Øv en møguge jeg har haft!

De børn har ikke lavet andet end at slås og skrige... jeg er så TRÆT efter den uge her og flere gange har jeg fortrudt mit jobvalg!
Neeeej hvor jeg håber på det går bedre næste uge, kan simpelthen ikke klare sådan en uge mere af den slags.


Hvad ville i stille op med et barn der skriger hver gang man træder et skridt væk, rejser sig eller bare rykker lidt på sig?
Og jeg mener virkelig skriger! Der er ingen tårer det er bare skrig skrig og skrriiiiigggg.
Kan det virkelig passe at hver gang jeg skal på wc, skifte en af de andre, gøre mad klar, putte en, at så skal det skrigende barn med?
Barnet kan kravle så det er jo ikke som om h*n ikke kan følge efter mig, men det sker ikke, og hvis det endelig følger efter så skriger det stadigvæk.
For pokker mit hovede er ødelagt efter sådan en uge!
Så har i nogle guldkorn så kom endelig med dem!

Jeg kan forstå at det er et lille barn, på under 1 år.....................Måske 9-10 mdr. hvor der jo er nogle børn, der oplever voldsom separationsangst. Det er jo bare et udtryk for et udviklingstrin, og skal vel behandles som sådan. D.v.s at man giver det barn noget mere opmærksomhed i en periode. Tal evt. med forældrene om det, og at den lille måske trænger til nogle lidt kortere dage i en periode.
Synes det er så synd for de små, når de har det sådan........................for tænk hvis man troede at man blev forladt, hver gang man ikke havde berøring med en omsorgsperson.
Det er lidt hårdt i en periode, for dig kære Tina..........................men tror at den ekstra omsorg, vil være givet godt ud.
Håber at du kan se det "gode " i det lille hængetræ, trods al skrigeriet.

Knus Mette

Anna-jonas skriver:

Jeg kan forstå at det er et lille barn, på under 1 år.....................Måske 9-10 mdr. hvor der jo er nogle børn, der oplever voldsom separationsangst. Det er jo bare et udtryk for et udviklingstrin, og skal vel behandles som sådan. D.v.s at man giver det barn noget mere opmærksomhed i en periode. Tal evt. med forældrene om det, og at den lille måske trænger til nogle lidt kortere dage i en periode.
Synes det er så synd for de små, når de har det sådan........................for tænk hvis man troede at man blev forladt, hver gang man ikke havde berøring med en omsorgsperson.
Det er lidt hårdt i en periode, for dig kære Tina..........................men tror at den ekstra omsorg, vil være givet godt ud.
Håber at du kan se det "gode " i det lille hængetræ, trods al skrigeriet.

Knus Mette

H*n er over 1 år. De første 14 dage gik det helt fint, men da der så kom flere børn til gik det bare mere og mere ned af bakke.
Forældrene fortæller at det er det samme derhjemme.
Jeg forsøger alt hvad jeg kan at få det til at fungere. F.eks. sørger jeg for at stille mig så jeg kan ses inde fra legeværelset, når jeg putter de andre. Har forsøgt at liste ud uden at sige noget + har forsøgt mig med "nu putter jeg lige .... så kommer jeg ind til dig igen".

Men ja jeg tror jeg skal høre forældrene hvordan de tackler det derhjemme.

Håber virkelig på bedring snarest, det har været sådan her i 1 1/2 md. nu, for pokker hvor det trækker energien ud af mig.

TbCp skriver:

De børn har ikke lavet andet end at slås og skrige... jeg er så TRÆT efter den uge her og flere gange har jeg fortrudt mit jobvalg!
Neeeej hvor jeg håber på det går bedre næste uge, kan simpelthen ikke klare sådan en uge mere af den slags.


Hvad ville i stille op med et barn der skriger hver gang man træder et skridt væk, rejser sig eller bare rykker lidt på sig?
Og jeg mener virkelig skriger! Der er ingen tårer det er bare skrig skrig og skrriiiiigggg.
Kan det virkelig passe at hver gang jeg skal på wc, skifte en af de andre, gøre mad klar, putte en, at så skal det skrigende barn med?
Barnet kan kravle så det er jo ikke som om h*n ikke kan følge efter mig, men det sker ikke, og hvis det endelig følger efter så skriger det stadigvæk.
For pokker mit hovede er ødelagt efter sådan en uge!
Så har i nogle guldkorn så kom endelig med dem!

