Jeg føler mig snydt

Roselil skriver:

Jeg kan sagtens forstå dig. Men det ændrer jo ikke noget. Naturen er som naturen er. Så selvom dine følelser er ganske naturlige så er det jo bare noget man bliver nødt til at leve med. Og det der dine veninder siger med at kæmpe osv. Skid hul i det. Hvad pokker ved de hvad du har været igennem. Og skal vi virkelig ud i en konkurrence om hvem der har haft det hårdest? 

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan leve med det, men er stadig ked af jeg slet ikke fik muligheden, men måske det nok mest er den generelle manglende støtte og opbakning og tendens til at kun er så sej osv hvis man følger bestemte normer og forløb 

Jeg må sige, at jeg synes du har fået nogle hårde og uretfærdige ord med på vejen fra dine "veninder" - synes det lyder aldeles ufølsomt og uvenligt. For det første kan man ALTID lytte. Også selvom man ikke kan sætte sig ind i det, som modparten har været igennem - og så de der kommentarer?!  Jeg kan godt forstå du er såret.

Jeg havde selv et forfærdeligt amme-forløb efter fødslen og trods en sej kamp, måtte jeg opgive allerede efter 6 uger og vores datter blev "flaskebarn" - jeg kæmpede alt hvad jeg kunne fordi jeg var nervøs for, hvad andre ville sige (sørgerligt, men sandt) og ikke fordi jeg havde lyst... Men jeg mødte kun positive og nerkende ord da jeg opgav. Både fra familie, venner, mødregruppe og sundhedsplejerske (faktisk var det mere eller mindre SP der sagde at nu var det vist tid til, at prøve flasken) - og mest derfor undrer det mig VIRKELIG hvordan dine veninder kan sige sådan!? De har sgu ikke stået i dine sko og det skal de vist være glade for, for det lyder som noget af nogle mareridts-forløb du har været igennem.

Du får lige et herfra og så håber jeg du finder ro med dine tanker en dag 

Anonym skriver:

noget der sårer mest har været at i stedet for opbakning og hvor de fleste får ros og hvor sej man er, fik jeg negative kommentarer, at jeg nok ikke kunne klare det alligevel, at kejsersnit er en nem løsning, ikke har ofret, alle sådanne ting, som bare gør så ondt når jeg netop bla sad med veer og ilt maske og skulle have epiduralen lagt, sidee stille krummet over 1 time ved 2 kejsersnit med smerter da de ikke kunne få spinalen lagt og lægerne var ved at opgive før mig hvor jeg nægtede da alternativet var fuld narkose. Gør så ondt at se andre få ros og opbakning og ikke selv modtage støtte

Tro mig du ER sej!

jeg fødte vaginalt første gang (dog før tid) og amningen kørte så dårligt, ammede ham med møg og besvær i 4 mdr og følte mig befriet da han kom over på flaske. Havde overproduktion af mælk og han skreg når han blev lagt til.

anden gang endte det i semi akut kejsersnit efter igangsættelse. Og det var et helvede. Havde fået moderkageløsning og det fossede bare ud. Amningen kørte tilgengæld han bliver ammet endnu og er 15 mdr. (Er ved at være godt træt af det)

men det jeg vil frem til er det er ti gange hårdere med kejsersnit, det er jo en kæmpe operation, sejt at overlevet at alle lagene i maven bliver skåret op, plus man intet må i lang tid efter, plus evt blodtab osv osv. Du er meget hurtigere ovenpå efter en alm fødsel.

og amningen er ikke kun om man vil, kan osv, det kommer også an på om barnet vil og kan. Og selvfølgelig vil vi alle sammen gøre det bedste for vores børn hvis vi kan.

du har givet dine børn LIVET skråt op med hvordan og om de er blevet ammet eller ej. Du gør det bedste for dine børn!

hautecouture skriver:

Jeg må sige, at jeg synes du har fået nogle hårde og uretfærdige ord med på vejen fra dine "veninder" - synes det lyder aldeles ufølsomt og uvenligt. For det første kan man ALTID lytte. Også selvom man ikke kan sætte sig ind i det, som modparten har været igennem - og så de der kommentarer?!  Jeg kan godt forstå du er såret.

Jeg havde selv et forfærdeligt amme-forløb efter fødslen og trods en sej kamp, måtte jeg opgive allerede efter 6 uger og vores datter blev "flaskebarn" - jeg kæmpede alt hvad jeg kunne fordi jeg var nervøs for, hvad andre ville sige (sørgerligt, men sandt) og ikke fordi jeg havde lyst... Men jeg mødte kun positive og nerkende ord da jeg opgav. Både fra familie, venner, mødregruppe og sundhedsplejerske (faktisk var det mere eller mindre SP der sagde at nu var det vist tid til, at prøve flasken) - og mest derfor undrer det mig VIRKELIG hvordan dine veninder kan sige sådan!? De har sgu ikke stået i dine sko og det skal de vist være glade for, for det lyder som noget af nogle mareridts-forløb du har været igennem.

 

Du får lige et herfra og så håber jeg du finder ro med dine tanker en dag 

Tusind tak, det har desværre været frygtelige forløb. Men allerede der var sygehuset jo også en stor del af det hele, da de hev og slet i mig i flere afdelinger fordi de ikke kunne snakke sammen :-( jeg håber aldrig de kommer i mine sko og ja jeg håber jeg en dag vil forlige mig mere med det hele. Men det rammer mig hver gang børn kommer til i omgangskredsen da der er så stor tendens til hvor sej man er med mindre man har født ved kejsersnit eller ens ansættelser omkring amning feks lykkedes 

sommerbarn<3 skriver:

Tro mig du ER sej!

jeg fødte vaginalt første gang (dog før tid) og amningen kørte så dårligt, ammede ham med møg og besvær i 4 mdr og følte mig befriet da han kom over på flaske. Havde overproduktion af mælk og han skreg når han blev lagt til.

anden gang endte det i semi akut kejsersnit efter igangsættelse. Og det var et helvede. Havde fået moderkageløsning og det fossede bare ud. Amningen kørte tilgengæld han bliver ammet endnu og er 15 mdr. (Er ved at være godt træt af det)

men det jeg vil frem til er det er ti gange hårdere med kejsersnit, det er jo en kæmpe operation, sejt at overlevet at alle lagene i maven bliver skåret op, plus man intet må i lang tid efter, plus evt blodtab osv osv. Du er meget hurtigere ovenpå efter en alm fødsel.

og amningen er ikke kun om man vil, kan osv, det kommer også an på om barnet vil og kan. Og selvfølgelig vil vi alle sammen gøre det bedste for vores børn hvis vi kan.

du har givet dine børn LIVET skråt op med hvordan og om de er blevet ammet eller ej. Du gør det bedste for dine børn!

Tak, jeg synes især efter 4 kejsersnit at det var hårdt, men nok også pga flere børn at passe osv. Ved mog har alle børnene været små, og de har været utrolig afkræftet hvilket også harhaft en del at sige, de 2 af dem har haft sonde og har hver gang dobbeltmalket hver 2 time desværre uden held for produktionen