Led og ked af min krop

slut fred ... jeg er i 16 + 2 og havde nok 5 kg " for meget " ved start .. der er nu et bildæk på min mave og folk ved ikke om jeg bare er blevet tyk eller er gravid , men jeg ved det , der er liv der inde og skid vær' med dem der kun kigger på "dækket"...

Jeg  mødte en gl dame i forbindelse med mit arbejde  , hun sagde  under en samtale, om hun syntes hun havde haft et godt liv "Det jeg fortryder allermest i løbet af  mit liv  ( hun var  over 90 år  ) det er al den tid jeg brugte på at tænke over om  jeg var for  tyk eller tynd , om andre tænke at jeg var for tyk eller tynd , al den tid og energi  , skulle jeg have brugt på  noget  smukt der glædede mig eller nogle andre ,  nu kan jeg ikke få den tid tilbage  "

 jeg var sgu lige ved at græde da  hun sagde det, og jeg tænker ofte over det,  når jeg lige får den tanke at jeg burde træne  noget mere så jeg kunne  komme ned i en str  40 ( før graviditeten) . Jeg arbejder på at elske  mig selv , endnu mere ;-)

du får et kæmpe kram af mig og gode vibes din vej

Nakedasja skriver:

Jeg er 24+6 idag..

Men jeg har faktisk ikke turde veje mig siden, så jeg tror jeg lytter til dit råd om ikke at veje mig.. Det gør mig bare ked af det og ude af den..

Jeg forsøger ikke at proppe mig med usunde sager, og jeg synes faktisk heller ikke det er slemt, det jeg spiser.. Det er nok mere at jeg mangler motion, men har bare slet ikke overskud og motivation til det for tiden :/

Jeg er 24+1 med nr 3 i dag, og er også 169 cm høj. Jeg har en krop der elsker at være tyk, og den bruger hver en undskyldning for at tage på

Vægten siger ca 83 kg (75,2 ved positiv test) og jeg ved at det bliver langt mere senere. Men jeg har sluttet fred med det, og vælger at tage kampen når lillebror er født og amningen kører. Der er ingen grund til at blive i dårligt humør nu, du får tid til lange ture og speltboller når baby er født