Anonym skriver:
...har tendens til at flippe fuldstændig skråt 
Jeg synes han er svær at tackle og jeg bliver ofte ked af det og når han er kommet i seng græder jeg. Han taler virkelig grimt. F*ck dig og jeg hader dig, Jeg smadre dig, Jeg flækker dig og i den dur. Sproget er blevet så slemt efter han startede i o.klasse/SFO i sommer.
Jeg vil også nævne at han er rigtig sød, omsorgsfuld, klog osv. Men jeg synes det dårlige overskygger det hele. Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke: Gid jeg aldrig havde fået dig. Han kan være så led og så strid. Vi går meget op i herhjemme at man taler ordentlig til hinanden. Hans lillesøster kopiere ham selvfølgelig engang i mellem men hun er slet ikke som ham og jeg ved godt man ikke kan og skal samligne. Vores søn har altid være en mundfuld. Jeg elsker ham overalt men jeg har simpelthen dage hvor jeg slet slet ikke kan rumme ham og hans. Han høre ikke efter 6 ud af 10 gange. Konsekvenser, samtale, anderkendelse m.m INTET virker. Hvad fanden skal jeg/vi gøre?
Når han passes ude så får vi altid af vide han er fantastisk og klog og sød omsorgsfuld høre efter osv. Og så gakker han helt ud når han kommer hjem. I skolen og SFO fortæller De at han er en god og dejlig dreng.
Jeg tænker hvorfor kan jeg ikke få lov at opleve noget mere af det?! Er det bare sådan at være forældre? Jeg ved godt man ikke skal være ens børns bedste venner, men jeg ønsker noget mere respekt. Det går værst ud over mig som mor. Til gengæld er det også mig han går til når han virkelig er ked osv. Nogle gode råd?
Jeg er virkelig ødelagt over det og ønsker ikke at være en lortemor der skælder ud hele tiden. Jeg tror det dårlige overskygger det gode.... for vi har altså også rigtig rigtig mange gode stunder. Det er ikke det. Men hvad pokker skal jeg stille op? Er så ked af det.
Uha min datter startede også i 0. klasse og SFO i i år og jeg kan tydeligt høre og se på hende, at sproget og attituden er ændret!
Så sent som den anden dag, så gik hun og kaldte mig tyttefedberg! Et ord som "de" i skolen kalder alle de tykke mennesker... Jeg er ikke tyk, kun lidt dellefedt på maven, men i hendes øjne er jeg mega tyk, som hun siger... Da vi kom hjem fra skole den dag stod vores nabo i opgangen og det første tøsen gør: "din tyttefedberg" 
En meget svært overvægtig kvinde... Jeg var seriøst ved at krybe i et musehul.... Jeg fik hende til at undskylde, og tog en rigtig lang snak med hende om overvægt. Jeg ved dog ikke hvor meget hun forstod, men det var bare et eksempel... Jeg har det særligt svært med samtaler om overvægt, for jeg var selv mobberofret igennem hele folkeskolen 
Nårh ja, allerede 5 dage efter skolestart var hun uden for døren og sidde 
Hun var pænt flov da vi hentede hende
Hun er en meget temperamentsfuld ung dame, men det er hendes senitivitet der gør det. Det er især de dage, hvor der sker alt for meget omkring hende, det kan hun slet ikke kapere.
