Det er svært at diskutere med min kæreste

Anonym skriver:

Jeg skriver lidt i frustration, efter en diskussion med min kæreste. Det er på ingen måder et skænderi, bare ren diskussion vil jeg understrege. Jeg oplever når jeg diskuterer emner med min kæreste, hvor vi er uenige (der er desværre en del) at så reagerer han meget "lukket" overfor mig, altså hvor han ikke prøver at sætte sig ind i hvordan jeg ser tingene.  Jeg prøver rigtig meget at sige "Jeg forstår godt at du føler... tænker.. siger sådan" for at skabe en god dialog hvor jeg gerne vil prøve at forstå hvorfor han tænker som han gør. Det går bare ikke den anden vej, så når jeg prøver at forklare årsagen til at jeg tænker som jeg gør, så møder jeg bare en mur. Han prøver aldrig at forstå mig, men er forsvarende over for sine egne synspunkter, og jeg kan næsten blive helt ked af det, fordi stemningen bliver så dårlig, på trods af mine forsøg på en god dialog.

Den første gang vi havde en stor diskussion, var ved valget sidste år. Jeg er rød, han er blå og vi havde ikke før det diskuteret politik. Det endte så i en stor diskussion om værdipolitik og hvad vi hver især troede på, især mht. flygtninge. Stemningen blev enormt dårlig, og jeg endte med at græde fordi jeg var så ked af vores forskellige holdninger der bare gik total imod hinanden. Det løsnede stemningen og jeg tror det gik op for ham hvor meget det påvirkede mig. Men siden da, har det altid været sådan at når vi diskutere ting vi er uenige i, så bliver jeg efterladt med følelsen af på ingen måder at være forstået. Og jeg er samtidig ked af at den distance det, for mit vedkommende, skaber mellem os. Jeg undgår derfor for det meste at diskutere med ham, men vi endte så ud i en for en times tid siden, som handlede om hvorfor han var for dåb i kirke og jeg var imod (har termin til start maj). Igen er jeg efterladt med en følelse af distance til ham, fordi diskussionen slutter med at han ikke rigtig siger mere og jeg sidder og føler at han slet ikke forstår mig. 

Har i nogen gode råd, erfaringer eller lignende? I skal bare være ærlige og sige hvis det er mig der reagerer forkert på noget. Jeg vil så gerne løse det,  fordi jeg er bange for at det kun bliver værre i fremtiden jo længere tid vi har været sammen. Jeg elsker ham, men vi er også meget forskellige.

 

Jeg kan ikke undlade, at tænke om du generelt har været ved at være uenig med din bedre halvdel? For man må jo erkende, at man aldrig kan blive enige om alt.

Det kan sagtens være, at han godt forstår hvad du mener, men at han bare ikke er enig, og de 2 ting er jo ikke det samme..

Anonym skriver:

God ide, tak   Det er heldigvis ikke sådan, at han afbryder mig eller hele tiden taler. Faktisk virker det oftere som om han ikke gider diskutere det, hvor han på den måde "lukker af". Så hvis jeg siger min holdning, han siger hans, jeg svarer noget nyt - så siger han ikke mere, indtil jeg igen siger noget.

Jeg er meget påpasselig med ikke at gøre det personlig mod ham, og prøver virkelig at forklare hvordan jeg tænker og hvorfor jeg gør det for ikke at være imod ham. 

Men jeg tror egentlig jeg er kommet frem til, at jeg er nødt til at sige lige ud til ham, at jeg bliver ked af det når han ikke anerkender mine holdninger og følelser, når vi diskuterer. Eller hvert fald at det er sådan jeg oplever det, det er jo ikke sikkert han overhovedet opfatter at det er et problem.

Tror også du er nødt til at sige det til ham. Han er jo en mand, og de kan bare ikke læse vores tanker. Så ja, god ide at sige det til ham, hvor du stadig taler ud fra dine egne følelser. 

Held og lykke med det 

Tusind tak for alle jeres svar, jeg kan ikke lige få svaret på dem alle, men jeg læser og tager det hele til mig

I vores diskussion med dåben, sagde jeg til ham at jeg vidste at jeg ville gå med til det for ham og hans families skyld, selvom jeg ikke var for det. Og jeg sagde det ikke bebrejdende, jeg mener helt oprigtigt at det er noget jeg gerne vil gøre for ham. Så jeg overgav mig ret hurtigt og var ikke ude på at få ham over på min side, jeg ville bare så gerne have ham til at forstå hvorfor jeg ikke var for det. Men hver gang jeg sagde noget der forklarede mine tanker, så kom han med et modsvar til hvorfor han ikke var enig - dvs. jeg blev aldrig mødt med bare et "jeg kan godt se hvorfor du tænker sådan, men... " og det får mig til at føle, at han er ligeglad med mine holdninger og følelser.

