"Skider" han på mig ?

Hej daner 

skriver lidt i håb om nogle måske har en mening om det her - og at jeg måske bare lever i en blind rus 

mig og min kæreste har været i sammen 2 år og har en søn sammen - det hele vardejligt og en stor lykke da jeg var gravid og da han lige kom til.  VI går begge to herhjemme fordi han er sygemeldt.

Men bæret er så tæt på at flyde over for mig mht det huslige og lige fordelingen af vores søn. Vil komme med nogle eksempler. 

Jeg står op med min søn hver nat fair nok men os mig der ligger ham i seng og står tidlig op hver dag , jeg giver ham desuden altid mad, bad osv derudover vasker jeg tøj ordner rengøring og handler ind hverdag - ja hvad laver han? Han spiller computer det meste af dagen når vi ingen planer har det første han gør om morgen er at ryge en smøg i haven og tage en kop kaffe og sætte sig ned og spille et par timer alt imens jeg kæmper med få vores søn til sove til middag og når han sover er der jo alt det huslige der lige skal ordnes.

Har prøvet tale med ham om tingene selvfølgelig men hvergang bliver han sur oh er bare generelt ikke til at tale med, den ene gang hvor det endte ud i et kæmpe skænderi var jeg parat til at Pakke mig og min søns ting for tage hjem til mine forældre sagde han at han vil melde det som kidnapning hvis jeg tog ham med så endte med at blive her.

Føler ikke rigtig han elsker mig så højt længere hvilket jeg os har nævnt for ham men det siger han ikke passer.

Han irettesætter tit som om jeg er et barn på 5 år over små bakteller for eksempel noget jeg ikke lige har sat på sin plads , uden tænke over alle de ting jeg gør , bliver jeg overhoved værdsat? Har han mister respekten fuldstændig over for mig?han virker ligeglad med alt og tilsidesætter slet ikke sine behov i øjeblikket for mig. Endnu en gang spiller han her til aften.  Er jeg bare en sur kælling og gal på den for sådan føler jeg det virkelig ?

Anonym skriver:

Hej daner 

skriver lidt i håb om nogle måske har en mening om det her - og at jeg måske bare lever i en blind rus 

mig og min kæreste har været i sammen 2 år og har en søn sammen - det hele vardejligt og en stor lykke da jeg var gravid og da han lige kom til.  VI går begge to herhjemme fordi han er sygemeldt.

Men bæret er så tæt på at flyde over for mig mht det huslige og lige fordelingen af vores søn. Vil komme med nogle eksempler. 

Jeg står op med min søn hver nat fair nok men os mig der ligger ham i seng og står tidlig op hver dag , jeg giver ham desuden altid mad, bad osv derudover vasker jeg tøj ordner rengøring og handler ind hverdag - ja hvad laver han? Han spiller computer det meste af dagen når vi ingen planer har det første han gør om morgen er at ryge en smøg i haven og tage en kop kaffe og sætte sig ned og spille et par timer alt imens jeg kæmper med få vores søn til sove til middag og når han sover er der jo alt det huslige der lige skal ordnes.

Har prøvet tale med ham om tingene selvfølgelig men hvergang bliver han sur oh er bare generelt ikke til at tale med, den ene gang hvor det endte ud i et kæmpe skænderi var jeg parat til at Pakke mig og min søns ting for tage hjem til mine forældre sagde han at han vil melde det som kidnapning hvis jeg tog ham med så endte med at blive her.

Føler ikke rigtig han elsker mig så højt længere hvilket jeg os har nævnt for ham men det siger han ikke passer.

Han irettesætter tit som om jeg er et barn på 5 år over små bakteller for eksempel noget jeg ikke lige har sat på sin plads , uden tænke over alle de ting jeg gør , bliver jeg overhoved værdsat? Har han mister respekten fuldstændig over for mig?han virker ligeglad med alt og tilsidesætter slet ikke sine behov i øjeblikket for mig. Endnu en gang spiller han her til aften.  Er jeg bare en sur kælling og gal på den for sådan føler jeg det virkelig ?

