatpik 

Undskyld mit sprog.. men jeg var blevet stik tosset hvis jeg ikke fik opbakning af min mand!!! 

Og så syntes jeg bestemt ikke at du skal finde dig i din Svigermor prøver at styre jeres familie. 

Gi hende igen af samme kasse og få sagt igen så hun kan mærke at hun ikke skal styre dig. 

Ja, nok ønsker hun at se jer og jeres barn, men i min verden er der grænser! 

Ang Ferie.. så syntes jeg du skulle sætte dig ned og snakke med din mand om det, og fortælle ham hvad DU ønsker! 

Må indrømme at jeg er lidt i chok.. 

Mine forældre må da hade mig, for jeg ser dem måske 1-2 gange om måneden 

Men vi bor osse i hver sin by samt blandet skiftene arbejdstider vi skal ha passet ind. 

Puha. Ja det er godt nok en uholdbar situation. 

Har du indviet din mand i de her tanker om reel skilsmisse? 

Jeg tror, at jeg ville tale rigtig alvorligt med min mand. Forklare, at du godt ved at de kulturelle normer er forskellige og du vil også gerne imødekomme deres normer engang imellem. Men at det først og fremmest er DIG og ham der skal fungere sammen i hverdagen for jeres barn.

2. Tale med svigermor og skrue bissen på. Forklare stille og roligt evt over flere omgange.

Sige til hende, at du ikke ønsker en skilsmisse, så hun vil se sit barnebarn endnu mindre, men det er altså en realitet, hvis det bliver ved nu. 

Men først og fremmest er det din mand, som skal være din støtte.

men hus han helt generelt ikke støtter dig - så bliver det svært at være gift ret længe. Det kan ikke rigtig lade sig gøre, jo mindre man er dørmåtte  

Det jeg prøver at komme frem til er, at hans manglende støtte er et kæmpe, kæmpe problem. Og hvis ikke det bliver bedre - jamen sp fungerer det ikke for langt de fleste.

Anonym skriver:

Som overskriften lyder er jeg kommet dertil, hvor jeg tit overvejer skilsmisse pga hende. 

Som de fleste nok har prøvet, ændre et parforhold sig når man får børn. Andre ting prioriteres og man har andre diskussioner om sure pligter, manglende værdsættelse mm. 

Men svigermor dominere simpelthen mit parforhold så negativt at jeg næsten hver dag væmmes ved tanken om hende. Det resultere rimelig ofte ( flere gange om måneden) at jeg brokker mig over hende til min mand, som sjældent gør noget ved det. / Han sætter hende aldrig på plads. Jeg kan simpelthen ikke styre det længere.

Det skal lige siges at min svigermor er araber og af en helt anden kultur, end min egen danske. 

Jeg vil nævne nogen episoder som gør at jeg ikke magter hende:

 

1: Igår sidder jeg og taler med min svigermor om ferier osv. så slynger hun ud " at hun vil holde ferie ( hun er pensionist, så hun kan rejse når som helst) når min mand/ hendes søn har ferie, fordi hun vil rejse med ham. Vi rejste sammen i sommers og det gik hel galt, fordi min svigermor ville kontrollere ALT samtidig var hun konstant over min mand som var det hendes eneste kærlighed ( hun har flere sønner). Ferien var så negativ og ødelagt at jeg bare glædet mig til at komme hjem og væk fra hende.

Min mand ved ikke at hun ønsker at rejse sammen med ham i hans ferie, fordi det har hun sikkert ikke fortalt ham. Og hvis jeg fortæller ham hvad hun sagt, vil han højst sandsynligt bare synes det er sødt og forsøge at tilfredsstille hende. Tit taler hun til ham som et lille barn, jeg synes simpelthen det er så vammelt. 

2: Min mand og jeg vil gerne have en nr. 2 og det fortalte min mand sin mor, da vi var på besøg hos dem. Svigermor blev hel mærkelig og da vi gik derfra, ringede hun min mand op og råbte og skreg samt svinet mig til. Hun syntes bestemt ikke at vi skulle have nr 2 nu, og at det kunne min mand ikke magte samt sys hun at jeg var en dårlig svigerdatter fordi jeg kun besøgte hende mindst 1 gang om ugen i 1,5-3 timer. Det var simpelthen ikke nok, og hun fik aldrig lov at se sit barnebarn. I min optik handler det ikke så meget om hendes barnebarn men mere om at hendes søn/ min mand er blevet voksen og selv har sin egen familie nu og desto større den bliver, jo mindre tid har han til hende og større ansvar overfor os. Svigermor ser mig som en der har stjålet hendes søn. 

