Eksperthjælp: Kunsten at lære at tale flere sprog...

Linda Stæhr

Skal vi være bekymrede?

Vi har en dreng på 28 måneder (ene barn), og han kan kun ca. 10-15 ord som han heller ikke bruger særlig tit. Pædagogerne i vuggestuen siger at han slet ikke taler der, og ikke viser interesse for at være social med de andre børn. Han vil gerne være sammen med voksne så snart de har vundet hans tillid. Generelt er han gladere når der kun er få børn i vuggestuen.

Vi har ikke været i stand til at give ham kontakt til andre jævnaldrende børn, da vi ikke har venner med børn i samme aldersklasse.

Sprogmæssigt er han lidt blevet lidt forvirret. Vi bor lidt udenfor Malmø så han hører Svensk i institutionen hvor han har været et år. Der har dog været en del pauser pga. Sommerferie, sygdom, rejser, mv. Min kone har talt portugisisk til ham (da hun oprindeligt er fra Brasilien). Min kone og jeg taler dansk til hinanden, og jeg taler dansk til vores søn. Endvidere har han set ca. 2 timer youtube hver dag på Engelsk.

Da vi pludseligt så at børn i hans alder skulle kunne over 100 ord og tale i sætninger blev vi meget bekymrede, og kombineret med den sociale adfærd blev vi også bange for autisme.

Dog har han ingen problemer med øjenkontakt, han elsker kropskontakt, han kan godt lide at vise os ting og putte mad han ikke selv synes om i munden på os. Samtidig er han glad for at blive ”hoppet”, og har godt kunne lide forandringer og har været med på 8 udenlandsrejser indtil videre, hvor hans humør har været godt.
Endvidere elsker han dans og musik og leger gerne alene med at bygge med duplo.

Motorisk fungerer han fint, men lærte først at gå da han var 15 måneder.

Vi er lidt i tvivl om hvorvidt vi skal sætte en masse undersøgelser i gang med psykolog, læge, mv eller om han bare skal have mere tid og vi f.eks. skal holde os til dansk og svensk for at forvirre ham mindre.

Lindas svar

Kære forældre til en skøn knægt på 28 måneder!

Det undrer mig ikke, at jeres søn er tilbageholdende med at tale… Han skal lære 3-4 sprog på EN gang mens I rejser verden rundt og skifter institution midt i det hele. Det undrer mig heller ikke, at han ikke leger så meget med de andre, hvis han ikke er kontinuerligt i institution hver dag i længere tid.

Der er mange meninger om sprogtilegnelse – også blandt eksperterne. Min egen mening i den sag er:

Flersprogede børn har fået en kæmpe gave, som det dog tager lidt tid at pakke ud

Hvem har ansvaret?

I nævner at pædagogerne ikke hører ham tale i vuggestuen – det betyder i praksis, at de er bekymrede, hvilket jeg godt kan forstå. Pædagogerne kan heller ikke træne sprog med ham, før han bruger ord… det er sådan en lidt underlig men logisk problemstilling: Sprog læres ved at bruges, og hvis jeres søn ikke taler i institutionen, så kan han ikke lege det ind og lære nyt. Det betyder i praksis at opgaven med at lære jeres søn sprog primært lægger hos jer, indtil han begynder at tale i institutionen!

Modersmålets betydning

Sprog læres ud fra det barnet i forvejen kender: Barnet sammenligner og laver paralleller fra sit modersmål og lærer sideløbende nye sprog (fx tænker barnet ”Dog = Hund&rdquo. Altså skal barnet bruge tid på at oversætte alle nye lærte ord til alle sine sprog (= flere sprog tager mere tid). En klassisk forælder ”fejl” er at begynde at tale et sprog, som forældrene ikke selv mestrer til fulde (som ikke er ens eget modersmål) for at lære barnet det. Men så mister barnet chancen for et solidt modersmål, at lære de andre sprog ud fra (fordi sproglige fejl og usikkerheder overføres til barnet, når forældrene ikke taler deres eget modersmål). Derfor anbefaler jeg altid forældre, at tale deres eget modersmål med deres barn, så barnet har et sikkert og trygt modersmål at lære andre sprog ud fra. På den måde kan barnet sagtens tale portugisisk med mor og dansk med far og svensk i institutionen.

Gave eller forhindring?