Og det er kun det ene barn, der trækker energien ud af dig, eller??? Du skriver at de andre skriger og slås.....................hvor gamle er de?? Og hvordan er fordelingen kønsmæssigt??
Kan du egentlig afvise at passe et barn??

Knus Mette

Anna-jonas skriver:



Og det er kun det ene barn, der trækker energien ud af dig, eller??? Du skriver at de andre skriger og slås.....................hvor gamle er de?? Og hvordan er fordelingen kønsmæssigt??
Kan du egentlig afvise at passe et barn??

Knus Mette

Ja den er det ene barn der trækker energien ud af mig.
Har en enkelt som ikke er så sød overfor de to mindste, det har været ret slemt denne uge, så synes jeg har skulle gribe ind rigtig mange gange, men det er slet ikke hver uge de er sådan. Denne her uge har bare været rigtig slem.

Jeg har 2 stk på 1 år, en på 8 mdr. og en på 9 mdr.
3 piger og en dreng.

Et barn har 1 mds. opsigelse, både fra min side men også hvis forældre siger barnet op. Jeg har faktisk været derude i denne uge hvor jeg har overvejet om det ville ende med det.
Men synes jo også det er synd, og barnet er faktisk rigtig sød når det er her alene inden de andre kommer, eller når de andre sover.
Men igen har jeg så overvejet om det måske også for barnets skyld var bedst at komme et andet sted hen, ligesom starte på en frisk, hvis man kan sige det sådan.

Synes du skal melde klart ud til forældrene...................husk at fremhæve alle de gode ting ved barnet. Eller måske kunne du få dagplejepædagogen ud til en snak.......................hun må da kunne komme med nogle forslag til hvordan i kan få ændret tingene.
Den store "bølle", er han/hun også slem ved dette barn?? Måske der sker noget, når du ikke lige er der...........................som gør at barnet er bange??

Knus Mette

Anna-jonas skriver:

Synes du skal melde klart ud til forældrene...................husk at fremhæve alle de gode ting ved barnet. Eller måske kunne du få dagplejepædagogen ud til en snak.......................hun må da kunne komme med nogle forslag til hvordan i kan få ændret tingene.
Den store "bølle", er han/hun også slem ved dette barn?? Måske der sker noget, når du ikke lige er der...........................som gør at barnet er bange??

Knus Mette

Jeg har en uge tilbage inden jeg holder ferie, har tænkt mig at se om det bliver bedre den uge og ellers tager jeg en snak med forældrene i løbet af ugen. Desværre kan jeg ikke benytte mig af dagplejepædagog da jeg er privat dagplejer.
"Bøllen" er kun slem ved de to mindste. De to ældste er faktisk rigtig glade for hinanden og "leger" rigtig godt sammen.

Tror måske bare lige jeg fik nok den uge her fordi det indtil nu har været den allerværste i den tid jeg har været dagplejer. Og hvis det fortsætter sådan så skal der virkelig gøres noget for jeg mener ikke at barnet, de andre børn eller mig selv kan være tjent med det.

Jeg tillader mig at blande mig selv om jeg ikke "hører til" på navlestrengen.

Jeg havde en lignende opstart da jeg startede som dagplejer og jeg kan sige at det bliver bedre med tiden. MEN der kan gå lang tid.
Det barn der græder når du går, kan du være nødt til at tage med på toilettet osv. Det gjorde jeg for ellers græd barnet og smittede de andre så alle græd når jeg gik fra dem. Til sidst vil de have indlært et forkert mønster og det er ikke til gavn for nogen. Alternativt kan du låse din hoveddør så der ikke kommre forældre og sid så på toilet med åben dør, så kan de se dig men behøver måske ikke at være i samme rum som dig.

Men ellers kan det nogen gange hjælpe at sætte det tryghedssøgende barn op i en høj stol. Også selv om i bare leger på værelset. Det var et råd jeg fik af en kollega. Jeg ved ikke hvorfor det virker, men jeg forestiller mig at det giver overblik og ro at barnet ikke behøver at deltage og forholde sig til de andre børn, men blot kan sidde i "sikker afstand"  og iagttage. Det at sidde i stolen giver nogle gange ro til de utrygge børn. Giv evt. barnet legetøj i hånden eller lad barnet bare sidde lidt og kigge på de andre.
Du skal selvfølgelig passe på barnet ikke falder ud og holde det under opsyn. Hvis man giver en sele på i en høj stol risikerer man bare at de vælter med stolen og det er farligere end at falde ud af stolen.

