"Skider" han på mig ?

Hej TS

I mine ører lyder det på ingen måde som et sundt forhold. Synes til enhver tid at man skal være der for hinanden og begge tage del i barnets hverdag og det huslige. Når det så er sagt så lyder det på dig til at din kæreste har nogle problemer pga sin situation og at han derfor flygter ind i computerspilsverdenen. Han har brug for hjælp og jeg synes du skal foreslå ham en psykolog. Han er nødt til at indse hvor tæt han er på at miste dig og måske hvis han forstår dette kan han gå med til at se en psykolog. Det burde han næsten være blevet tilbudt af sin arbejdsplads. Hvis han nægter det og ikke lytter til dig, så synes jeg heller ikke du skal blive og være ked af det. Du må gerne tage hjem til dine forældre, det skal han slet ikke bestemme. Hvis du gik fra ham ville du uden tvivl få forældreretten til at starte med, så du gør ikke noget som helst der ligner kidnapning hvis du har fået nok og flytter hjem til dine forældre. Som en anden skriver kan du også bede dem hente dig, hvis det kommer så vidt. 

Håber du finder ud af det med din kæreste og dig selv! Det vigtigste er at tage den beslutning der er bedst for dig og dit barn.

Michfich skriver:

Hej TS

I mine ører lyder det på ingen måde som et sundt forhold. Synes til enhver tid at man skal være der for hinanden og begge tage del i barnets hverdag og det huslige. Når det så er sagt så lyder det på dig til at din kæreste har nogle problemer pga sin situation og at han derfor flygter ind i computerspilsverdenen. Han har brug for hjælp og jeg synes du skal foreslå ham en psykolog. Han er nødt til at indse hvor tæt han er på at miste dig og måske hvis han forstår dette kan han gå med til at se en psykolog. Det burde han næsten være blevet tilbudt af sin arbejdsplads. Hvis han nægter det og ikke lytter til dig, så synes jeg heller ikke du skal blive og være ked af det. Du må gerne tage hjem til dine forældre, det skal han slet ikke bestemme. Hvis du gik fra ham ville du uden tvivl få forældreretten til at starte med, så du gør ikke noget som helst der ligner kidnapning hvis du har fået nok og flytter hjem til dine forældre. Som en anden skriver kan du også bede dem hente dig, hvis det kommer så vidt. 

Håber du finder ud af det med din kæreste og dig selv! Det vigtigste er at tage den beslutning der er bedst for dig og dit barn.

Åh Gud så prøvede jeg tale med ham endnu engang og pænt tager han det ik jeg forslog ellers vi skulle prøve at lave nogle ting hver for sig og få lidt afstand på hinanden for se om det hjalp og for ligesom for få romantikken tilbage og havde noget at snakke om - men hans svar var bare at han havde  ingen steder tage hen - desuden er han gået helt rengørings amok nu og taler slet ikke til mig  han har lige åbnet en øl kan jeg hører - hvad sker der overvejer vildt meget ringe til min moster og spørge om mig og mon søn må komme på weekend hun bor i Kbh og har en lejlighed jeg må låne 

Gør hvad du føler for. Du skal ikke føle dig presset til at blive pga kidnapning truslen for den holder ikke vand.. 

Går det ikke mere så er det bare sådan få noget luft og tag en weekend op til din moster 

Anonym skriver:

Åh Gud så prøvede jeg tale med ham endnu engang og pænt tager han det ik jeg forslog ellers vi skulle prøve at lave nogle ting hver for sig og få lidt afstand på hinanden for se om det hjalp og for ligesom for få romantikken tilbage og havde noget at snakke om - men hans svar var bare at han havde  ingen steder tage hen - desuden er han gået helt rengørings amok nu og taler slet ikke til mig  han har lige åbnet en øl kan jeg hører - hvad sker der overvejer vildt meget ringe til min moster og spørge om mig og mon søn må komme på weekend hun bor i Kbh og har en lejlighed jeg må låne 

Nu hører vi kun fra din side, men er det rigtigt, at han er kommet til skade med ryggen, synes der er noget, som jeg har læst?

hvis jeg var sygemeldt og skulle opereres, og i ventetiden havde mange smerter, ville jeg sætte pris på at min bedre halvdel ville være overbærende og ikke forvente alt for meget. Jeg ville mildest talt ikke blive glad hvis min bedre halvdel begyndte at tale om at vi skulle være hver for sig for at få romantikken til blomstre. Det ville jeg nok ikke føle, var særlig rart og ville hellere have støtte fra min bedre halvdel.

det er lidt svært at vide hvordan jeres hverdag har været hidtil, men i min verden betyder det noget, at han er sygemeldt og skal opereres - måske har han ikke overskud til ret meget grundet smerter, hvilket kan være ret forståeligt.  Dog ville jeg arbejde lidt på kommunikationen, for det virker ikke til, at I snakker godt sammen. 

Tante15 skriver:

Nu hører vi kun fra din side, men er det rigtigt, at han er kommet til skade med ryggen, synes der er noget, som jeg har læst?

hvis jeg var sygemeldt og skulle opereres, og i ventetiden havde mange smerter, ville jeg sætte pris på at min bedre halvdel ville være overbærende og ikke forvente alt for meget. Jeg ville mildest talt ikke blive glad hvis min bedre halvdel begyndte at tale om at vi skulle være hver for sig for at få romantikken til blomstre. Det ville jeg nok ikke føle, var særlig rart og ville hellere have støtte fra min bedre halvdel.

det er lidt svært at vide hvordan jeres hverdag har været hidtil, men i min verden betyder det noget, at han er sygemeldt og skal opereres - måske har han ikke overskud til ret meget grundet smerter, hvilket kan være ret forståeligt.  Dog ville jeg arbejde lidt på kommunikationen, for det virker ikke til, at I snakker godt sammen. 

