Jeg har stået i PRