Kan ikke klare mit job

Anonym skriver:

Jeg er 10+0 i dag. Jeg har været gravid ti gange før og begge gange med kvalme og opkastninger gennem hele graviditeten

Er du gravid med dit ellevte barn?? Det var alligevel imponerende!

Abracadabra skriver:

Er du gravid med dit ellevte barn?? Det var alligevel imponerende!

Hov, det var en fejl. Det er tredje barn

Heksemutter skriver:

Jeg synes faktisk den er lidt svær, da det for mig at se handler mest om, at du ikke trives i dit nye job.

Hvis du nu ikke var blevet gravid, hvad ville du så have gjort? Sagt op? Givet det en chance - og i så fald hvor længe?

For mig lyder det i bund og grund som om du er havnet det forkerte sted, og hvis du føler dig så hårdt presset efter to måneder, så tror jeg aldrig du kommer til at blive glad for det. Og så synes jeg måske lige så godt, at man kan sige stop med det samme og forklare ledelsen, at det bare ikke er det rigtige job for dig. Men det har selvfølgelig en økonomisk konsekvens i og med, at du så med stor sandsynlighed kommer til at være på dagpenge dimittendsats under graviditet og barsel.

Den anden mulighed er, at du bliver sygemeldt enten helt eller på deltid. Her ved jeg ikke rigtig hvordan man står i forhold til prøvetid, men du ville få fuld løn.
Jeg synes det er helt ok at vælge sygemelding, når man har det så skidt, som det du beskriver. Men det løser jo i princippet ikke noget som helst, for jobbet er jo stadig det samme når du kommer tilbage. Så det vil stadig være en stor stressfaktor for dig.

Og så får du altså lige et kram 
Det er ikke et nederlag at indrømme, at man måske har bidt over mere end man kan klare. Jeg har indtryk af, at det mange gange er rigtig hårdt at arbejde i folkeskolen - jeg har to veninder, der er læreruddannede og de har begge valgt at søge andre veje efter et par år fordi de ikke kunne holde til det.
Og det lader til at være en exeptionelt svær klasse du er havnet i. Det kan virkelig undre mig, at de har valgt at ansætte en nyuddannet til den stilling.

Umiddelbart ville jeg have kæmpet videre, hvis ikke jeg havde det så skidt! Det er bare hårdt at være både psykisk og fysisk presset i en sådan grad, at man nærmest ikke kan mere.

Anonym skriver:

Umiddelbart ville jeg have kæmpet videre, hvis ikke jeg havde det så skidt! Det er bare hårdt at være både psykisk og fysisk presset i en sådan grad, at man nærmest ikke kan mere.

Jeg er lidt forvirret. Du giver udtryk for, at du ikke kan mere, at du er både psykisk og fysisk presset, og du beskriver en meget "tung" klasse med svære problemer - men skriver også, at du holder af at være der og ikke er ked af at skulle på job.

Du svarer ikke på opfordringerne til at kontakte TR og/eller kredsen. Det er dog stadig mit bedste råd.

Set fra arbejdsgivers side, så taler det næppe til din fordel, at du er blevet gravid nærmest samtidig med opstart i nyt job vel vidende, at dine to tidligere graviditeter har været hårde. I dit sted ville jeg ikke nævne, at det ikke kommer som en overraskelse, at også denne graviditet er drøj. Jeg tror ikke, du har en "god sag", hvis du fremstiller det som her: Det er ikke jobbet - som du angiver at være glad for - der presser dig, men endnu en hård graviditet. 

Søg den hjælp, du kan få kvit og frit af folk, der er inde i tingene og ansat til at rådgive dig. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er lidt forvirret. Du giver udtryk for, at du ikke kan mere, at du er både psykisk og fysisk presset, og du beskriver en meget "tung" klasse med svære problemer - men skriver også, at du holder af at være der og ikke er ked af at skulle på job.

Du svarer ikke på opfordringerne til at kontakte TR og/eller kredsen. Det er dog stadig mit bedste råd.

