Min veninde er så lykkelig!

Min veninde er meget lykkelig for tiden, og det får jeg og en anden fælles veninde at vide over fællesbeskeder tre-fire gange dagligt. Hun er ret nyforelsket efter et svært brud for et par år siden, og hun har fået nyt, spændende arbejde.

Jeg glæder mig på hendes vegne og under hende virkelig alt det bedste. Er jeg et lille menneske, når jeg alligevel bliver lidt træt af daglige beskeder som "Jeg græd af lykke i dag!", "Jeg synes, jeg har opnået ALT her i livet!", "Har jeg husket at fortælle jer, at jeg er smaskforelsket?" osv. - på anden/tredje måned? 

Jeg har det selv ok, men er dog plaget af bekymringer om kronisk sygdom og om jeg kan fortsætte på fuld tid ret meget længere. Vores anden veninde er arbejdsløs, single og graver sig lidt ned i perioder, hvor hun er modløs. Ingen af os svælger i at fortælle om bekymringer og modgang, men vi er dog alle klar over, at vi - de to af os - ikke synes, livet kører helt på skinner. Og nogle dage bliver jeg bare lidt træt af al den lykke-snak, som man jo ikke kan besvare med andet end "Dejligt at høre!" osv. 

Min veninde er ikke overfladisk eller ubetænksom "normalt". Det er bare blevet, som om hun slet ikke bidrager med andet end opdateringer om sin glæde. Og jeg har overhovedet ikke lyst til at forstyrre idyllen ved at fortælle, at jeg går og ruger over noget svært - så synes jeg, jeg kommer til at fremstå som stakkels eller sur. 

Vores fælles veninde er holdt op med at kommentere. Jeg svarer heller ikke hver gang længere. Er det ok, og er det forståeligt, jeg bliver lidt træt? Eller er det dårligt venindeskab at reagere sådan? Hvis hun var nede med flaget og skrev om dét, ville jeg jo støtte hende og rumme det hele tiden. 

Min veninde er meget lykkelig for tiden, og det får jeg og en anden fælles veninde at vide over fællesbeskeder tre-fire gange dagligt. Hun er ret nyforelsket efter et svært brud for et par år siden, og hun har fået nyt, spændende arbejde.

Jeg glæder mig på hendes vegne og under hende virkelig alt det bedste. Er jeg et lille menneske, når jeg alligevel bliver lidt træt af daglige beskeder som "Jeg græd af lykke i dag!", "Jeg synes, jeg har opnået ALT her i livet!", "Har jeg husket at fortælle jer, at jeg er smaskforelsket?" osv. - på anden/tredje måned? 

Jeg har det selv ok, men er dog plaget af bekymringer om kronisk sygdom og om jeg kan fortsætte på fuld tid ret meget længere. Vores anden veninde er arbejdsløs, single og graver sig lidt ned i perioder, hvor hun er modløs. Ingen af os svælger i at fortælle om bekymringer og modgang, men vi er dog alle klar over, at vi - de to af os - ikke synes, livet kører helt på skinner. Og nogle dage bliver jeg bare lidt træt af al den lykke-snak, som man jo ikke kan besvare med andet end "Dejligt at høre!" osv. 

Min veninde er ikke overfladisk eller ubetænksom "normalt". Det er bare blevet, som om hun slet ikke bidrager med andet end opdateringer om sin glæde. Og jeg har overhovedet ikke lyst til at forstyrre idyllen ved at fortælle, at jeg går og ruger over noget svært - så synes jeg, jeg kommer til at fremstå som stakkels eller sur. 

Vores fælles veninde er holdt op med at kommentere. Jeg svarer heller ikke hver gang længere. Er det ok, og er det forståeligt, jeg bliver lidt træt? Eller er det dårligt venindeskab at reagere sådan? Hvis hun var nede med flaget og skrev om dét, ville jeg jo støtte hende og rumme det hele tiden. 

 

Hvis det generede mig, ville jeg fortælle det til min veninde, som du har beskrevet det i dit indlæg. 

Jeg synes ikke der er noget, ondskabsfuld i at sige det på en pæn måde, og understrege at du er glad på hendes vegne. 

Rigtig veninder skal ikke kun komme med ros, men også "Konstruktiv kritik/hjælp" 

Det min mening, og ville selv være glad for at høre fra mine veninder, at det var for meget, end at de brændte inde med mine beskeder. 

Og ja, lyder til at det er lidt i overkanten. 

