Hvad skal jeg gøre? Beholde barnet?

Hej derude! 

Jeg er blevet gravid og jeg er 10 uger henne. Jeg ved ikke om jeg skal være glad eller hvad jeg skal være. Den mand jeg er blevet gravid med er ikke en jeg skal være kærester med og han har sagt at han ikke vil have noget med barnet at gøre...

Så er der også det at de første fire uger af min graviditet var jeg til fester og i byen, faktisk, stort set hver weekend. Der vidste jeg ikke at jeg var gravid. Kan barnet allerede være alkoholskadet?

Jeg er 24 år og jeg er igang med min uddannelse. Økonomisk kan det godt lade sig gøre, og jeg bor tæt på min familie og venner som ville kunne hjælpe. 

Til sidst vil jeg sige at jeg så udemærket godt ved at det var dumt at have ubeskyttet sex. Så det er ikke noget der behøves at blive nævnt i denne debat

Ser frem til at læse jeres svar!

Du skal selvfølgelig selv tage valget, men jeg kan fortælle dig om mit valg.

Jeg blev gravid med min ekskæreste - han ville overhovedet ikke have det barn. Selv skulle jeg nok have klaret det, men var det virkelig dét jeg ønskede? At sætte et uønsket barn i verden for at være alenemor? 

Jeg fik en abort - den bedste beslutning i mit liv. Kort tid efter sluttede forholdet, da det gik op for mig hvor dårlig han var for mig, på alle måder.

I dag har jeg min kernefamilie  gift med manden som jeg snart har været sammen med i 8 år og vi venter vores 3. datter.

Jeg har mange gange tænkt "hvor er jeg bare glad for at jeg ikke har en 10-årig som ikke ville være helt samme del af familien som de andre børn er - og som måske skulle pendle mellem mor og far". Jeg er virkelig virkelig glad for min beslutning.

Jeg håber på det bedste for dig 

Det er selvfølgelig kun dig der kan mærke om du skal have barnet eller ej. Synes ikke det er en absolut nødvendighed at have den perfekte kernefamilie for at det giver mening at sætte et barn i verden. 

Det vigtigste er om du selv ønsker dette barn brændende og inderligt. Det fortjener ethvert barn. Hvis ikke, så kunne det jo være det ikke er det rigtige tidspunkt i dit liv endnu. 

Hej derude! 

Jeg er blevet gravid og jeg er 10 uger henne. Jeg ved ikke om jeg skal være glad eller hvad jeg skal være. Den mand jeg er blevet gravid med er ikke en jeg skal være kærester med og han har sagt at han ikke vil have noget med barnet at gøre...

Så er der også det at de første fire uger af min graviditet var jeg til fester og i byen, faktisk, stort set hver weekend. Der vidste jeg ikke at jeg var gravid. Kan barnet allerede være alkoholskadet?

Jeg er 24 år og jeg er igang med min uddannelse. Økonomisk kan det godt lade sig gøre, og jeg bor tæt på min familie og venner som ville kunne hjælpe. 

Til sidst vil jeg sige at jeg så udemærket godt ved at det var dumt at have ubeskyttet sex. Så det er ikke noget der behøves at blive nævnt i denne debat

Ser frem til at læse jeres svar!

Kun DU kan vælge om du er klar. Og jeg vil ikke råde dig til noget, da jeg ikke kender dig.

Men jeg fik min søn, selvom faren ikke vil have noget med ham at gøre. Han er i dag 5. Han spørg selvfølgelig til en far, men fortæller at hans far ikke er klar til at være far lige nu, men at han har (nævner så navnet på ham han kan/må kalde far) Jeg var 21 da jeg fødte. Og jeg har aldrig fortrudt det. Jeg er glad for mit valg om at beholde ham selvom faren ikke vil ham, og at faren og jeg aldrig vil få en fremtid sammen.

Jeg har stortset stået alene altid, dog haft kæreste i et års tid. Og det er (for mit vedkomne) meget hårdt at være to om tingene. Jeg har nemmere når jeg er alene med det. Og både sønnen og jeg har det bedst når vi er selv. Ja det er selvfølgelig hårdt, men for mit vedkomne er det ikke så hårdt at jeg vil vælge abort.

Og du er 10 uger henne. Synes det er meget sent og få abort.

Tænkt dig rigtig godt om. Få lavet en for og imod liste, både på abort og, hvis du beholder barnet og snak evt. med nogen omkring det.

Ønsker dig held og lykke med det hele, og jeg håber at du vælger det rigtige for dig selv.

Anonym skriver:

Ja. Du skal selvfølgelig beholde barnet. 

I har kendt konsekvensen af ubeskyttet sex

Abort er ikke  og skal ikke ses som prævention

Min Holdning!

 

Bare et spørgsmål: Hvad skal abort ses som? Det er en afbrydelse af en uønsket graviditet, og så er det vel sagen underordnet, om der var tale om præventionssvigt eller manglende prævention. Barnet bliver ikke mere elsket og ønsket af, at forældrene har "dummet sig" - og det er vel barnets tarv, det hele handler om? Eller er det væsentligst, at forældrene får en lærestreg? 

Jeg mener bestemt ikke, det er smart at bruge abort som et bevidst alternativ til prævention, men når graviditeten er et faktum, er forhistorien ligegyldig - så handler det udelukkende om at se på fremtiden og det, man kan eller ikke kan tilbyde et barn. 

du skal gøre hvad du føler for,

personligt er jeg meget imod aborter, medmindre man har virkelig gode grunde til at det ville være mere synd for barnet at komme til verden. 

Så lyt til din mavefornemmelse, og mht. at jeg ka se nogen skriver du skal vælge en abort pga faren ikke vil have noget med barnet, synes jeg personligt det er "ligemeget" i den forstand at selvfølgelig er det synd at h*n kommer til at mangle en far, men når det så er sagt er det ikke jordens undergang, misforstå mig ikke, for det er selvfølgelig ikke drømme scenariet af få barn med en man ved ikke vil være der, både for baby og for dig. Men hvis du føler du kan klare det og give den lille spire et godt liv så synes jeg det er meget vigtigere end at faren ikke er i billedet. 

Har valgt at svare som anonym da jeg selv er gravid og mine homoner gør mig hurtig hidsig  og eftersom jeg ved folk herinde elsker at lege bedre vidende vælger jeg at være anonym. 

Det var hvertfald min personlige mening, håber du finder ud af hvad du vil og er bedst for dig og baby og så fuck alle andre