Småtspisende 4 årig.. Hvad med slik og kage?

Hej med jer

Jeg har en 4 årig dreng, som er meget småtspisende. Han har faktisk været småtspisende siden han var et år gammel. Det mad han indtager begrænser sig til rugbrød, havregryn, rugfras, mælk samt det meste frugt og nogle grøntsager. Udover det så elsker han selvfølgelig alt det usunde som slik, kage, saftevand, chips, tørret frugt og sådan nogle ting som vi begrænser meget herhjemme, fordi han ikke spiser noget mad. Han spiser ikke kød, fisk, kartofler, ris og så videre og så videre, hvilket jo er de ting vi får til aftensmad herhjemme, og også det de får til frokost i børnehaven (de får varm mad 4 gange om ugen). Af samme grund spiser han aldrig det frokost og aftensmad, der bliver serveret (og jeg mener virkelig INGENTING) Børnehaven kommenterer på, at han næsten ingenting spiser af de varme mad, og derfor får han et stykke rugbrød med smør. Herhjemme prøver vi at lade være at servere et alternativ til ham, fordi vi gerne vil have, at han spiser sin mad, men mange dage ender jeg med at give ham havregryn eller rugbrød så han ikke skal gå sultent i seng. Han er normalvægtig, men jeg kan se, at han mangler vitaminer på grund af, at han tit har sorte rander under øjnene på trods af, at han sover meget, og er meget ude. 

Vi har specielt problemer med alt det usunde herhjemme. Han får kun slik eller kage om fredagen herhjemme til disneysjov og dette synes vi er meget hyggeligt. Vi kan også godt finde på at give ham en is i weekenden hvis det er efter maden, og vi synes han har spist fint i løbet af dagen. Vi ser dog vores familie meget, og når vi er hos dem bliver der altid serveret snacks før maden, snacks efter maden og dessert/slik. Hvis vi kommer om dagen bliver der også serveret usunde snacks som han virkelig kan spise meget af. De får også tit kage i børnehaven i forbindelse med fødselsdage. Det tager jo hans appetit. Jeg synes, at alt det kage og slik fylde tror meget i hans kost, hvis vi for eksempel spiser hos min mor lørdag og mine svigerforældre søndag får han slet ingen rigtig mad hele weekenden bortset fra morgenmad, fordi han ved, at når han er der så behøver han ikke at spise noget mad, fordi der altid er slik/Chips/kage som han kan spise sig mæt i. Vi har prøvet at forklare problematikken til vores familier, men de synes det "er synd for ham" og irriterende at "de ikke kan stille de ting på bordet som de har lyst til". Jeg har så foreslået om der kan blive stillet sunde snacks på bordet som frugt, grønt og nødder, men den eneste der respekterer dette er min storesøster. Jeg ved godt, at det er lidt meget at forvente at folk tager hensyn til os på den måde, jeg synes bare, at det er så belastende at besøge folk når jeg skal stresse over at min søn ikke får noget mad. Det fylder meget i mit hoved. Bedsteforældrene serverer gerne massere af Chips og lignende for ham før maden, og bagefter sidder de så og hakker på ham fordi han ikke spiser noget aftensmad  Vi har en gang oplevet at min mor skulle passe han i 2 timer, og da vi kom havde han spist ikke mindre end 4 is, Chips samt brød med nutella, han vat simpelthen så dårlig bagefter på grund af alt det sukker, og intet mad i hans lille mave 

Det blev vist lidt langt og forvirrende,men håber,  at der er nogle der har nogle gode råd/erfaringer i kan hjælpe mig med. Han har en lillebror på halvandet, der spiser alt hvad det bliver serveret, og meget af det.

Jeg synes faktisk det er ret respektløst af jeres familier! De er voksne mennesker, de kan vel vente med snacks til efter maden? 

Hvis jeg var dig, ville jeg skrive til Mads & Monopolet, hvis du kender det program, så kan familen også høre andres holdning til jeres problemstilling. 