Ja, det er dårligt venindeskab ikke at være stor nok til at dele sine sorger med hende, Hun har jo ikke en chance for at tilpasse udmeldingerne omkring hendes lykke. Jeg ville tænke at jeg var heldig at have en veninde som ville dele sin forelskelse med mig og forhåbentligt også sine mindre glade stunder. Du er ikke sølle fordi du ikke lige nu svæver på en lyserød sky. Til gengæld er du fattigere på tætte veninder, hvis ikke du deler dine tanker med nogen. Men hun kan jo også være for selvcentreret til at tage dig alvorligt og så er det ikke hende du bør dele med, men det ved du bedst

Sig det som det er, jeg elsker at du er lykkelig, det så fucking fedt og du fortjener det virkelig, men hvis jeg skal hører på mere ligegyldigt love lort så brækker jeg mig. Skriv det på din status, din insta, på din arm om nødvendigt men lad være at SMS mig om det medmindre det er noget vigtigt du vil fortælle og så skal jeg nok lytte  det vil alle da kunne forstå. 

Ras.mussen skriver:

Hvis det generede mig, ville jeg fortælle det til min veninde, som du har beskrevet det i dit indlæg. 

Jeg synes ikke der er noget, ondskabsfuld i at sige det på en pæn måde, og understrege at du er glad på hendes vegne. 

Rigtig veninder skal ikke kun komme med ros, men også "Konstruktiv kritik/hjælp" 

Det min mening, og ville selv være glad for at høre fra mine veninder, at det var for meget, end at de brændte inde med mine beskeder. 

Og ja, lyder til at det er lidt i overkanten. 

Det hælder jeg nok også mest til. Det kan bare let virke så negativt og "slap dog af!"-agtigt. Men ja, jeg ville nok selv foretrække klar besked frem for at blive opfattet som irriterende. 

Kildebakken skriver:

Ja, det er dårligt venindeskab ikke at være stor nok til at dele sine sorger med hende, Hun har jo ikke en chance for at tilpasse udmeldingerne omkring hendes lykke. Jeg ville tænke at jeg var heldig at have en veninde som ville dele sin forelskelse med mig og forhåbentligt også sine mindre glade stunder. Du er ikke sølle fordi du ikke lige nu svæver på en lyserød sky. Til gengæld er du fattigere på tætte veninder, hvis ikke du deler dine tanker med nogen. Men hun kan jo også være for selvcentreret til at tage dig alvorligt og så er det ikke hende du bør dele med, men det ved du bedst

Du har en god pointe. Jeg har virkelig en udfordring i forhold til at dele bekymringer og sårbarhed med andre, og hun er lidt af samme støbning, så det er svært at bryde den "kultur". Det virker så lyseslukkeragtigt at skifte emne, når det er hendes begejstring, der er på tapetet hele tiden, men dét er jo min blokering, der spænder ben, og ikke hendes skyld. 

Jeg tænker! 

Rauw skriver:

Sig det som det er, jeg elsker at du er lykkelig, det så fucking fedt og du fortjener det virkelig, men hvis jeg skal hører på mere ligegyldigt love lort så brækker jeg mig. Skriv det på din status, din insta, på din arm om nødvendigt men lad være at SMS mig om det medmindre det er noget vigtigt du vil fortælle og så skal jeg nok lytte  det vil alle da kunne forstå. 

Hæ, sådan vil jeg ikke formulere mig, men jeg er helt med. Nu er hun netop ikke den, der deler det med hele verden, på FB osv., og derfor bliver det os veninder, der må holde for  Jeg tænker over en måde at sige det på uden at virke indebrændt. 

Rauw skriver:

Sig det som det er, jeg elsker at du er lykkelig, det så fucking fedt og du fortjener det virkelig, men hvis jeg skal hører på mere ligegyldigt love lort så brækker jeg mig. Skriv det på din status, din insta, på din arm om nødvendigt men lad være at SMS mig om det medmindre det er noget vigtigt du vil fortælle og så skal jeg nok lytte  det vil alle da kunne forstå. 

 Hvorfor har jeg ikke veninder, der formulerer sig på den måde, ville elske det 

Jeg synes egentlig at din venindes adfærd er en anelse påfaldende - og det er samtidig lidt min erfaring, at jo mere man har behov for at "råbe højt" og overbevise andre om ens lykke hele tiden, jo mere stikker der enten noget uldent eller slet og ret lidt usikkerhed/dårligt selvværd ind. 

Så jeg holder med koret - fortæl hende på en pæn måde, at hun er lidt anstrengende. Det tror jeg også at jeg ville synes - uanset hvor jeg selv befandt mig på "lykkebarometeret". 

Anonym skriver:

Hæ, sådan vil jeg ikke formulere mig, men jeg er helt med. Nu er hun netop ikke den, der deler det med hele verden, på FB osv., og derfor bliver det os veninder, der må holde for  Jeg tænker over en måde at sige det på uden at virke indebrændt. 

Det kunne sikkert formuleres anderledes hvis man ikk er fra Sydhavnen