Vi skal have en snak

Jeg savner dig.
Dette var ikke hvad jeg drømte om ved at få et barn.
Jeg føler du hellere vil være i værkstedet end at være hjemme ved os.
Jeg føler du ikke synes jeg gør det godt nok. At jeg ikke er god nok til at holde huset, og give dig det du vil have.
Du giver mig dårlig samvittighed når jeg leger med vores søn, eller når han sover på mig. Når jeg endelig besøger nogen
får jeg igen dårlig samvittighed fordi jeg burde være hjemme og prøve at gøre rent og gør det pænt til du kommer hjem.
Jeg er misundelig over at du kan køre ud og hygge dig mens jeg skal være hjemme ved vores søn.
Jeg ville helst hvis vi kunne lave noget alle tre. Køre en tur, gå en tur eller bare spille et spil og være sammen.
Mit overskud bliver mindre og mindre. Jeg har mange ting jeg gerne ville nå. Male havemøblerne, ordne hans værelse men ikke
engang det kan jeg nå på en dag. Derfor gør det mig ked af det når du tror jeg sidder med ham for at undgå at lave husarbejde?
Hvis jeg havde tid til noget så havde jeg jo lavet noget af det jeg gerne vil og ikke bare siddet med ham hele dagen.
Ville du synes det var sjovt at være ''tvunget'' til at underholde ham hele dagen og når han endelig sover kan du ikke
flytte dig en milimeter fordi så vågner han? Hvis han bliver lagt alene sover han 10 min og vågner skrigende og er
endnu svære at få til at sove? Det er som om du ikke tror på mig når jeg prøver at fortælle om det. De dage jeg endelig får tid
til noget så har jeg også tømt opvaskemaskinen eller støvsuget. Men det opdager du ikke. Du ser det kun når jeg ikke har
nået det.

Dette er noget jeg har skrevet ned som jeg vil læse for min mand når han kommer hjem. Har prøvet at holde det sådan at jeg forklare hvordan jeg har det. Men synes det er svært...
Hvordan ville i opfatte det? 

Synes det er rigtig, rigtig fint skrevet. Og hvis det er dine følelser, så håber jeg han viser forståelse. 

Lige meget hvad, så er din søns behov vigtigere end de huslige pligter. Og din mand kan jo tage jeres søn når han kommer hjem, så du kan gøre lidt rent. Eller omvendt, så kan han gøre lidt rent, imens du har den lille. Det handler om samarbejde. 

At du føler han er ude og hygge sig imens du er "barnepige" for jeres søn er en følelse jeg også kender til. Det vigtigste er at i får snakket om det. 

Hør med ham om i kan lave nogle kompromiser, så du også får den fritid, som du har brug for. Og så i også får noget tid sammen 

Anonym skriver:

Jeg savner dig.
Dette var ikke hvad jeg drømte om ved at få et barn.
Jeg føler du hellere vil være i værkstedet end at være hjemme ved os.
Jeg føler du ikke synes jeg gør det godt nok. At jeg ikke er god nok til at holde huset, og give dig det du vil have.
Du giver mig dårlig samvittighed når jeg leger med vores søn, eller når han sover på mig. Når jeg endelig besøger nogen
får jeg igen dårlig samvittighed fordi jeg burde være hjemme og prøve at gøre rent og gør det pænt til du kommer hjem.
Jeg er misundelig over at du kan køre ud og hygge dig mens jeg skal være hjemme ved vores søn.
Jeg ville helst hvis vi kunne lave noget alle tre. Køre en tur, gå en tur eller bare spille et spil og være sammen.
Mit overskud bliver mindre og mindre. Jeg har mange ting jeg gerne ville nå. Male havemøblerne, ordne hans værelse men ikke
engang det kan jeg nå på en dag. Derfor gør det mig ked af det når du tror jeg sidder med ham for at undgå at lave husarbejde?
Hvis jeg havde tid til noget så havde jeg jo lavet noget af det jeg gerne vil og ikke bare siddet med ham hele dagen.
Ville du synes det var sjovt at være ''tvunget'' til at underholde ham hele dagen og når han endelig sover kan du ikke
flytte dig en milimeter fordi så vågner han? Hvis han bliver lagt alene sover han 10 min og vågner skrigende og er
endnu svære at få til at sove? Det er som om du ikke tror på mig når jeg prøver at fortælle om det. De dage jeg endelig får tid
til noget så har jeg også tømt opvaskemaskinen eller støvsuget. Men det opdager du ikke. Du ser det kun når jeg ikke har
nået det.

 

 

 

Dette er noget jeg har skrevet ned som jeg vil læse for min mand når han kommer hjem. Har prøvet at holde det sådan at jeg forklare hvordan jeg har det. Men synes det er svært...
Hvordan ville i opfatte det? 

Det er en rigtig god ide at vise ham det,så i kan få talt tingene igennem. Har i overvejet,at din mand skal passe baby en hel dag,så han kan få lidt større forståelse for din hverdag?

Kære du.

Jeg tror rigtig mange mødre sidder med en lignende fornemmelse, og at mange fædre har svært ved at forstå hverdagen med en lille baby som kræver stort set al tid.

Min mand forstod det først da han selv havde prøvet at være på barsel, FØR det var der meget af det der "hvorfor når du ikke også at" , eller "du har jo bare været hjemme" "du har jo masser af tid" osv. Efter en uge på barsel var det slut med det pjat Aldrig mere hørte jeg et my om at man har så meget tid når man er hjemme med baby..