Nå, men altså jeg vil jo heller ikke gøre det hele mere problematisk end det er. Men jeg vil helt sikker være meget opmærksom på hvordan jeg formulerer mig i vores næste diskussion, og så må jeg reagere hvis jeg føler at det er det samme igen, i stedet for at holde det inde som jeg har gjort denne gang. 

Når jeg læser dine indlæg, så synes jeg egentlig at din kæreste lyder ret usympatisk, men det kan jo hurtigt komme til at virke lidt skrappere på skrift end i virkeligheden 

Men nogle mennesker er jo bare ikke så gode til at sætte sig i andres sted, om han er sådan generelt, aner jeg jo ikke. Nu skriver du, at du meget hurtigt gav dig omkring det med dåben, er det et generelt sådan det plejer at være?

Jeg vil faktisk også anbefale parterapi. Jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt drastisk ,men jeg tror, at det ofte er bedre at forebygge end at behandle. Og man kunne godt forestille sig, at det her kun bliver værre, når jeres barn kommer til verden, og der nok kommer til at være rigtigt meget I er uenige om.

Jeg har selv et rigtig godt og stabilt parforhold gennem 7 år, men I perioder kan vi godt have lidt svært ved at finde hinanden - især det første år efter vi fik barn sammen. Der hjalp det rigtig med et par sessioner hos en psykolog, for man får bare hørt hinanden på en anden måde. Jeg tror vi var afsted 3 gange dengang og siden har vi haft et enkelt besøg en gang imellem, når vi har været kørt lidt fast. For os har det ihvertfald været rigtig godt givet ud.

Herhjemme er det i øvrigt mig, der godt kan tromle min kæreste lidt i det daglige, da jeg generelt har en mening om alt og er god til at argumentere. Vi har snakket en del om det, og fundet frem til nogle ting, der gør at min kæreste føler sig bedre hørt - f.eks. skal vigtige diskussioner ikke tages med det samme, men skrives i kalenderen et par dage i forvejen. Det lyder måske skørt, men han har bare brug for at gå og tænke over det et par dage og finde ud af hvad han egentlig mener i ro og mag inden han skal diskutere det med mig.
Måske I også kan finde sådanne løsninger, hvis I får snakket ordentligt sammen omkring det?

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Åh ja, det det der med hvem der har ret kan også være frustrerende. De diskussioner kan dog også være lidt lettere, fordi man (som regel) kan komme frem til et korrekt svar. 

Det er sværere med diskussioner hvor det handler om holdninger og ikke facts. Og det er de diskussioner som er problematiske for min kæreste og jeg. 

Jeg har ikke prøvet at tage diskussionerne op igen dagen efter, men den her diskussion vi havde i dag med dåb, har vi haft før jeg blev gravid. Jeg åbnede så op for det igen idag, fordi det nu er noget vi rent faktisk skal forholde os til. Det plejer ikke at ændre noget, om det bliver diskuteret igen. 

Dit sidste råd er rigtig godt, og det er også det jeg hælder til selv. Fordi jeg ved godt, at hvis jeg ønskede at ændre hans holdninger, så kunne vi ikke være sammen. Men det gør jeg lige præcis ikke, jeg ønsker bare at han vil forstå mig, som jeg prøver at forstå ham.

Jeg ved at min bror bliver mere stædig hvis han er lidt træt så det er derfor jeg nævnte det der med at tage det op i gen dagen efter

Men ja det er jo lidt et problem med det med dåben for en af jer bliver jo nødt til at give jer.

Jeg har arbejdet en del med JTI. Forskellige profiltyper. Nogen mennesker træffer valg baseret på holdninger og værdier og andre tænker meget logisk og baserer beslutninger på objektive facts  og analyse. Man kommer to forskellige steder fra, når der diskuteres. Prøv at læse om føle og tænke præference og se om det giver mening. Jeg tror I er modsætninger.

Man kan ikke lave hinanden om .. men forstå hvad grundlaget/ udgangspunktet er for den anden. 

Jeg er ret overbevist om at du har en såkaldt Føle profil. Her tæller værdier meget og man kan føle sig stødt, hvis andre ikke respekteret ens ret til de værdier. Bagsiden er at man ofte kan være nærtagende. Folk med en Tænke profil der tænker meget logisk kan nogle opfattes som kyniske osv.

jeg vil råde til parterapi forbyggende... ellers går det galt når I bliver forældre og yderligere pressede.. bare et godt råd. Hvis man først gør det når det er gået galt er det ofte for sent.

Heksemutter skriver:

Når jeg læser dine indlæg, så synes jeg egentlig at din kæreste lyder ret usympatisk, men det kan jo hurtigt komme til at virke lidt skrappere på skrift end i virkeligheden 

Men nogle mennesker er jo bare ikke så gode til at sætte sig i andres sted, om han er sådan generelt, aner jeg jo ikke. Nu skriver du, at du meget hurtigt gav dig omkring det med dåben, er det et generelt sådan det plejer at være?

