Stadig trist...

Hmmm ja jeg skrev jo her den anden dag at amningen var slut og at jeg var ked af det....
Jeg har hele tiden sagt at når amningen var slut skulle jeg bare gå amok i chokolade og cola for det har givet hende ondt i maven. Nu har jeg bare slet ikke lyst til det for det virkeliggør bare at jeg ikke kan mere... Ville så gerne. Jeg tror simpelthen det er fordi at nu tænker jeg at hun ikke længere SKAL have mad af mig. Alle kan tage sig af hende og jeg har aftalt med Casper at han først måtte begynde at give hende flaske når jeg ikke ammede mere (har ammet og suppleret med flaske til sidst), men jeg føler bare ikke jeg er klar til at "give hende fra mig". Ved godt det er skørt, men jeg nyder bare så meget den stund vi har når jeg giver hende mad og jeg har egentlig nydt at hun var afhængig af mig i den situation. Har andre haft det på samme måde???

Og lige et helt andet spørgsmål: Har I erfaring med de sutteflasker der hedder MAM? Jeg bruger dem og er glade for dem. Sutten der er i nu er til 2mdr og der er en anden sut fra 3mdr, men er hullet da større eller mindre? Jeg vil nemlig ikke skifte hvis det er større

God dag til jer alle

Føler med dig - Latifa er 7 mdr lige om hjørnet - og amning skal jo snart slutte - da hun nu er dagpleje og jeg skal på job d. 12.

Jeg ammer hende om aften/natten.. Efter morgenmad prøver jeg at gi hende en tår, men "øv" hun bliver mæt af rigtig mad nu..

Har haft (heldigvis) en god oplevelse med at amme - synes det er en fed og dejlig oplevelse at kunne gi sit barn mad på den måde - og den kontakt vi har (så føler virkelig med dig)

Mennn alt har en ende - og det er trist - allerede nu hvor jeg ikke ammer så meget mere, det er sgu sørgeligt

Men ja man kan kigge positivt på det, for nu kan de jo bedre blive passet af andre

Med hensyn til sutteflaske bruger vi lidt af hvert, feks avent, men har også en sutteflaske uden mærke til en 20 kr. (får kun sutteflaske hvis hun bliver passet) og hun har ingen problemer med nogen af dem men aner ikke noget om dit spørgsmål, desværre
God dag, Trine!

Ja det er altså bare ikke sjovt og ja hun kan blive passet nu, men det er jeg sgu heller ikke lige klar til. Hun er 14 uger nu...

ja okay var faktisk ikke klar over hun var så "Ung"... Det er (øv) tidligt du ikke kan amme mere..  føler endnu mere med dig nu

Latifa blev første gang passet 2 timer ved mormor, da hun var 3 mdr, senere 4 timer, også overnatning senere igen... så stille og rolig, prøv dig frem, men først når du er klar

Jeg bruger dem fra Tommy Tippee og den vi bruger nu er 0-4 mdr. Der er der et hul i. Den næste er der to huller i og ener det går op til tre. Så hullene bliver ikke større. Der kommer bare flere af dem i det mærke i hvert fald.
Men det var egentlig heller ikke svar på dit spørgsmål.

Så sidder jeg og smiler lidt over at det er sjovt hvordan vi har forskellige kontakt til vores børn. Synes det er død ærgeligt for dig at du ikke kan amme mere, når du nu så gerne vil og føler den nærhed med hende. Her er det lige omvendt.  Når jeg har ammet har der ingen kontakt været overhovedet men hvorimod når jeg giver flaske kan jeg have øjenkontakt med ham og nyde den tid det nu tager.

Ja der er bare ikke mere mælk. Havde tænkt at jeg kunne amme så længe jeg ville.... Hmm... men ja jeg er ikke lige klar endnu. Jeg har heldigvis en sød veninde der har sagt at hvis jeg vil prøve at have hende passet i bare en time vil hun gerne det. Det er nok godt at starte i det små
Og ja det er skørt at nogle synes ikke amning er rart og andre elsker det. Jeg har da også meget mere kontakt med Carla når hun får flaske. Vi har øjenkontakt hele tiden og hun smiler og griner til mig når hun er færdig. Men jeg savner bare at se hende spise hos mig og at det er min krop der kan give hende mad. Det så jeg en eller anden stolthed i. Syntes det var fantastisk at min krop kunne finde ud af det og nu er der ikke mere.  Ved ikke om I synes jeg er småskør.... Savner det bare....
Mht sutteflasken kan det da godt være der også er flere huller i der så.... Må prøve at købe en enkelt og se hvordan den er

michella80 skriver:

Hmmm ja jeg skrev jo her den anden dag at amningen var slut og at jeg var ked af det....
Jeg har hele tiden sagt at når amningen var slut skulle jeg bare gå amok i chokolade og cola for det har givet hende ondt i maven. Nu har jeg bare slet ikke lyst til det for det virkeliggør bare at jeg ikke kan mere... Ville så gerne. Jeg tror simpelthen det er fordi at nu tænker jeg at hun ikke længere SKAL have mad af mig. Alle kan tage sig af hende og jeg har aftalt med Casper at han først måtte begynde at give hende flaske når jeg ikke ammede mere (har ammet og suppleret med flaske til sidst), men jeg føler bare ikke jeg er klar til at "give hende fra mig". Ved godt det er skørt, men jeg nyder bare så meget den stund vi har når jeg giver hende mad og jeg har egentlig nydt at hun var afhængig af mig i den situation. Har andre haft det på samme måde???

Og lige et helt andet spørgsmål: Har I erfaring med de sutteflasker der hedder MAM? Jeg bruger dem og er glade for dem. Sutten der er i nu er til 2mdr og der er en anden sut fra 3mdr, men er hullet da større eller mindre? Jeg vil nemlig ikke skifte hvis det er større

God dag til jer alle

Jeg nåede heller ikke at nyden den sidste gang jeg ammede, og lige som dig syndes jeg det var trist. Nu var Marcus lidt over 7 måneder så han behøvede ikke flaske. Vi prøvede dog, men han ville ikke tage den og derfor lærte vi ham at drikke af kop i stedet.

Jeg syndes du skal sige til Casper hvordan du har det med at give hende fra dig, og at du stadig ønsker at det er dig der tager sig af flasken. Jeg er sikker på han nok skal kunne forstå det.

Knus herfra.

ja.... Men jeg kan jo nok bare heller ikke blive ved med at vente.... Han skal også passe hende alene første gang 1/11 så hun skal også prøve at han giver hende mad...Men ja... jeg er ikke klar...

michella80 skriver:

Hmmm ja jeg skrev jo her den anden dag at amningen var slut og at jeg var ked af det....
Jeg har hele tiden sagt at når amningen var slut skulle jeg bare gå amok i chokolade og cola for det har givet hende ondt i maven. Nu har jeg bare slet ikke lyst til det for det virkeliggør bare at jeg ikke kan mere... Ville så gerne. Jeg tror simpelthen det er fordi at nu tænker jeg at hun ikke længere SKAL have mad af mig. Alle kan tage sig af hende og jeg har aftalt med Casper at han først måtte begynde at give hende flaske når jeg ikke ammede mere (har ammet og suppleret med flaske til sidst), men jeg føler bare ikke jeg er klar til at "give hende fra mig". Ved godt det er skørt, men jeg nyder bare så meget den stund vi har når jeg giver hende mad og jeg har egentlig nydt at hun var afhængig af mig i den situation. Har andre haft det på samme måde???

Og lige et helt andet spørgsmål: Har I erfaring med de sutteflasker der hedder MAM? Jeg bruger dem og er glade for dem. Sutten der er i nu er til 2mdr og der er en anden sut fra 3mdr, men er hullet da større eller mindre? Jeg vil nemlig ikke skifte hvis det er større

God dag til jer alle

Jeg var en af dem som, mens jeg var gravid, slet ikke havde lyst til at skulle amme. Kunne slet ikke forene mig med tanken om det.
Da jeg så efterfølgende mere eller mindre blev tvunget til det endte det så faktisk med at jeg blev virkelig glad for det.
Det var sådan en fantastisk hyggestund og jeg følte mig meget meget MOR når jeg sad og ammede.
Jeg havde virkelig svært ved at give slip på amningen da Liva som 8 mdr. gammel selv sagde fra. Neeej hvor jeg savnede det!!!

Der gik lidt tid og så syntes jeg egetlig det var rigtig rart at hun ikke var så afhængig af mig længere, at jeg kunne tillade ig at tage et glasvin eller en øl.
Men tror dog alligevel en måned eller to inden jeg helt var blevet ok med at være stoppet.

Nå det jeg ville sige var vist egentlig bare at jeg forstår godt de følelser du sidder med

Tror altid det er svært at stoppe med at amme.......................men nok mere svært, når det er fordi det slet ikke fungere, og man ikke har mælk nok. Synes du skal melde klart ud, at du ikke er klar til at give Carla fra dig, i spisesituationen....................mon ikke din kæreste forstår det.

Knus Mette