Som en anden foreslår vil jeg sige at det er en god ide at han prøver at passe selv hele dagen for at få en smag af hvad det kræver. Måske flere dage..

Jeg håber han er lydhør, for det er ikke holdbart det andet..

Kender følelsen. Det er blevet bedre med tiden. Men føler virkelig med dig!!! Jeg synes du har beskrevet det fint! 

Det er så fint skrevet. Hvordan han vil reagerer ved ingen af os selvfølgelig. Men håber han vil tage i mod det med forståelse. Kram til dig

Kære du

Hvis det er så galt fat som det lyder til, er det ikke et sekund for tidligt at få sagt fra. 

Hvor er dine behov i alt dette? Du er på barsel, ja - men vel ikke ansat som hans husholderske? Egentlig synes jeg at du gerne må blive lidt vred (selvom dit brev helt sikkert er mere diplomatisk) - hvor vover han at give dit dårlig samvittighed når du giver omsorg til jeres barn? Så respekterer man da ikke hinanden som ligeværdige partnere, der i samarbejde skal have et hjem og en familie til at fungere? Han er da helt frit stillet til at svinge støvsugeren, når der trænger?

Hvordan agerer han selv, når han er alene med jeres fælles barn i jeres fælles hjem, som I er to om at have ansvaret for? Hvis svaret er, at det er han ikke rigtig ... Så er det vist ikke et øjeblik for tidligt?

Prøvede men han blev bare sur og mener ikke det for meget forlangt at jeg gør rent osv nu hvor han arbejder. Er om muligt mere ked af det nu.. 

Anonym skriver:

Prøvede men han blev bare sur og mener ikke det for meget forlangt at jeg gør rent osv nu hvor han arbejder. Er om muligt mere ked af det nu.. 

Tænker lige en masse grimme ord om din mand lige nu

Sådan en mand havde jeg også. Det er den samme mand jeg har endnu, bare en ændret person. Jeg gjorde det, at jeg malkede ud af mine bryster løbende over en tid, og så fik min mand vores barn en hel weekend (dvs. fra fredag til søndag) hvor han "overtog" den hverdag jeg havde med sønnike, og så skulle jeg gøre de ting udenfor hjemmet som jeg ikke havde nået i de måneder hvor jeg havde været nybagt mor, og så skulle jeg frem for alt have mine 8 timers søvn. 

Efter den weekend holdt han op med at være den mand du beskriver.

Måske skulle I prøve det?

Mvh. M

Anonym skriver:

Jeg savner dig.
Dette var ikke hvad jeg drømte om ved at få et barn.
Jeg føler du hellere vil være i værkstedet end at være hjemme ved os.
Jeg føler du ikke synes jeg gør det godt nok. At jeg ikke er god nok til at holde huset, og give dig det du vil have.
Du giver mig dårlig samvittighed når jeg leger med vores søn, eller når han sover på mig. Når jeg endelig besøger nogen
får jeg igen dårlig samvittighed fordi jeg burde være hjemme og prøve at gøre rent og gør det pænt til du kommer hjem.
Jeg er misundelig over at du kan køre ud og hygge dig mens jeg skal være hjemme ved vores søn.
Jeg ville helst hvis vi kunne lave noget alle tre. Køre en tur, gå en tur eller bare spille et spil og være sammen.
Mit overskud bliver mindre og mindre. Jeg har mange ting jeg gerne ville nå. Male havemøblerne, ordne hans værelse men ikke
engang det kan jeg nå på en dag. Derfor gør det mig ked af det når du tror jeg sidder med ham for at undgå at lave husarbejde?
Hvis jeg havde tid til noget så havde jeg jo lavet noget af det jeg gerne vil og ikke bare siddet med ham hele dagen.
Ville du synes det var sjovt at være ''tvunget'' til at underholde ham hele dagen og når han endelig sover kan du ikke
flytte dig en milimeter fordi så vågner han? Hvis han bliver lagt alene sover han 10 min og vågner skrigende og er
endnu svære at få til at sove? Det er som om du ikke tror på mig når jeg prøver at fortælle om det. De dage jeg endelig får tid
til noget så har jeg også tømt opvaskemaskinen eller støvsuget. Men det opdager du ikke. Du ser det kun når jeg ikke har
nået det.

 

 

 

Dette er noget jeg har skrevet ned som jeg vil læse for min mand når han kommer hjem. Har prøvet at holde det sådan at jeg forklare hvordan jeg har det. Men synes det er svært...
Hvordan ville i opfatte det? 

Jeg synes det er rigtigt flot skrevet, du bebrejder og angriber ham ikke, men fortæller hvordan du føler det, jeg ville ikke selv kunne have forklaret det så flot. 

Da jeg var på barsel med den mindste, følte jeg også altid at han skulle påpege alle de ting jeg ikke havde nået, men at han aldrig lagde mærke til hvad jeg rent faktisk havde lavet. Så jeg begyndte simpelthen at føre dagbog, jeg skrev alt hvad jeg lavede i løbet af dagen med præcise klokkeslæt, det fik ham til at se hvor meget jeg rent faktisk lavede, selvom det ikke så sådan ud. 

Han kunne godt føle jeg ikke havde vasket tøj en hel dag, til trods for jeg faktisk havde, vores datter havde bare snavset så meget til at der var ligeså meget da han kom hjem igen. 

Jeg håber det virker at læse brevet for ham, ellers kan du jo evt prøve at føre dagbog over det du laver også selvom det måske er små ting.