Min personlige mening er, at I giver jeres søn en gave for livet ved at hjælpe ham kunne flere sprog på en gang… Det er god hjernegymnastik at kunne flere sprog, og kan gavne ham i fremtiden. Men det er samtidig en opgave, der forpligter jer til at give ham ekstra tid og hjælp. Hvis portugisisk er det sprog han har hørt siden fødslen (og i mors mave), så hold fast i det! Det er bedre at tale MERE sammen, end at forsimple antallet af sprog, når barnet er 28 måneder - Der er jo allerede kodet over 28 måneders sprogforståelse i hans lille hjerne, det bør efter min mening udbygges ikke droppes!

Hvis I skulle droppe noget, kunne det være 2 timers daglige forstyrrelser på engelsk fra en tablet (eller i det mindste skifte til portugisisk, svensk eller dansk) – sprog læres ved at interagere og afprøve – ikke ved at se på en tablet. Jeg er bange for, det forstyrrer jeres søn unødvendigt i en allerede svær situation! Læs evt. mere om to-sprogethed i dette dokument fra Servicestyrelsens forskning i sprog (side 32-33).

Skiftende rammer, autisme mm

Det lyder som om I er en familie, der nyder at rejse, komme rundt og leve et opbrudt liv. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, MEN

Små børn har brug for masser af kontinuitet for at være trygge nok til at lære at lege med andre og tale!

Børn forstår verden ved at genkende mønstre i mennesker og ting omkring dem. ”Sådan gør far, når far er sur, sådan gør far, når far vækker mig om morgenen, sådan ser far ud, når jeg driller far…” Alle erfaringer bliver til på denne måde, hvor alting iagttages og afprøves mange gange. Men hvis I flytter rundt, tager på længere rejser, og lader ham opleve mange skiftende rammer, så skal han jo starte forfra hver gang med alle de mennesker og kulturer han møder. Hvert system har hvert sit mønster (fx en person, en institution, en familie, et land osv.) har hvert sit mønster. Alle de mønstre forsøger jeres søn at afkode hver gang, så han kan lære at forstå verden (og sprog).

Jeg ser det som et sundt tegn, at jeres søn ikke er særligt social i institutionen!

Det eneste sunde at gøre for et barn, hvis omgivelserne hele tiden skifter, er at lægge sine kræfter der, hvor han MÆRKER det giver mening… nemlig hjemme hos jer. Det er derfor han trækker sig fra det sociale i institutionen og derfor I kan få lov at nusse, lege, se ham i øjnene og høre de få ord han har fået styr på indtil nu. Den gode nyhed er, at han på ingen måde virker autistisk hjemme (ud fra det jeg kan høre), og at han trækker sig socialt andre steder er der (for mig at se) en god forklaring på.

Konkrete forslag

• Sprog: Tag ansvar for at tale roligt og meget med jeres søn derhjemme. Inviter folk fra den lokale legeplads med jævnaldrende børn HJEM til jer i nogle timer af gangen. Accepter og respekter, at jeres søn har brug for tid til at ordne alle sproginformationerne i sin lille hjerne, og at det kræver tilvænning før han taler i institutionen. Læs bøger, peg og sig, hvad ting hedder, sæt ord på følelser og oplevelser og gør det hyggeligt og godt – på HVER jeres modersmål. Overvej at fjerne sproglige forstyrrelser som en engelsktalende tablet og skiftende hverdage. Hvis han skal lære at tale i institutionen, så læs mere under næste punkt.
• Socialt: Prioriter en kontinuerlig hverdag, med faste tider i institution hver dag i en længere periode. Opsøg og tal selv lidt med de andre børn, når I henter og bringer ham i institutionen. På den måde viser I ham, at de andre børn er lette at kommunikere med – evt. uden ord. Tryghed og forudsigelighed kommer før sprog og leg.
• Samarbejde: Tal ofte med pædagogerne om de små fremskridt og muligheder for ham for at få ro i hverdagen til at lære at tale (fx mindre grupper). Jeg har selv været vuggestuepædagog for en lille sød norsk dreng, som nægtede at tale i den danske vuggestue i næsten 3 år! Men da han så juletræet i fællesrummet glemte han genertheden og udbrød: ”Kjæmpestort Juletre, derute!” På flot norsk… Han skulle bare have tid og finde noget, der optog ham nok til at ville tale – og det kan pædagoger og forældre hjælpe hinanden til at finde!
• Bekymring: Drop alle bekymringer og skift over til forventningens glæde over, at jeres søn ER på vej, at I allerede GØR en indsats, og at han er SUPERSEJ og helt, som han skal være.

Jeg ønsker jer alt det bedste!

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk