hjertet siger go men hjernen siger no go

Hej alle sammen

Jeg er så frustreret og skriver derfor til jer for at komme ud med mine tanker, men også for at høre om andre har eller står i lignende situation og måske kan give gode råd.

Sagen er den at min kæreste ikke kan tåle at spille, drikke eller tage stoffer. Da jeg lærte ham at kende, vidste jeg intet til stofferne (coke), men var med på at han engang imellem tog i byen med vennerne og han spillede poker når han lige lystede. Jeg så intet problem med det da jeg kender mange der gør det uden negative følger.

Det har så kostet os uttallige af skænderier og tillidsbrud, da løgnene hobede sig op, i takt med at hans sygdomme blev værre. Han har nu været i behandling 3 gange over 1,5 år, hvor han startede med lodumani, derefter gik det op for ham at stofferne var dumme og måtte i behandling for det, men nu har han erkendt at alkohol heller ikke skal være en del af hans liv. Han er faldet i rigtig mange gange, og gjort mig usikker på om jeg egentlig vil blive med ham. Han har lige været i behandling igen og allerede 3 dage efter falder han i. (han havde ikke sluppet de venner som stadig drikker og tager stoffer). Jeg bliver så vred og slår op med ham i mobilen for i stedet for at han kom hjem, tog han til sin far i nogle dage.

Min tillid var lige blevet en smule stærkere imens han var i behandling og vi havde det fantastisk. Der var ingen skænderier og vi snakkede om ny bil og fremtid. Vi vil begge gerne have børn og har snakket om det siden vi fandt sammen for lidt over 3 år siden.

Jeg står med tvivl, brud på tilliden og respekten til ham, for han kan jo ikke sikre mig en fremtid uden tilbagefald. Han opdager hele tiden nye ting han skal ændre på når han falder i og han har da også rykket sig en smule siden dengang han startede i behandling, men bliver ved med at mangle flere ting at give slip på.

Jeg tror på at han bliver en god far og når han bare er ude af de dumme ting så er han omsorgsfuld og kærlig. Han gør meget for mig og os, men jeg har bare til tider svært ved at give slip på det negative og på fortiden, da den har fyldt rigtig meget.

Børn er ikke legetøj og jeg tager det derfor meget seriøst når jeg overvejer hvornår det skal ske. Det vil ikke være stabilt at få børn lige nu, men jeg vil så gerne føle mig sikker i mit forhold og have tryghed.

Jeg er ked af det blev et langt oplæg, men hvis nogen har erfaring med lignende eller selv har prøvet at stå med noget usikkerhed og samtidig en masse kærlighed til jeres mand, så skriv endelig noget.

Mit hjerte siger jo jeg burde kæmpe for han udvikler sig hele tiden og han gør det ikke for at såre mig, men hjernen tænker at jeg skal smutte fordi jeg ikke kan leve med at jeg ikke ved om han falder i igen og igen.

Øv det lyder hårdt! Kæmpe kram til jer begge

jeg synes det kommer lidt an på konsekvenserne af hvad der sker når han falder i. Spiller han formuen op, drikker han en eller 100 øl tar han stoffer eller bliver voldelig. Jeg håber du forstår hvad jeg mener 

ihvertfald tror jeg jeg ville sætte mig selv i en situation hvor du "nemt" kan gå hvis det bliver nødvendigt. Fx bo et sted du selv kan betale og tæt på dit arbejde og netværk. Og så ville jeg overveje om han uanset om i er sammen eller ej med de svagheder han har vil være en god far. Det har dit kommende barn fortjent. 

Jeg finder selv en stor tryghed i at jeg ved mine børn har verdens bedste far også hvis vi blir skilt en dag. 

Måske hans behandlingstilbud også har nogle tilbud til jer som par/dig som pårørende der kan hjælpe dig med at blive afklaret. 

Jeg vil dog sige det er hårdt at have børn og jeg ville nødigt have en mand der også havde brug for meget støtte i de hårde småbørns år. 

Held og lykke 

Mariehøne123 skriver:

Øv det lyder hårdt! Kæmpe kram til jer begge

jeg synes det kommer lidt an på konsekvenserne af hvad der sker når han falder i. Spiller han formuen op, drikker han en eller 100 øl tar han stoffer eller bliver voldelig. Jeg håber du forstår hvad jeg mener 

ihvertfald tror jeg jeg ville sætte mig selv i en situation hvor du "nemt" kan gå hvis det bliver nødvendigt. Fx bo et sted du selv kan betale og tæt på dit arbejde og netværk. Og så ville jeg overveje om han uanset om i er sammen eller ej med de svagheder han har vil være en god far. Det har dit kommende barn fortjent. 

