Tak for alle jeres svar. Jeg kan se, at mit skrevne ord blev taget imod på en lidt anden måde, end jeg havde forestillet mig.
Jeg er ikke ked af at gøre alle disse ting, jeg elsker at gøre dem glade. Min mand er selvfølgelig også på og jeg foretager mig også andre ting. Jeg sad egentlig bare og tænkte på, hvorfor det er så vigtigt for mig at gøre lige præcis disse ting og iøvrigt mange andre og hvad andre gør.
Jeg ønskede at blive inspireret og ikke dømme dem, der vælger anderledes. Ordet investere er brugt symbolsk, synes der er flere, der opfatter det ret negativt.
Ja og egentlig skægt at det blev en debat om egen tid og børnetid, at man gør det fordi man vil osv.
Jeg må da helt ærligt indrømme der er ting jeg gør ikke af glæde, men fordi det bør jeg fordi jeg ikke skal begrænse mine børn. Har fx støvet byen rundt efter hvide strømper, hvide t-shirt og hvide underbukser fordi min ene søn skulle til London med garden og jeg havde ikke 6 styks af alt. 8; især hans garden er da ikke en lyst ting for mig, han vil og jeg støtter, han skal øve på marchfløjte, her i starten kan jeg love det ikke er en lyst ting at lytte til. I går skulle jeg tage fra Roskilde til Amager for at følge min datter til drama Camp, blev en god dag med Christinia, opnå Vir frelser kirke og nostalgi tur i Amager centeret, men det var sørme ikke af lyst jeg havde vækkeur til 6.30 på min første feriedag. Og alligevel nyder jeg det hele, for jeg nyder at se mine børn vokse og smile på vejen.
Og egen tid versus børnetid - den skal nok komme, den der ventetid på de vil dig. Men derudover så da jeg fik børn vidste jeg at jeg valgte et liv hvor der altid var nogle der kom før mig. Det kan godt være jeg har glædet mig til en kæresteaften men kaster et af mine børn op så er den aflyst. Ja jeg ville gerne sidde en hel dag og bare læse en bog, men sådan er livet bare ikke med 3 børn, men mon ikke jeg om 20 år vil nyde bogennog samtidig tænke på den skønne tid hvor jeg ikke kunne?
Jeg gad godt kunne gå hjemme især før børnene startede i skole. Og jeg er så glad for jeg med sidste barn turde vælge nedsat tid så jeg fik mere tid og er bare ked af jeg ikke kunne før. Lige nu er jeg spændt til bristepunktet med arbejde og studie - og ærligt er det det værd? Drt tager jo netop tiden fra de skønne 3 eller rettere fra mig selv, for nu er alt tiden tid til dem. Hvorfor er det "forkert" at elske at være mor og blive god til det (altså det er vi alle), at være i det nu og vide der kommer et andet nu senere hvor fokus er et andet sted? Jeg er da bare dybt misundelig og måske derfor jeg graver efter det en hjemmegående mister frem for at se hvad hun får.
Og forresten sådan helt bogstavligt investering, så går rigtig mange af mine penge til børnene. Først deres fritidsinteresser som jeg synes koster med koster på. Bøger, teaterbilletter, oplevelser osv. Og som inspiration kan jeg virkelig anbefale børneteater og i det hele taget børnekultur.