Kun 1 barn.

Sprit25 skriver:

Vi har idag valgt, at vi vil ikke have flere børn. Vi har en datter og os tre sammen gør livet perfekt. 

Dog er jeg mest spændt på omverdens reaktion, så derfor jer andre som har valgt et barn. Hvad siger I når andre spørger og hvad er det "væreste" i har fået smidt i hovedet

 

Jeg er selv ude i noget med: 

vi har det sgu meget godt og hvorfor ødelægge succes

Plejer at sige jeg lavede det perfekte barn første gang så behøver ikke prøve igen 

Men får os jævnligt kommentarer om at det da er synd for ham at han ikke har søskende og hvad så med den dag jeg dør og bla bla. 

Han har dog en lillesøster ved sin far  Og forhåbentligt inden længe endnu en lillebror/søster ved sin far. 

Han er nu 6 år og har efterhånden spurgt 2-3 af mine venner om ikke de vil være kærester med mig, så vi ku lave en lillesøskende han ku have herhjemme  

Sprit25 skriver:

Fordi folk spørger

Min datter er 2 og jeg bliver altid spurgt at venner, bekendte, familie ja sågar "fremmede" skal I ikke snart have nummer 2. Dertil vil mit svar jo så være fra nu af: Næh også ved jeg der vil komme 1000000 spørgsmål om hvorfor ikke

Og så svarer jeg frækt: og hvad så  det kommer ikke andre ved så ignorer eller luk den med det samme. 

Tror faktisk at det er super svært at gøre folk tilfredse hvad den slags angår.

Vi havde vores første barn som enebarn indtil han var 9 år. Igennem de mange år måtte vi høre meget for hvor synd det var han var enebarn, men pga han havde en autismediagnose og vi havde mange urolige år med det, samt min mands manglende lyst til flere børn, så var der ingen planer om flere.

At vi så fik nr. 2 da vores første var 9 år afstedkom også mange kommentarer om hvor synd det var de ingen glæde ville få af hinanden. Da vi så vælger at få barn nr. 3 og hun kun kom 15 mdr efter barn nr. 2 så måtte vi høre for hvor synd det var at de to var så tætte, for så kunne man jo ikke give den enkelte opmærksomhed nok.

Nu venter vi så nr. 4 som skulle have ankomst når vores nr. 3 er fyldt 4 år og det forstår folk heller ikke. For vi har jo begge køn så behøver man jo ikke at få flere børn og hvad skal vi iøvrigt med alle de børn.

Ja kan kun sige at jeg har hørt det bedste man kan gøre hvad angår børn er at få 2, en af hvert køn helst og så med ca. 4 års mellemrum. Den gruppe der gør det skulle efter sigende høre flest positive kommentarer om deres måde at reproducere sig på.

Sådan har mine to brødre gjort det og de hører ikke noget negativt. Min søster derimod har fået sine to første børn da hun var mellem 17-19 og sine to sidste børn da hun var 38 og 42 så hun er også lidt skæv i manges optik.

Har bare lært at sige at der er en god grund til at vi har gjort som vi har gjort og heldigvis har vores børn stor glæde af hinanden uanset aldersforskelle og har ikke oplevet noget negativt hverken ved den store aldersforskel eller på de to små der er meget tætte. Min mand er iøvrigt enebarn, da hans mor havde meget svært ved at få børn og han har heller aldrig nogensinde været ked af sit liv, fordi han ingen søskende har haft. Han har jo ikke kendt andet.

Så ja man skal gøre sit bedste med det man har her i livet og så kan andres meninger jo bare passe sig selv. Knus