Jeg finder selv en stor tryghed i at jeg ved mine børn har verdens bedste far også hvis vi blir skilt en dag. 

Måske hans behandlingstilbud også har nogle tilbud til jer som par/dig som pårørende der kan hjælpe dig med at blive afklaret. 

Jeg vil dog sige det er hårdt at have børn og jeg ville nødigt have en mand der også havde brug for meget støtte i de hårde småbørns år. 

Held og lykke 

Når han falder i så er det met med alkohol og stofferne. Pengene kan han godt miste lidt af men det er ikke så slemt som det har været engang. Han har ingen stopknap når det kommer til alkohol og typisk så tager han kun stoffer hvis han har drukket. Derfor stopper han også med det hele.

Når vi har det godt, så ser jeg ikke den dårlige udgave af ham. Han er naturligvis ikke den perfekte der har styr på alt og sørger for orden i hjemmet osv. Men alle har fejl og det er ikke de ting der gør mig nervøse.

Jeg har overvejet parterapi, eller anden form for hjælp som vi kan få sammen. Han går selv til møder som er gratis og skal igennem 12 trin der forhåbentlig kan få ham til at se tingene endnu bedre.

Du vækker bestemt en tanke i mig når du siger at han måske skal have hjælp samtidig med at der er brug for ham til barnet.

Staffe skriver:

Når han falder i så er det met med alkohol og stofferne. Pengene kan han godt miste lidt af men det er ikke så slemt som det har været engang. Han har ingen stopknap når det kommer til alkohol og typisk så tager han kun stoffer hvis han har drukket. Derfor stopper han også med det hele.

Når vi har det godt, så ser jeg ikke den dårlige udgave af ham. Han er naturligvis ikke den perfekte der har styr på alt og sørger for orden i hjemmet osv. Men alle har fejl og det er ikke de ting der gør mig nervøse.

Jeg har overvejet parterapi, eller anden form for hjælp som vi kan få sammen. Han går selv til møder som er gratis og skal igennem 12 trin der forhåbentlig kan få ham til at se tingene endnu bedre.

Du vækker bestemt en tanke i mig når du siger at han måske skal have hjælp samtidig med at der er brug for ham til barnet.

 

Jeg tror ihvertfald ikke jeg ville kunne tilgive hvis min kæreste svigtede (selvom jeg godt ved det er en sygdom) når jeg har været allermest presset bvi fik en der sov virkelig dårligt så det sidste halvanden år har jeg aldrig sovet mere end 3 timer sammenhængende hvilket gør det svært at overskue andres problemer. 

Ville du være bange for at han faldt i når han var alene med barnet? Det ville være en klar dealbreaker for mig. 

Inderst inde tror jeg godt du kender svarene du virker meget velovervejet. Hvor gamle er i? Kan i vente nogle år med at få børn så han kan være kommet videre?

Jeg kan kun sige en ting, så længe han stadig hænger ud med de samme venner, så kommer han aldrig ud af det her. 

Var det mig, så ville jeg foreslå at flytte væk derfra og starte på ny et helt andet sted + at han fortsætter i behandling. 

Good luck!

Vivienne skriver:

Jeg kan kun sige en ting, så længe han stadig hænger ud med de samme venner, så kommer han aldrig ud af det her. 

Var det mig, så ville jeg foreslå at flytte væk derfra og starte på ny et helt andet sted + at han fortsætter i behandling. 

Good luck!

Han har måtte sige farvel til samtlige mennesker da de ikke kan forstå alvoren i det han er igennem. Han gør mange ting for at holde sig fra dem. 

Angående flytning så har jeg overvejet det. Dog har jeg svært ved det da jeg kun har familie på sjælland og han har både på sjælland og i jylland. Jeg ved at han vil kunne undgå de forkerte venner men hvis han vil have fat i stoffer, alkohol eller en spillemaskine, så kan han gøre det alle steder. 

Staffe skriver:

Han har måtte sige farvel til samtlige mennesker da de ikke kan forstå alvoren i det han er igennem. Han gør mange ting for at holde sig fra dem. 