Men jeg tænker, det må være jeres ansvar hvad jeres søn spiser? Så må i simpelthen sætte ind og så begrænse mængden af de snacks han spiser. Ja, det er måske synd, men voksne må nogle gange sætte sådanne grænser for børn, når de sjovt nok ikke selv kan styre det, da de er børn. Så må i sige til ham, så, nu har du fået 5 chips (for eksempel) og nu skal du ikke spise mere indtil vi har fået ordentligt mad. Jeg siger selvfølglig ikke at folk ikke kan vise en smule høflighed og så måske begrænse udvalget og mængden lidt, men jeg mener ikke, at de skal lade være med at spise snacks fordi din søn ikke spiser noget. Det er ikke for at lyde hård, men det må jo være jer som forældre som styrer hvor meget af søde sager jeres søn må spise - jeg tror de fleste forældre må sætte en grænse for deres børn når de er ude, ellers så tror jeg de fleste børn kan og vil spise sig mæt i snacks og søde sager. Så må i være "strengere" og så øve jer i at være mere obs på hurtigt at sætte en grænse når i føler at jeres søn har spist de snacks han må. 

Aristocats skriver:

Men jeg tænker, det må være jeres ansvar hvad jeres søn spiser? Så må i simpelthen sætte ind og så begrænse mængden af de snacks han spiser. Ja, det er måske synd, men voksne må nogle gange sætte sådanne grænser for børn, når de sjovt nok ikke selv kan styre det, da de er børn. Så må i sige til ham, så, nu har du fået 5 chips (for eksempel) og nu skal du ikke spise mere indtil vi har fået ordentligt mad. Jeg siger selvfølglig ikke at folk ikke kan vise en smule høflighed og så måske begrænse udvalget og mængden lidt, men jeg mener ikke, at de skal lade være med at spise snacks fordi din søn ikke spiser noget. Det er ikke for at lyde hård, men det må jo være jer som forældre som styrer hvor meget af søde sager jeres søn må spise - jeg tror de fleste forældre må sætte en grænse for deres børn når de er ude, ellers så tror jeg de fleste børn kan og vil spise sig mæt i snacks og søde sager. Så må i være "strengere" og så øve jer i at være mere obs på hurtigt at sætte en grænse når i føler at jeres søn har spist de snacks han må. 

Det har du for så vidt ret i, men jeg mener nu at bedsteforældre der ser deres barnebarn en gang om ugen bør tage det hensyn og vente med snacks til efter maden. Det gør mine forældre og vi har ikke engang et småtspisende barn, men det er da sund fornuft at vi ikke skal proppe os med slik og chips inden maden... og når de så ovenikøbet brokker sig over at barnet ikke spiser rigtig mad, så er det jo helt galt! Det var noget andet hvis det var en særlig lejlighed, at de så ham en gang om måneden eller sjældnere, så er jeg på sin vis enig i, at så må det være forældrenes opgave. Det svarer jo lidt til at barnet skal have en gave hver gang de ses. 

Aristocats skriver:

Men jeg tænker, det må være jeres ansvar hvad jeres søn spiser? Så må i simpelthen sætte ind og så begrænse mængden af de snacks han spiser. Ja, det er måske synd, men voksne må nogle gange sætte sådanne grænser for børn, når de sjovt nok ikke selv kan styre det, da de er børn. Så må i sige til ham, så, nu har du fået 5 chips (for eksempel) og nu skal du ikke spise mere indtil vi har fået ordentligt mad. Jeg siger selvfølglig ikke at folk ikke kan vise en smule høflighed og så måske begrænse udvalget og mængden lidt, men jeg mener ikke, at de skal lade være med at spise snacks fordi din søn ikke spiser noget. Det er ikke for at lyde hård, men det må jo være jer som forældre som styrer hvor meget af søde sager jeres søn må spise - jeg tror de fleste forældre må sætte en grænse for deres børn når de er ude, ellers så tror jeg de fleste børn kan og vil spise sig mæt i snacks og søde sager. Så må i være "strengere" og så øve jer i at være mere obs på hurtigt at sætte en grænse når i føler at jeres søn har spist de snacks han må. 