Når først du har fået børnene indkørt kan du høste frugterne af at de er nogenlunde jævnaldrende.
Det er også vigtigt at du bryder den onde cirkel, det er meget forsimplet men prøv at holde fokus på alt det gode bølle-barnet gør. Find anledninger til at vise positiv opmærksomhed så barnet opdager at det er dejligere end negativ opmærksomhed. Selv om barnet er en bølle og selvfølgelig ikke skal have lov at slå osv er det nedbrydende for både dig og bøllen at skulle gå og tilrettevise hele tiden.
Hold ud selv om det er møg-hårdt,  jeg var klar til at sige mit job op mange gange i løbet af de første måneder. Dem der tror at man bare sidder derhjemme og hygger sig når man er dagplejer ved slet ikke hvad de taler om.

Uden at kende det vilde til sådan noget. Så vil jeg sige at jeg syntes du skal snakke med plads anvisning og dden person du er knyttet dertil og forklare situationen, kan jo godt ligge mere bag det og så høre hvordan du skal tackle det med forældrene så du får det gjort rigtigt så du også undgår misforståelser. Nu er jeg jo selv mor og tror nemt det kan opstå uden at man mener noget ondt.
MEn hvis de kom i Emils vuggestue og "brokkede" sig over Emil og de overvejede at de ikke kunne have ham vil jeg nok blive lidt fornærmet uden at det er ondt ment.

Håber du forstår hvad jeg mener

finkedinke skriver:

Jeg tillader mig at blande mig selv om jeg ikke "hører til" på navlestrengen.

Jeg havde en lignende opstart da jeg startede som dagplejer og jeg kan sige at det bliver bedre med tiden. MEN der kan gå lang tid.
Det barn der græder når du går, kan du være nødt til at tage med på toilettet osv. Det gjorde jeg for ellers græd barnet og smittede de andre så alle græd når jeg gik fra dem. Til sidst vil de have indlært et forkert mønster og det er ikke til gavn for nogen. Alternativt kan du låse din hoveddør så der ikke kommre forældre og sid så på toilet med åben dør, så kan de se dig men behøver måske ikke at være i samme rum som dig.

Men ellers kan det nogen gange hjælpe at sætte det tryghedssøgende barn op i en høj stol. Også selv om i bare leger på værelset. Det var et råd jeg fik af en kollega. Jeg ved ikke hvorfor det virker, men jeg forestiller mig at det giver overblik og ro at barnet ikke behøver at deltage og forholde sig til de andre børn, men blot kan sidde i "sikker afstand"  og iagttage. Det at sidde i stolen giver nogle gange ro til de utrygge børn. Giv evt. barnet legetøj i hånden eller lad barnet bare sidde lidt og kigge på de andre.
Du skal selvfølgelig passe på barnet ikke falder ud og holde det under opsyn. Hvis man giver en sele på i en høj stol risikerer man bare at de vælter med stolen og det er farligere end at falde ud af stolen.

Når først du har fået børnene indkørt kan du høste frugterne af at de er nogenlunde jævnaldrende.
Det er også vigtigt at du bryder den onde cirkel, det er meget forsimplet men prøv at holde fokus på alt det gode bølle-barnet gør. Find anledninger til at vise positiv opmærksomhed så barnet opdager at det er dejligere end negativ opmærksomhed. Selv om barnet er en bølle og selvfølgelig ikke skal have lov at slå osv er det nedbrydende for både dig og bøllen at skulle gå og tilrettevise hele tiden.
Hold ud selv om det er møg-hårdt,  jeg var klar til at sige mit job op mange gange i løbet af de første måneder. Dem der tror at man bare sidder derhjemme og hygger sig når man er dagplejer ved slet ikke hvad de taler om.

Den med højstolen tror jeg jeg vil afprøve!

Toiletdøren står åben når jeg er derude... håber dog at jeg på et tidspunkt kan få lov at gå på wc i fred

1000 tak for dit input! Dejligt at høre fra en anden dagplejer.

Har arbejdet som kommunal hvor jeg fik 4 stk jævnaldrene drenge... 2 sæt tvillinger, der synes jeg ikke det var helt så hårdt, men det virkede også som om at det gav ro at de hvade deres bror med.