Jeg har ikke lyst til at hun skal passe mit barn, da jeg ikke er tryg ved hende når hun er sådan overfor mig. Desuden respektere hun ikke mine grænser, hvis jeg fx. siger at jeg ikke ønsker mit barn bliver kaldt "xxx", så gør hun det endnu mere og endda direkte op i hovedet på mig. Nogen gange føler jeg at hun kører en magtkamp over hendes søn. Hun har råbt ad mig nogen gange, hvoraf de fleste har været til min mand. Den ene gang hun gjorde det foran mig, var 3 uger efter min fødsel. Hvor hun kom dumpende ind af min udestue dør helt uanmeldt og ville holde mit barn, som havde grædt i 4 timer ( kolik). Men mit barn var faldet til ro/sov, og sagde derfor at hun skulle lade barnet sove. Da flippede hun helt ud og sagde på sit gebrokken dansk at " hendes søn skulle have sat mig på plads fra starten af og fortalt mig at det var hende som bestemte".. Jeg kan bare mærke at det stadig koger i mig, når jeg tænker på hvordan hun var. Jeg var selv drænet og ekstrem ked, så fik ikke "mandet mig op" til at svare igen. 

3 mdr efter sker det igen at hun råber ad mig, jeg svarer igen og råber tilbage ad hende. Min mand siger intet. Efterfølgende var jeg rigtigt godt pist og ønskede ikke at se hende samt at min mand bakkede mig op. Men det gjorde han ikke, han mente at nogen af de ting svigermor havde sagt var hun berettigtet. Svigermor havde holdt en fest for min datter 2 mdr efter fødslen, hvilket jeg ikke var interesseret i og bad min mand om at sige det til svigermor da jeg mentalt ikke var klar så kort tid efter fødslen til at se over 100 mennesker. Det følte han ikke at han kunne, selvom jeg sagde det gentagne gange. 

Jeg kan bare mærke at det dræner mig og er ødelæggende for vores forhold. Min mand ser ikke tingene som jeg gør. Det knuser mig virkelig og ved ikke hvor meget mere jeg magter. Fordi jeg elsker ham virkelig og når det bare er os, nyder jeg det. 

 

 

Det er rigtig svært at mixe kulturelle. ... din svigermor følger tydeligt hendes (hjemlands) kultur og i følge den så ja der skulle din mand havde sat dig på plads for hun er over dig i rangorden og der vil hendes sønner altid være hendes små babyer og så længe du ikke retter ind vil det pisse hende af og hun vil gøre sit for at gære dit liv surt  ja that it.... I vores kultur er din mand en vatpik der burde mande sig op og kappe navlestrengen og sige fra over for sin mor...

Og jeg tænker stakkels din mand der er fanget imellem 2 kulturelle 

Jeg ved godt at det er nemt at være bagklog....

MEN du må have vist en smule til de her problemer inden i fik børn og giftede jer? Altså den her forskel i kultur og den status mor har ift. sine sønner?

Hvad tænkte du dengang om det?

Jeg kan godt forstå at du har det svært, for pokker det må ikke være nemt for dig at være i og det bare SÅ langt fra den måde vi lever på og ser tingene på. KÆMPE kram!

Anonym skriver:

Som overskriften lyder er jeg kommet dertil, hvor jeg tit overvejer skilsmisse pga hende. 

Som de fleste nok har prøvet, ændre et parforhold sig når man får børn. Andre ting prioriteres og man har andre diskussioner om sure pligter, manglende værdsættelse mm. 

Men svigermor dominere simpelthen mit parforhold så negativt at jeg næsten hver dag væmmes ved tanken om hende. Det resultere rimelig ofte ( flere gange om måneden) at jeg brokker mig over hende til min mand, som sjældent gør noget ved det. / Han sætter hende aldrig på plads. Jeg kan simpelthen ikke styre det længere.