Tak for svar 

Jeg er helt enig i at det er vores ansvar som forældre at begrænse hans mængde af snacks, og tro mig vi sætter grænser. Vores problem er så at vores forældre ikke respekterer disse grænser. Hvis jeg for eksempel har sagt til min søn at nu har han spist nok Chips og skal ikke spise flere, så giver bedsteforældrene straks vores søn Chips så snart vi vender ryggen til ham, fordi de synes vi er for strenge. Min søn ved godt dette, og går derfor bare til bedsteforældrene når vi har sagt nej. Vi har prøvet at snakke med bedsteforældrene om disse grænser, men de "glemmer" hurtigt at vi altså gerne vil have at der er grænser for hvor mange snacks han spiser. Vi oplever ofte at disse situationer skaber så dårlig stemning, og det er øv at man ikke kan besøge familien, fordi bedsteforældrene synes at de selv må bestemme hvor mange snacks de giver deres børnebørn  Jeg ved godt at jeg ikke kan bede folk om at tage hensyn til os på den måde, men vi holder meget af at besøge vores familie, og ville være kede af at skulle begrænse vores besøg, fordi vi ikke ønsker at vores søn skal spise sig mæt i snacks 

tarkoflen skriver:

Jeg synes faktisk det er ret respektløst af jeres familier! De er voksne mennesker, de kan vel vente med snacks til efter maden? 

Hvis jeg var dig, ville jeg skrive til Mads & Monopolet, hvis du kender det program, så kan familen også høre andres holdning til jeres problemstilling. 

Tak for svar  Jeg er helt enig i, at bedsteforældrene er respektløse omkring vores problematik, men jeg ved at de gør det fordi de er vokset op i en generation hvor slik og Chips ikke var så slemt, og var en selvfølge når man besøgte sine bedsteforældre  Jeg ved faktisk ikke hvad Mads og monopolet er? 

tarkoflen skriver:

Det har du for så vidt ret i, men jeg mener nu at bedsteforældre der ser deres barnebarn en gang om ugen bør tage det hensyn og vente med snacks til efter maden. Det gør mine forældre og vi har ikke engang et småtspisende barn, men det er da sund fornuft at vi ikke skal proppe os med slik og chips inden maden... og når de så ovenikøbet brokker sig over at barnet ikke spiser rigtig mad, så er det jo helt galt! Det var noget andet hvis det var en særlig lejlighed, at de så ham en gang om måneden eller sjældnere, så er jeg på sin vis enig i, at så må det være forældrenes opgave. Det svarer jo lidt til at barnet skal have en gave hver gang de ses. 

 

Ja, deres bedsteforældre ser dem 1 gang om ugen i de fleste uger, og af samme grund synes jeg godt, at de kan hjælpe os lidt med vores problem 

Anonym skriver:

Tak for svar  Jeg er helt enig i, at bedsteforældrene er respektløse omkring vores problematik, men jeg ved at de gør det fordi de er vokset op i en generation hvor slik og Chips ikke var så slemt, og var en selvfølge når man besøgte sine bedsteforældre  Jeg ved faktisk ikke hvad Mads og monopolet er? 

Tjek potcastet ud, det er et fedt program! Man kan sende et dilemma ind til dem og så er der 3 kendte danskere der diskuterer dilemmaerne  

http://www.dr.dk/p4kbh/mads-monopolet/

Husk at skrive hvor tit l ses med bedsteforældrene, at de brokker sig over at han ikke spiser aftensmad og at de ikke respekterer,når l har sagt nej! Sådan nogle ting er vigtige at have med for at du ikke bare virker som en hys mor, der aldrig lader ham få noget som helst. 

Anonym skriver:

Tak for svar 

Jeg er helt enig i at det er vores ansvar som forældre at begrænse hans mængde af snacks, og tro mig vi sætter grænser. Vores problem er så at vores forældre ikke respekterer disse grænser. Hvis jeg for eksempel har sagt til min søn at nu har han spist nok Chips og skal ikke spise flere, så giver bedsteforældrene straks vores søn Chips så snart vi vender ryggen til ham, fordi de synes vi er for strenge. Min søn ved godt dette, og går derfor bare til bedsteforældrene når vi har sagt nej. Vi har prøvet at snakke med bedsteforældrene om disse grænser, men de "glemmer" hurtigt at vi altså gerne vil have at der er grænser for hvor mange snacks han spiser. Vi oplever ofte at disse situationer skaber så dårlig stemning, og det er øv at man ikke kan besøge familien, fordi bedsteforældrene synes at de selv må bestemme hvor mange snacks de giver deres børnebørn  Jeg ved godt at jeg ikke kan bede folk om at tage hensyn til os på den måde, men vi holder meget af at besøge vores familie, og ville være kede af at skulle begrænse vores besøg, fordi vi ikke ønsker at vores søn skal spise sig mæt i snacks 

Selvfølgelig kan I det! Jeg ville blive TOSSET, hvis mine forældre opførte sig så respektløst overfor mig, og jeg ville forklare dem at enten stopper det omgående, eller også kom vi ikke på besøg.