Set fra arbejdsgivers side, så taler det næppe til din fordel, at du er blevet gravid nærmest samtidig med opstart i nyt job vel vidende, at dine to tidligere graviditeter har været hårde. I dit sted ville jeg ikke nævne, at det ikke kommer som en overraskelse, at også denne graviditet er drøj. Jeg tror ikke, du har en "god sag", hvis du fremstiller det som her: Det er ikke jobbet - som du angiver at være glad for - der presser dig, men endnu en hård graviditet. 

Søg den hjælp, du kan få kvit og frit af folk, der er inde i tingene og ansat til at rådgive dig. 

Jeg er glad for klassen, men er konge udfordret. Det var jeg før jeg blev gravid, men i endnu højere grad nu selvfølgelig. Vi har det sidste år har vi prøvet at blive gravide - jeg blev ansat i juni og blev gravid i midten af august. Havde ikke regnet med at det skulle lykkedes nu.

Mor og meget mere skriver:

Få fat i din TR og bed om hjælp NU! Når du ikke kan mere, så kan du ikke mere, og du skal ikke løbe grædende ud af klassen eller reagere uprofessionelt over for en elev, fordi filmen pludselig knækker for dig. Hvis du ikke er tryg ved din TR eller AMR, så kontakt din kreds. Det er desværre blevet meget, meget vigtigt at gøre tingene på den helt rigtige måde - der afskediges mange lærere på et i mine øjne tyndt og hensynsløst grundlag, når de er blevet syge af at gå på job, og du skal ikke tage en evt. kamp alene. 

Endelig findes der heldigvis også gode og forstandige skoleledere, så VED du, du har sådan én, kan du bede om en samtale med vedkommende ASAP - jeg ville dog til enhver tid henvende mig til TR eller kredsen også. 

En sidste ting er, at du formentlig stadig er i din prøveperiode? 

Jeg fik ikke lige svaret i forhold til tr osv. Jeg er i tæt dialog med min leder og oplever at blive set og hørt, når jeg giver udtryk for mine frustrationer. Alle omkring denne klasse er pressede og både kollegaer og leder har givet udtryk for, at det er imponerende, at jeg stadig har mod på at kæmpe med det.

Nu har jeg desværre været nødsaget til at trække stikket lidt pga vanvittige graviditetsgener. Det er jeg ked af.

Jeg tænker du må skille tingene ad: 1. Du er gravid med graviditetsgener, 2. Klassen er en udfordring og du ved egentlig ikke hvad du skal gøre. Og så skal du spørge dig selv; ville jeg kunne arbejde med de her graviditetsgener hvis ikke klassen var en udfordring? Hvis svaret er nej, så skal du helt klart sygemeldes på grund af graviditetsgener. Hvis svaret er nej, så skal du råbe endnu højere, få AKT på, få hjælp til at se løsninger. 

Og bliver du sygemeldt så husk tr ind over. Og få talt om en plan så du stadig har mulighed for kontakt med skolen osv, for har set for mange der får en sygemelding hvor meget er baseret på jobbet er for hårdt og de har så svært ved at komme tilbage for jobbet er jo stadig det samme. 

lineog4 skriver:

Jeg tænker du må skille tingene ad: 1. Du er gravid med graviditetsgener, 2. Klassen er en udfordring og du ved egentlig ikke hvad du skal gøre. Og så skal du spørge dig selv; ville jeg kunne arbejde med de her graviditetsgener hvis ikke klassen var en udfordring? Hvis svaret er nej, så skal du helt klart sygemeldes på grund af graviditetsgener. Hvis svaret er nej, så skal du råbe endnu højere, få AKT på, få hjælp til at se løsninger. 

Og bliver du sygemeldt så husk tr ind over. Og få talt om en plan så du stadig har mulighed for kontakt med skolen osv, for har set for mange der får en sygemelding hvor meget er baseret på jobbet er for hårdt og de har så svært ved at komme tilbage for jobbet er jo stadig det samme. 

Jeg har reflekteret en del over det. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville kunne arbejde med mine gener uanset hvilken klasse jeg havde været i. Jeg er ganske enkelt for dårlig lige for tiden.

Nu er jeg i første omgang sygemeldt i 14 dages tid og derefter skal jeg have gang i AKT osv, hvis jeg kan komme tilbage.