Jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men lige give et indspark til dine overvejelser (som virker lidt idylliserede).
Jeg har arbejdet en del med forskning inden for familieområdet og en af de største prædiktorer for, hvordan det går parforholdet efter man får børn, er faderens indstilling til det at få børn. Dette gælder også for forældrenes individuelle lykke. Overgangen til at blive forældre er statistisk set markant (!) nemmere med en engageret far i billedet, som selv ønsker barnet.
Personligt ville jeg simpelthen ikke turde få et barn på de præmisser, da jeg ville være bange for at lande i den store gruppe af mennesker, hvor livet bliver markant mindre lykkeligt efter barnets indtog.
Derudover er der selvfølgelig hensynet til faren, men selv uden det, mener jeg at ovenstående virkelig er en overvejelse værd.
Anmeld
Citér
