Staffe skriver:
Sagen er den at han har været i behandling flere gange og nu går han igennem et forløb hvor han skal klare 12 trin og derefter blive sponsor for andre misbrugere, så han kan hjælpe dem. Han er virkelig på rette kurs, men jeg ved ikke om jeg har mistet det sidste jeg havde i mig. Jeg elsker ham og tror på ham. Tager ham med til familie fødselsdag osv. Alligevel siger jeg til ham at jeg er nødt til at finde ud af om jeg kan slippe fortiden og kigge fremad. Hvem vil jeg være med ham og hvem bliver jeg uden ham. Han er den første fyr jeg har tænkt på at få børn med, og han er perfekt til den rolle. Jeg vil bare så gerne føle mig tryg ved at han skal være med til at tage det store ansvar det er. Han kan ikke love mig at han aldrig falder i igen, men han sammenligner det med kræft, som kan komme igen og igen og alligevel må man kæmpe for sit liv fordi det ikke skal ødelægge en. Han har svært ved at være i et forhold hvor der er tvivl og der er ventetid på, hvornår jeg beslutter mig. Hvis jeg bliver skal jeg lægge hele min sjæl i det og sige nu det fremad. Er bare nødt til at finde ud af om jeg virkelig kan det.
Håber der er forståelse for det. Bliver nervøs når jeg læser om andre forhold hvor det virkelig ikke hår godt og tænker at hvis han ikke var syg så havde vi det fantastisk. Vi har det sindsygt godt når han er ovenpå og jeg tror på ham.
Jeg tror ikke du er klar til at give slip på ham endnu. Du tror på ham og ønsker inderligt at han forandre sig. Kræft og alkohol er to forskellige "sygdomme", kræft er man ikke selv herre over og har brug for lægelig behandling. Hvorimod alkoholen er en afhængig man selv må arbejde sig ud af evt. ved hjælp af antabus og terapi. Må jeg spørger om hvor gamle I er?
Det mest fornuftige i din situation er ikke at tænke på at få børn lige nu, når din kæreste ikke har stabiliseret sig selv og fået kontrol over sin alkoholtrang. Jeg er slet ikke i tvivl om at din kæreste har mange gode sider af sig selv, lige netop derfor er du stadig ved hans side. Men når hans afhængighed fylder jeres hverdag, slår du måske op til ham fordi du ikke tåler en dag mere i det.. Forestil dig så hvordan det ville være hvis du satte et barn i den verden?
Tænk ikke på familie nu, din kæreste skal kunne tage ansvar for sig selv, for man ved aldrig hvordan livet er når man får barn.. Intet er hvad man forestiller sig.
Jeg ønsker dig virkelig det bedste.
Anmeld
Citér
