Psykisk ustabil... Det er sådan jeg føler mig i denne graviditet. Sådan havde jeg det ikke ved min første graviditet.
Jeg bryder sammen ved den mindste ting og kan græde som et lille barn i timevis. Jeg kan slet ikke styre det. Hvis nogetbekymrer mig, så kan jeg nemt bryde ud i gråd.
Min mand forstår mig ikke. Han kan slet ikke sætte sig ind i mit sted og jeg kan ikke forklare ham hvorfor jeg har det sådan ud over med "jeg er gravid"!
Her til morgen var mit barn ked af det, da det blev afleveret i institutionen og jeg brød sammen foran personalet. De var heldigvis meget forstående.
Jeg synes det er pinligt at jeg græder over ingenting. Jeg har aldrig været sådan før.
Har I prøvet det her? Hvor længe har man det sådan?
Hvis det skal være sådan hele graviditeten, så bliver det en lang en...
kh. Tudefjæs
hold op hvor jeg kender det... Er i dag 37 + 2 og har siden dag ét haft perioder, hvor jeg tuder over alt og intet.
Dette er min 3. graviditet og jeg har IKKE i de første to oplevet at være så sensitiv. Normalt er jeg en meget stærk og positiv person.. Og oplever nu mig selv som ekstrem sårbar, følsom og vag.
Jeg kunne tude over en slutning på en film, fordi den var sørgelig, trods heg faktisk slet ikke havde det filmen, kun den sørgelige 5.minutters afslutning!
Min datter er lige starter i skole, hvilket var noget hårdt for hende. Første skoledag, da hun skal slippe os, græder hun og jeg kan slet ikke rumme det og ender med at stor-tude (hvilket jeg aldrig gør og har normalt ingen problemer med at slippe hende eller rumme hendes følelser)!
Jeg kan tude over ingenting, har haft flere tude-ture hvor jeg græder over det mindste og bliver usikker på mig selv, min rolle som mor, min mand osv.
Jeg har normalt ingen mistillid til min mand og pludselig (det er 7 år siden jeg sidst gjorde det!) - Snager jeg i hans telefon og læser sms'er mm. da jeg er mistroisk overfor ham eller bok nærmere, bare ret usikker på mig selv...
Vi har en del konflikter om morgen for tiden, min datter og jeg - efter hun er starter i skole (for 3 uger siden) er hun så træt om morgen og reagerer med vrede. Ofte har vi svært ved at komme ud ad døren til tiden, fordi vi skal igennem diskussioner om tøj osv. Hun kan blive noget rigid og stædig.. Normalt plejer jeg sagtens at kunne rumme hende i de situationer, men har for tiden oplevet flere gange, hvor jeg hulkende bryder sammen i frustration og magtesløshed...
Så jo, jeg kender det alt for godt ig kan slet ikke kende mig selv her i min 3. graviditet! Glæder mig til det forhåbentlig er overstået om en 3 uger 
- for mig har det været aller værst i 3.trimester!
