Tager ALT hvad jeg siger bogstaveligt!!!

Kender I det? I siger "Det var ikke det jeg mente" Han siger "Nej, men det var det du sagde" Og sådan kan det køre rundt og rundt i ring hvor vi bliver uvenner og sure på hinanden og den gode stemning kan blive slået ned på et sekund. Han tager hvert eneste ord der kommer ud af min mund ud og nærmest analyserer det. Jeg skal virkelig tænke mig om hvad jeg siger. Vi har tit blevet uvenner over hans måde at høre mine ord på og opfatte dem. Hvad gør man for at undgå disse misforståelser osv??

Kan du give nogle eksempler?   

Det allernemmeste er jo, at du begynder at tænke mere over dine formuleringer.

Dernæst må I overveje, om konflikterne i virkeligheden gemmer på noget mere essentielt: Er han ordkløver, fordi I ikke trives sammen? 

Abracadabra skriver:

Det allernemmeste er jo, at du begynder at tænke mere over dine formuleringer.

Dernæst må I overveje, om konflikterne i virkeligheden gemmer på noget mere essentielt: Er han ordkløver, fordi I ikke trives sammen? 

Helt enig. 

Jeg ville først og fremmest tænker over mine formuleringer. 

Dernæst tage et kig på hvor problemet egentligt ligger. 

Du kan prøve at tale mere konkret. Hvis han ofte misforstår dig er det fordi du sikkert typisk udtrykker dig tvetydigt eller siger meget mellem linjerne. 

Gå ud fra at du skal fortælle ham præcist det du ønsker dig... Dvs. Ikke noget med" jeg kunne godt tænke mig at du var mere romantiske". Men sig evt: " jeg kunne godt tænke mig at du en lørdag arrangere en middag i byen bare for os to. Du vil blive ved at blive skuffet hvis du forventer at han kan læse mellem linjerne. 

Det er lettere at lære at blive mere konkret end at kunne klar mellem linjerne.

Kom gerne med eksempler på situationer der kan eskalere.. Så kan vi måske hjælpe med hvordan du bedre kan takle det.

Jamen jeg kan give et eksempel fra igår..... 

Jeg har været ude og købe gaver til vores datter som bliver 5 år, og jeg var/er sikker på at jeg sagde til han at jeg ville kigge efter nogle spil og noget hun kan være kreativ med. Han påstår at jeg har sagt at jeg ville kigger efter kreative spil. Han er stædig og holder fast og jeg sagde så nå, jamen det var ikke det jeg mente og at jeg altså sagde det andet men han påstår hårdnakket at jeg sagde det andet... Det har så udløst at vi blev mega uvenner igår og gik sure i seng.... Hvad gør jeg i sådan en situation?? Skal jeg undskylde eller?? 

Omsorgsgiver skriver:

Jamen jeg kan give et eksempel fra igår..... 

Jeg har været ude og købe gaver til vores datter som bliver 5 år, og jeg var/er sikker på at jeg sagde til han at jeg ville kigge efter nogle spil og noget hun kan være kreativ med. Han påstår at jeg har sagt at jeg ville kigger efter kreative spil. Han er stædig og holder fast og jeg sagde så nå, jamen det var ikke det jeg mente og at jeg altså sagde det andet men han påstår hårdnakket at jeg sagde det andet... Det har så udløst at vi blev mega uvenner igår og gik sure i seng.... Hvad gør jeg i sådan en situation?? Skal jeg undskylde eller?? 

Jeg forstår ikke hvorfor i diskuterer hvad du sagde på forhånd -- er han utilfreds med den gave du har købt? I så fald ville jeg ganske kontant melde ud at så måtte han selv være med og købe. Den diskussion ville jeg ikke kunne holde ud.

Men for mig lyder det som et skænderi som er et surrogat for en dybere frustration. Og meget hårdt. Har du prøvet at få hul på om der er et underliggende problem?

snuskesmor skriver:

Jeg forstår ikke hvorfor i diskuterer hvad du sagde på forhånd -- er han utilfreds med den gave du har købt? I så fald ville jeg ganske kontant melde ud at så måtte han selv være med og købe. Den diskussion ville jeg ikke kunne holde ud.

Men for mig lyder det som et skænderi som er et surrogat for en dybere frustration. Og meget hårdt. Har du prøvet at få hul på om der er et underliggende problem?

Nej, ikke utilfreds men han sagde er der ikke andre gaver efter jeg havde vist ham spillet og så sagde jeg jo, noget hun kan være kreativ med, og så var det at han kom med den der at jeg havde sagt kreative spil. Jeg forstår ikke hvorfor det bliver kørt sådan op i en spids altså!! Herregud!

Helt ærligt så tænker jeg der er noget helt andet galt.

Herregud skændes i over et spil til en gave til jeres datter....

Man skændes ikke over sådan noget som voksne andet end hvis det bunder i at alt hvad den anden gør eller siger irriterer en.

Vi havde et vennepar der var sådan altid gnavede af hinanden altid vogtende og kritisk og slog ned på det mindste.

Det værste var at deres børn led. 

Alt den ufred og surhed slog alt glæde i huset ihjel . Og det var rædselfuldt for alle andre at se på. 

Forstår godt du synes det er hårdt.

Håber I får noget hjælp til at komme ud af den spiral og får vendt den båd .

Hvad er årsagen ,kan den stoppes eller hvad gør vi for at komme ud af det her for det er ulideligt for alle at være i .