Han har smerter ja men hvis man kan sidde på en dårlig stol en hel dag og spille computer kan man os godt for eksempel sidde og ligge noget tøj sammen i min verden  - synes selv jeg er ret large i mange ting.  Jeg gør mange ting hver eneste dag og bare en smule hjælp med det han kan klare vil være en stor hjælp for mig. Og når jeg snakker med ham bliver han sur og mistolker mig fuldstændig så ja vores kommunikation fejler helt sikkert og ved ikke hvordan jeg ellers skal gøre det har prøvet på mange måder nu. Og ved ikke om du har prøvet det selv men der er altså bare super hårdt for et forhold at gå op og ned SF hinanden 24/7 derfor jeg vil have lidt afstand. 

Anonym skriver:

Åh Gud så prøvede jeg tale med ham endnu engang og pænt tager han det ik jeg forslog ellers vi skulle prøve at lave nogle ting hver for sig og få lidt afstand på hinanden for se om det hjalp og for ligesom for få romantikken tilbage og havde noget at snakke om - men hans svar var bare at han havde  ingen steder tage hen - desuden er han gået helt rengørings amok nu og taler slet ikke til mig  han har lige åbnet en øl kan jeg hører - hvad sker der overvejer vildt meget ringe til min moster og spørge om mig og mon søn må komme på weekend hun bor i Kbh og har en lejlighed jeg må låne 

Han går vel rengøringsamok, fordi han fornemmer, du er utilfreds med hans indsats. For mig lyder han presset og indebrændt, og det er alt andet lige en forståelig reaktion på arbejdsulykken, sygemeldingen, uvisheden om fremtiden osv. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at du står med det hele, men jeg studser alligevel over, at du slet ikke nævnte hans smerter og den psykiske belastning i dit første indlæg - jeg vil da mene, en stor del af forklaringen kan ligge i, at han har det ad helvede til. 

I er pressede begge to - og ærligt talt ville jeg skyde en hvid pil efter romantik lige nu. Det er jo endnu en stress- eller belastningsfaktor at skulle leve op til. Når man har små børn, handler parforholdet i perioder blot om at "overleve", stå sammen og få tingene til at fungere. Når så den ene part tilmed har smerter og bekymringer at slås med, og den anden kræver hjælp og nærvær og tilmed sukker efter romantik, er det næsten dømt til at gå galt. 

Jeg tror ikke, han har lyst til at være et dovent æsel, som sidder ved computeren konstant. Jeg tror, han er ked af situationen og sikkert også dødtræt af sig selv. Og vel er det unfair, du skal stå med alt, og jeg forstår udmærket, du ikke kan rumme også at skulle bekymre dig om ham og hans velbefindende, men hvis du ønsker, I skal komme igennem dette sammen, er du nok nødt til at drosle HELT ned på forventningerne til ham og opfatte ham som værende i "undtagelsestilstand". Giver du ham et klap på kinden indimellem og spørger til, om han har ondt?

Der skal nogle gange meget lidt til, for at den anden føler sig lidt værdifuld og ikke helt håbløs. Og lige nu er han den svage part - du klarer jo det hele, og han duer ikke til en skid. Sådan kunne han meget vel opleve situationen. 

Mor og meget mere skriver:

Han går vel rengøringsamok, fordi han fornemmer, du er utilfreds med hans indsats. For mig lyder han presset og indebrændt, og det er alt andet lige en forståelig reaktion på arbejdsulykken, sygemeldingen, uvisheden om fremtiden osv. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at du står med det hele, men jeg studser alligevel over, at du slet ikke nævnte hans smerter og den psykiske belastning i dit første indlæg - jeg vil da mene, en stor del af forklaringen kan ligge i, at han har det ad helvede til. 

I er pressede begge to - og ærligt talt ville jeg skyde en hvid pil efter romantik lige nu. Det er jo endnu en stress- eller belastningsfaktor at skulle leve op til. Når man har små børn, handler parforholdet i perioder blot om at "overleve", stå sammen og få tingene til at fungere. Når så den ene part tilmed har smerter og bekymringer at slås med, og den anden kræver hjælp og nærvær og tilmed sukker efter romantik, er det næsten dømt til at gå galt. 

Jeg tror ikke, han har lyst til at være et dovent æsel, som sidder ved computeren konstant. Jeg tror, han er ked af situationen og sikkert også dødtræt af sig selv. Og vel er det unfair, du skal stå med alt, og jeg forstår udmærket, du ikke kan rumme også at skulle bekymre dig om ham og hans velbefindende, men hvis du ønsker, I skal komme igennem dette sammen, er du nok nødt til at drosle HELT ned på forventningerne til ham og opfatte ham som værende i "undtagelsestilstand". Giver du ham et klap på kinden indimellem og spørger til, om han har ondt?

Der skal nogle gange meget lidt til, for at den anden føler sig lidt værdifuld og ikke helt håbløs. Og lige nu er han den svage part - du klarer jo det hele, og han duer ikke til en skid. Sådan kunne han meget vel opleve situationen. 

Ja jeg glemte at skrive han skal opereres og har en del smerter min fejl - men bare hvis han kunne hjælpe lidt med bare et par ting så som måske sidde og ligge tøj sammen vil være en kæmpe hjælp tager gerne det hårde arbejde prøvet jeg også at forklare ham - men det endte med vi blev hamrende uvenner og han er gået op i sengen hvor han har ligget siden i eftermiddags og vol ikke engang komme ned og spise aftensmad sammen med os - og han vil ikke tale med mig så lige nu aner ikke hvad jeg skal gøre han vil åbenbart have lidt ro fra os