De tror de bare er lidt gode ved deres barnebarn, hvad de i virkeligheden gør, er at kommunikere klart og tydeligt til ham, at man ikke behøver at høre efter hvad far og mor siger, at det ikke betyder noget hvad I siger og at jeres grænser ikke behøver at blive overholdt.

Du kan ikke styre, hvad de sætter på bordet, lav evt. en lille pose med sunde snacks til din søn og tag med, men de skal IKKE give ham noget bag jeres ryg.

Og så tænker jeg at I skal prøve at snakke med jeres søn om det han ikke kan lide - hvorfor kan han ikke lide det? Er det konsistensen, er det fordi det er blandet sammen eller? Stil krav om at han smager tingene flere gange, involver ham i madlavningen, sæt en skål gnavegrønt (gulerødder, agurker, peberfrugt osv.) frem enten til aftensmaden, eller når han kommer hjem fra institution.

Herhjemme skal man smage på maden, også selvom man ikke kunne lide det, sidste gang det blev serveret, og hvis man stadig ikke kan lide det, får man et stykke rugbrød med leverpostej (det er det mest kedlige pålæg mine piger kan komme i tanke om). Og så giv ham en vitaminpille

Skouboe skriver:

Selvfølgelig kan I det! Jeg ville blive TOSSET, hvis mine forældre opførte sig så respektløst overfor mig, og jeg ville forklare dem at enten stopper det omgående, eller også kom vi ikke på besøg.

De tror de bare er lidt gode ved deres barnebarn, hvad de i virkeligheden gør, er at kommunikere klart og tydeligt til ham, at man ikke behøver at høre efter hvad far og mor siger, at det ikke betyder noget hvad I siger og at jeres grænser ikke behøver at blive overholdt.

Du kan ikke styre, hvad de sætter på bordet, lav evt. en lille pose med sunde snacks til din søn og tag med, men de skal IKKE give ham noget bag jeres ryg.

Og så tænker jeg at I skal prøve at snakke med jeres søn om det han ikke kan lide - hvorfor kan han ikke lide det? Er det konsistensen, er det fordi det er blandet sammen eller? Stil krav om at han smager tingene flere gange, involver ham i madlavningen, sæt en skål gnavegrønt (gulerødder, agurker, peberfrugt osv.) frem enten til aftensmaden, eller når han kommer hjem fra institution.

Herhjemme skal man smage på maden, også selvom man ikke kunne lide det, sidste gang det blev serveret, og hvis man stadig ikke kan lide det, får man et stykke rugbrød med leverpostej (det er det mest kedlige pålæg mine piger kan komme i tanke om). Og så giv ham en vitaminpille

Tak for svar  Jeg tror vi skal til at have endnu en snak med bedsteforældrene, og sætte nogle faste grænser  Jeg synes også at det er forkert af dem at gå bag min ryg, og det skaber altid så dårlig stemning, fordi jeg bliver irriteret når de gør det, men de mener, at det er deres ret som bedsteforældre. Jeg er glad for at høre, at det ikke er mig, der er forkert på den i det tilfælde.

Min søn skal også smage på maden herhjemme. Det jeg er ked af er, at alle måltider går med at overbevise ham om, at han skal smage på tingene. Jeg ved at uanset hvad jeg serverer af almindelig aftensmad så siger han når han smager på det at "det kan han ikke lide" eller også siger han, at han ikke er sulten. Jeg synes det er virkelig irriterende at stå og lave aftensmad hver aften som han ikke spiser, og er ked af, at det fylder så meget ved måltiderne  Han har ikke nogen speciel grund til ikke at kunne lide maden når jeg spørger ham, og jeg synes selv, at jeg bruger meget tid i køkkenet for at lave lækkker, sund og farverig mad. Det bliver også mindre og mindre ting han gider at spise for hver måned der går 

God idé med en vitaminpille , og grøntsagsstænger på border om eftermiddagen