Det skal lige siges at min svigermor er araber og af en helt anden kultur, end min egen danske. 

Jeg vil nævne nogen episoder som gør at jeg ikke magter hende:

 

1: Igår sidder jeg og taler med min svigermor om ferier osv. så slynger hun ud " at hun vil holde ferie ( hun er pensionist, så hun kan rejse når som helst) når min mand/ hendes søn har ferie, fordi hun vil rejse med ham. Vi rejste sammen i sommers og det gik hel galt, fordi min svigermor ville kontrollere ALT samtidig var hun konstant over min mand som var det hendes eneste kærlighed ( hun har flere sønner). Ferien var så negativ og ødelagt at jeg bare glædet mig til at komme hjem og væk fra hende.

Min mand ved ikke at hun ønsker at rejse sammen med ham i hans ferie, fordi det har hun sikkert ikke fortalt ham. Og hvis jeg fortæller ham hvad hun sagt, vil han højst sandsynligt bare synes det er sødt og forsøge at tilfredsstille hende. Tit taler hun til ham som et lille barn, jeg synes simpelthen det er så vammelt. 

2: Min mand og jeg vil gerne have en nr. 2 og det fortalte min mand sin mor, da vi var på besøg hos dem. Svigermor blev hel mærkelig og da vi gik derfra, ringede hun min mand op og råbte og skreg samt svinet mig til. Hun syntes bestemt ikke at vi skulle have nr 2 nu, og at det kunne min mand ikke magte samt sys hun at jeg var en dårlig svigerdatter fordi jeg kun besøgte hende mindst 1 gang om ugen i 1,5-3 timer. Det var simpelthen ikke nok, og hun fik aldrig lov at se sit barnebarn. I min optik handler det ikke så meget om hendes barnebarn men mere om at hendes søn/ min mand er blevet voksen og selv har sin egen familie nu og desto større den bliver, jo mindre tid har han til hende og større ansvar overfor os. Svigermor ser mig som en der har stjålet hendes søn. 

Jeg har ikke lyst til at hun skal passe mit barn, da jeg ikke er tryg ved hende når hun er sådan overfor mig. Desuden respektere hun ikke mine grænser, hvis jeg fx. siger at jeg ikke ønsker mit barn bliver kaldt "xxx", så gør hun det endnu mere og endda direkte op i hovedet på mig. Nogen gange føler jeg at hun kører en magtkamp over hendes søn. Hun har råbt ad mig nogen gange, hvoraf de fleste har været til min mand. Den ene gang hun gjorde det foran mig, var 3 uger efter min fødsel. Hvor hun kom dumpende ind af min udestue dør helt uanmeldt og ville holde mit barn, som havde grædt i 4 timer ( kolik). Men mit barn var faldet til ro/sov, og sagde derfor at hun skulle lade barnet sove. Da flippede hun helt ud og sagde på sit gebrokken dansk at " hendes søn skulle have sat mig på plads fra starten af og fortalt mig at det var hende som bestemte".. Jeg kan bare mærke at det stadig koger i mig, når jeg tænker på hvordan hun var. Jeg var selv drænet og ekstrem ked, så fik ikke "mandet mig op" til at svare igen. 

3 mdr efter sker det igen at hun råber ad mig, jeg svarer igen og råber tilbage ad hende. Min mand siger intet. Efterfølgende var jeg rigtigt godt pist og ønskede ikke at se hende samt at min mand bakkede mig op. Men det gjorde han ikke, han mente at nogen af de ting svigermor havde sagt var hun berettigtet. Svigermor havde holdt en fest for min datter 2 mdr efter fødslen, hvilket jeg ikke var interesseret i og bad min mand om at sige det til svigermor da jeg mentalt ikke var klar så kort tid efter fødslen til at se over 100 mennesker. Det følte han ikke at han kunne, selvom jeg sagde det gentagne gange. 

Jeg kan bare mærke at det dræner mig og er ødelæggende for vores forhold. Min mand ser ikke tingene som jeg gør. Det knuser mig virkelig og ved ikke hvor meget mere jeg magter. Fordi jeg elsker ham virkelig og når det bare er os, nyder jeg det. 

