Med min første var jeg helt grøn med hensyn til babyer, havde ikke gået og været skruk, vi havde ikke lavet baby med vilje så havde ingen tanker på forhånd. Og så havde jeg heller ingen penge da jeg sad som specialestuderende.
Jeg vidste dog en barnevogn var en nødvendighed og tjekkede tænk og test også et par år tilbage og faldt over netop den der var testet bedst brugt i december og havde termin i april, så jeg må have været cirka halvvejs.
I januarudsalget forsøgte jeg mig med udsalg af børnetøj, men kom hjem med en lille lyseblå flyverdragt og var ellers dybt forvirret: uld eller bomuld? Størrelser? Farver, kendte ikke kønnet men forventede en dreng (og det blev en pige).? Så jeg købte intet tøj før hun var født.
Min mand kom i februar hjem med en brugt tremmeseng fra en kollega og så fik vi sat hylder op og konstrueret et puslebord på vores kommode. Og det var hvad der var i orden før hun kom til verden. Så må jeg jo nok erkende jeg har taget revanche i de sidste 13 år og har købt hende en masse 
Til drengene har det været lidt anderledes fordi jeg kendte kønnet og behovet. Så efter den store hjertescanning har jeg turde hoppe ud i det og hamstre på tilbud
Anmeld
Citér