Angående flytning så har jeg overvejet det. Dog har jeg svært ved det da jeg kun har familie på sjælland og han har både på sjælland og i jylland. Jeg ved at han vil kunne undgå de forkerte venner men hvis han vil have fat i stoffer, alkohol eller en spillemaskine, så kan han gøre det alle steder. 

Hvis han gør det, så vil han ikke ud af det. Det lyder som om at han ikke er klar til at sige farvel til den der levemåde. 

Vivienne skriver:

Hvis han gør det, så vil han ikke ud af det. Det lyder som om at han ikke er klar til at sige farvel til den der levemåde. 

 

Det jeg mente med at hvis han virkelig vil have det så gør han det bare. Det er fordi der findes folk overalt i Danmark som sælger stoffer. Han kan tage ind på en kiosk og spille sine penge op eller tage på bar/værtshus hvis han vil drikke.  Jeg mener bare at det nytter ikke noget at flytte for alle tingene er lige rundt om hjørnet alligevel. Han skal selv sige stop og nej til tingene. 

Jeg er bare så frustreret over om der kan blive skabt det bånd der skal være i et forhold for så at kunne klare at blive en familie. Tænkte også om andre havde prøvet lignende. 

Det lyder som om at du selv kender svaret men har ikke helt afklaret det med dig selv. Du skriver din hjerne siger " no go" men hjerte siger "go".. 

Prøv at læs dit indlæg igennem, som hvis det var et du selv skulle svare på.

Din kæreste lyder som en ustabil person, der har en del at kæmpe med. Dog kaster han hurtigt håndklædet i ringen og du KAN IKKE tage kampen for ham. 

At få børn er mega hårdt, især imens de er små.. Det lyder lidt som om at du selv ønsker dig familie mm. men inderst inde godt ved at din kæreste ikke vil være den rigtige at få dette med lige pt. 

Er han god for dig? Hans afhængigheder er en stor del af ham og vil altid have indflydelse på jeres liv sammen, så længe han fortsætter. Måske er det på tide du stiller et ultimatium? 

Jeg ønsker dig al held og lykke 

JustMe123 skriver:

Det lyder som om at du selv kender svaret men har ikke helt afklaret det med dig selv. Du skriver din hjerne siger " no go" men hjerte siger "go".. 

Prøv at læs dit indlæg igennem, som hvis det var et du selv skulle svare på.

Din kæreste lyder som en ustabil person, der har en del at kæmpe med. Dog kaster han hurtigt håndklædet i ringen og du KAN IKKE tage kampen for ham. 

At få børn er mega hårdt, især imens de er små.. Det lyder lidt som om at du selv ønsker dig familie mm. men inderst inde godt ved at din kæreste ikke vil være den rigtige at få dette med lige pt. 

Er han god for dig? Hans afhængigheder er en stor del af ham og vil altid have indflydelse på jeres liv sammen, så længe han fortsætter. Måske er det på tide du stiller et ultimatium? 

Jeg ønsker dig al held og lykke 

Sagen er den at han har været i behandling flere gange og nu går han igennem et forløb hvor han skal klare 12 trin og derefter blive sponsor for andre misbrugere, så han kan hjælpe dem. Han er virkelig på rette kurs, men jeg ved ikke om jeg har mistet det sidste jeg havde i mig. Jeg elsker ham og tror på ham. Tager ham med til familie fødselsdag osv. Alligevel siger jeg til ham at jeg er nødt til at finde ud af om jeg kan slippe fortiden og kigge fremad. Hvem vil jeg være med ham og hvem bliver jeg uden ham. Han er den første fyr jeg har tænkt på at få børn med, og han er perfekt til den rolle. Jeg vil bare så gerne føle mig tryg ved at han skal være med til at tage det store ansvar det er. Han kan ikke love mig at han aldrig falder i igen, men han sammenligner det med kræft, som kan komme igen og igen og alligevel må man kæmpe for sit liv fordi det ikke skal ødelægge en. Han har svært ved at være i et forhold hvor der er tvivl og der er ventetid på, hvornår jeg beslutter mig. Hvis jeg bliver skal jeg lægge hele min sjæl i det og sige nu det fremad. Er bare nødt til at finde ud af om jeg virkelig kan det. 

Håber der er forståelse for det. Bliver nervøs når jeg læser om andre forhold hvor det virkelig ikke hår godt og tænker at hvis han ikke var syg så havde vi det fantastisk. Vi har det sindsygt godt når han er ovenpå og jeg tror på ham.