 

 

Hvis jeg var dig - ville jeg sætte svigermor på plads en gang for alle Hvis dette stadig ikke hjælper, så tag en alvorlig snak med din gemal - fortæl ham hvordan du har det - hvis dette stadig ikke hjælper - så ville jeg pakke mine ting og smutte

Jeg har også et multikulturelt ægteskab, og der er normen at de ældres ord er lov. Det lyder lidt som det samme her. Det har krævet noget tilvænning.

Eks var vi på overnatningsbesøg og da jeg vågnede om morgenen var min dengang 4 mdr gamle datter væk. Finder hende i køkkenet hvor svigermor er ved at give hende bad. I de 3 uger vi var der, fik jeg vil lov til at give hende bad 1 gang. Resten tog svigermor (uden at spørge). Det gik meget over mine grænser, og jeg syntes det var yderst respektløst. Men sådan er kulturen... og nu er det mig der har giftet mig ind i hendes kultur (efter hendes synspunkt).

Det har krævet noget tilvænning fra min side, fra hendes side, og så har jeg sat hende godt og grundigt på plads et par gange, også selv om jeg kunne se hun blev lidt såret. MEN, her bliver din mand nødt til at i det mindste være ved siden af dig, selv om han måske ikke vil sige noget selv.

Dit hus = dine regler. Mit hus = mine regler. Slut.

Den danske kultur er meget lavrøstet og kan ikke lide at gå ind i hinandens "bobler" - spræng boblen over for hende og vær ligepå med hende. Kan være hun bedre kan forstå det så når det sker mere på hendes kulturmåde.

Håber det gav mening og held og lykke med det hele  Giv ikke op endnu!

I tillæg til alt det der er sagt, må jeg så ikke foreslå at I lige slår bremsen i på det babyprojekt du taler om, så ikke endnu et barn skal kastes ind i den suppedas?

Ved du hvad snak med din mand hvis der ikke sker noget vil jeg fortælle ham næsten gang siger jeg noget selv til hende og hvis jeg skal høre det mindste af det skal du overvejede om vi skal fortsætter som kærester/mand og kone jeg ville skruge bissen på 

Anonym skriver:

Som overskriften lyder er jeg kommet dertil, hvor jeg tit overvejer skilsmisse pga hende. 

Som de fleste nok har prøvet, ændre et parforhold sig når man får børn. Andre ting prioriteres og man har andre diskussioner om sure pligter, manglende værdsættelse mm. 

Men svigermor dominere simpelthen mit parforhold så negativt at jeg næsten hver dag væmmes ved tanken om hende. Det resultere rimelig ofte ( flere gange om måneden) at jeg brokker mig over hende til min mand, som sjældent gør noget ved det. / Han sætter hende aldrig på plads. Jeg kan simpelthen ikke styre det længere.

Det skal lige siges at min svigermor er araber og af en helt anden kultur, end min egen danske. 

Jeg vil nævne nogen episoder som gør at jeg ikke magter hende:

 

1: Igår sidder jeg og taler med min svigermor om ferier osv. så slynger hun ud " at hun vil holde ferie ( hun er pensionist, så hun kan rejse når som helst) når min mand/ hendes søn har ferie, fordi hun vil rejse med ham. Vi rejste sammen i sommers og det gik hel galt, fordi min svigermor ville kontrollere ALT samtidig var hun konstant over min mand som var det hendes eneste kærlighed ( hun har flere sønner). Ferien var så negativ og ødelagt at jeg bare glædet mig til at komme hjem og væk fra hende.

Min mand ved ikke at hun ønsker at rejse sammen med ham i hans ferie, fordi det har hun sikkert ikke fortalt ham. Og hvis jeg fortæller ham hvad hun sagt, vil han højst sandsynligt bare synes det er sødt og forsøge at tilfredsstille hende. Tit taler hun til ham som et lille barn, jeg synes simpelthen det er så vammelt. 