Jeg vil faktisk også anbefale parterapi. Jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt drastisk ,men jeg tror, at det ofte er bedre at forebygge end at behandle. Og man kunne godt forestille sig, at det her kun bliver værre, når jeres barn kommer til verden, og der nok kommer til at være rigtigt meget I er uenige om.

Jeg har selv et rigtig godt og stabilt parforhold gennem 7 år, men I perioder kan vi godt have lidt svært ved at finde hinanden - især det første år efter vi fik barn sammen. Der hjalp det rigtig med et par sessioner hos en psykolog, for man får bare hørt hinanden på en anden måde. Jeg tror vi var afsted 3 gange dengang og siden har vi haft et enkelt besøg en gang imellem, når vi har været kørt lidt fast. For os har det ihvertfald været rigtig godt givet ud.

Herhjemme er det i øvrigt mig, der godt kan tromle min kæreste lidt i det daglige, da jeg generelt har en mening om alt og er god til at argumentere. Vi har snakket en del om det, og fundet frem til nogle ting, der gør at min kæreste føler sig bedre hørt - f.eks. skal vigtige diskussioner ikke tages med det samme, men skrives i kalenderen et par dage i forvejen. Det lyder måske skørt, men han har bare brug for at gå og tænke over det et par dage og finde ud af hvad han egentlig mener i ro og mag inden han skal diskutere det med mig.
Måske I også kan finde sådanne løsninger, hvis I får snakket ordentligt sammen omkring det?

Ja, altså det fremstår jo nok lidt mere sort/hvidt herinde, men det er som sådan ikke helt forkert at opfatte ham som lidt usympatisk lige præcis med den problematik jeg skriver om. Det er jo i bund og grund også det jeg føler, men heldigvis er han væsentlig anderledes når vi ikke diskuterer, og har ligeså mange sympatiske sider.

Nej, jeg giver mig ikke altid. Men jeg oplever at jeg ender ud i ubehagelige diskussioner med ham, hvis jeg bliver stædig og holder på mine meninger. Jeg er derfor ligeså god til at give efter, da jeg på nogle områder er ret konfliktsky, vedmindre jeg føler mine værdier bliver "krænket". Så siger jeg min mening.

Jeg synes bestemt også parterapi lyder som en rigtig god løsning, men jeg er nok bare ikke så meget for at bruge det forebyggende. Det er måske en fejl, men jeg vil hellere selv prøve at løse problemerne, om ikke andet gøre en indsats for det. Vi har det nemlig rigtig godt sammen og har ikke nogle større problemer. Diskussionerne kommer måske 5-6 gange om året, når et stort emne vi er uenige om dukker op.

Det lyder super fint med jeres ordning, det er en god ide Jeg tror at jeg til at starte med skal gøre ham opmærksom på at oplever vores diskussioner problematiske, før jeg kaster os ud i alt muligt andet. Jeg har nemlig på fornemmelsen af at han ikke ser de samme problemer som mig.

Tusind tak for dit svar

Anonym skriver:

Jeg har arbejdet en del med JTI. Forskellige profiltyper. Nogen mennesker træffer valg baseret på holdninger og værdier og andre tænker meget logisk og baserer beslutninger på objektive facts  og analyse. Man kommer to forskellige steder fra, når der diskuteres. Prøv at læse om føle og tænke præference og se om det giver mening. Jeg tror I er modsætninger.

Man kan ikke lave hinanden om .. men forstå hvad grundlaget/ udgangspunktet er for den anden. 

Jeg er ret overbevist om at du har en såkaldt Føle profil. Her tæller værdier meget og man kan føle sig stødt, hvis andre ikke respekteret ens ret til de værdier. Bagsiden er at man ofte kan være nærtagende. Folk med en Tænke profil der tænker meget logisk kan nogle opfattes som kyniske osv.

jeg vil råde til parterapi forbyggende... ellers går det galt når I bliver forældre og yderligere pressede.. bare et godt råd. Hvis man først gør det når det er gået galt er det ofte for sent.

Tak for dig svar Det lyder super interessant med JTI, det vil jeg lige prøve at læse nærmere om. Du har helt sikkert ret i at jeg har en "føle profil".  Jeg er helt med på at man ikke kan lave om på hinanden, og jeg tror det har været en fordel for mig, at jeg lige fra jeg mødte min kæreste, har været klar over at vi var meget forskellige. Jeg kunne med det samme mærke at han var stærkt analyserende og ikke særlig følende, og han laver netop oftes sine vurdering ud fra facts og analyse. Derfor ved jeg også, at han ikke er ude på at "tromle" mig med vilje eller underkende mine følelser, men det falder nok bare ikke naturligt for ham at jeg i høj grad diskuterer ud fra følelser. Det ændrer dog ikke på, at jeg altså bliver ked af det når han er lidt for "kold" og "lukket" i diskussionerne. 

Jeg er ikke meget for parterapi, og vælger nok at tro på at vi kan løse problemerne ude. For mig er parterapi sidste udvej, hvis det blev så slemt at vi ligefrem ikke kunne holde det ud. Der er jeg dog slet ikke endnu