Mor og meget mere skriver:



Hvad er årsagen til hans sygemelding?

Arbejds ulykke

Anonym skriver:

Arbejds ulykke

Jo, men har han smerter, skal han skånes, er han psykisk påvirket? - der må jo være fysiske og/eller psykiske grunde til, at han ikke kan arbejde, og de kan være ret relevante i forhold til at vurdere situationen. Hvis han var fuldstændigt fit for fight, ville han jo ikke være hjemme om dagen. 

Mor og meget mere skriver:

Jo, men har han smerter, skal han skånes, er han psykisk påvirket? - der må jo være fysiske og/eller psykiske grunde til, at han ikke kan arbejde, og de kan være ret relevante i forhold til at vurdere situationen. Hvis han var fuldstændigt fit for fight, ville han jo ikke være hjemme om dagen. 

Han skal snart opereres 

Når mænd bliver svage/syge(meldt) så kan mange mænd godt tage det som et ekstremt stort nederlag, de lukker sig inde i sig selv og vil egentlig bare være "alene" tror måske i din kærestes tilfælde er det en svær tid for ham, at han må sygemeldes og opereres.

det er svært at forklare, men nogle mænd ryger bare ned i et sort hul. Støt ham så godt du kan, samtidig skal du os passe på dig selv, så evt huslige pligter må blive de mest nødvendige du magter, ellers må tingene vente

Jeg tænker ikke, at det væsentlige er, om han 'skider' på dig eller ej. Det væsentlige er, at du føler dig alene med ansvaret for jeres lille nye barn og jeres hjem - og jeres parforhold, lyder det til. Og når du bringer det op, kan du ikke få en ordentlig samtale om det, men hvis du prøver at forlade ham for at få en tænkepause, truer han dig til at blive (og by the way: det er ikke kidnapning, at tage sit eget barn med hjem til sine forældre). At han samtidig kritiserer dig på en måde, som gør dig ked af det og nager dig, er også væsentligt.

Du skal ikke affinde dig med, at jeres forhold er som det er, for det fungerer ikke for dig. 

Når I før har haft det godt sammen, er det jo nærliggende at se på, hvad der har ændret sig. Har han det psykisk dårligt? Er han decideret afhængig af sine videospil? Er hans følelser for dog forandret? Har han svært ved at knytte sig til sit barn? (Det lyder ikke som om de tilbringer meget tid sammen).

Hvis du kan, skal du få en ordentlig samtale med ham om, hvad det er der er kørt af sporet. Hvis du ikke kan det, synes jeg, at du skal skrive et brev til ham, hvor du beskriver din oplevelse af jeres forhold, som det er nu, og dine håb for jeres liv sammen med jeres barn, og tage hjem til dine forældre - bed dem hente dig, hvis du er bange for, at han fysisk vil forhindre jer i at forlade jeres hjem. Så må han komme med et udspil, hvis han vil skabe et velfungerende familieliv sammen med jer.

I mine øre lyder det ikke godt.. Jeg klarer også alt her 24 timer i døgnet. Pt helt alene med 6 børn fra 0-10 år. Men manden arbejder hårdt! Ville aldrig acceptere at stå med alt selv, hvis far var hjemme.. sygemelding (hvis man altså kan klare pc spil etc) så mener jeg også han kan fx. sidde med barnet på gulvet og lege og fx aflaste på den måde.. eller klare noget husligt. - og at begynde at kalde det bortførsel fordi du er træt af situationen- det synes jeg altså også er ret tosset..  

Anonym skriver:

Han skal snart opereres 

Det besvarer jo ikke mit spørgsmål. 

Mor og meget mere skriver:

Det besvarer jo ikke mit spørgsmål. 

Han har en del smerter og det tager os psykisk på ham at han ikke kan arbejde mere