2: Min mand og jeg vil gerne have en nr. 2 og det fortalte min mand sin mor, da vi var på besøg hos dem. Svigermor blev hel mærkelig og da vi gik derfra, ringede hun min mand op og råbte og skreg samt svinet mig til. Hun syntes bestemt ikke at vi skulle have nr 2 nu, og at det kunne min mand ikke magte samt sys hun at jeg var en dårlig svigerdatter fordi jeg kun besøgte hende mindst 1 gang om ugen i 1,5-3 timer. Det var simpelthen ikke nok, og hun fik aldrig lov at se sit barnebarn. I min optik handler det ikke så meget om hendes barnebarn men mere om at hendes søn/ min mand er blevet voksen og selv har sin egen familie nu og desto større den bliver, jo mindre tid har han til hende og større ansvar overfor os. Svigermor ser mig som en der har stjålet hendes søn. 

Jeg har ikke lyst til at hun skal passe mit barn, da jeg ikke er tryg ved hende når hun er sådan overfor mig. Desuden respektere hun ikke mine grænser, hvis jeg fx. siger at jeg ikke ønsker mit barn bliver kaldt "xxx", så gør hun det endnu mere og endda direkte op i hovedet på mig. Nogen gange føler jeg at hun kører en magtkamp over hendes søn. Hun har råbt ad mig nogen gange, hvoraf de fleste har været til min mand. Den ene gang hun gjorde det foran mig, var 3 uger efter min fødsel. Hvor hun kom dumpende ind af min udestue dør helt uanmeldt og ville holde mit barn, som havde grædt i 4 timer ( kolik). Men mit barn var faldet til ro/sov, og sagde derfor at hun skulle lade barnet sove. Da flippede hun helt ud og sagde på sit gebrokken dansk at " hendes søn skulle have sat mig på plads fra starten af og fortalt mig at det var hende som bestemte".. Jeg kan bare mærke at det stadig koger i mig, når jeg tænker på hvordan hun var. Jeg var selv drænet og ekstrem ked, så fik ikke "mandet mig op" til at svare igen. 

3 mdr efter sker det igen at hun råber ad mig, jeg svarer igen og råber tilbage ad hende. Min mand siger intet. Efterfølgende var jeg rigtigt godt pist og ønskede ikke at se hende samt at min mand bakkede mig op. Men det gjorde han ikke, han mente at nogen af de ting svigermor havde sagt var hun berettigtet. Svigermor havde holdt en fest for min datter 2 mdr efter fødslen, hvilket jeg ikke var interesseret i og bad min mand om at sige det til svigermor da jeg mentalt ikke var klar så kort tid efter fødslen til at se over 100 mennesker. Det følte han ikke at han kunne, selvom jeg sagde det gentagne gange. 

Jeg kan bare mærke at det dræner mig og er ødelæggende for vores forhold. Min mand ser ikke tingene som jeg gør. Det knuser mig virkelig og ved ikke hvor meget mere jeg magter. Fordi jeg elsker ham virkelig og når det bare er os, nyder jeg det. 

 

 

Hej du, 

Jeg har været i en lignende situation med mine svigerforældre. 

Jeg (og min mand) er selv flygtning, men voksede op her i Dk og blev "for meget dansk". 

Mine svigerforældre lever stadigvæk i deres verden med deres værdier fra hjemlandet, hvilket sådan set er fint nok. Problemet har været at de har forsøgt at blande sig i hvordan vi skal leve vores liv fra start af. 

Fx. Kunne svigerfar blive fornærmet over at jeg ikke ville lære dem at kende fra starten af. Da vi så lærte hinanden at kende, forventede han at jeg ringede til ham en gang imellem. 

De forventede at vi skulle leve vores liv efter deres forestillinger. 

Der har været mange mange konflikter. 

Efter en kæmpe konflikt fik min mand nok og sagde til dem at hvis de ikke stoppede med at blande sig, så skulle vi ikke ses mere. 

Vi holdt afstand til dem i et par mdr. og så meldte de sig. 

Vi er begyndt at ses igen og de blander sig ikke mere. 

Det er din mands opgave at sætte hende på plads. Jeg forstår godt at det er svært for ham, da de ældres ord er lov i deres kultur og det er han vokset op med. Han må dog indse at han har giftet sig med en dansker og har familie nu og det er det han skal prioritere og ikke hans mor. 

Jeg forstår også at du overvejer skilsmisse hvis intet ændrer sig. Jeg har også været der i tankerne. Heldigvis tog min mand sig sammen. Jeg håber også din gør og ønsker dig det bedste.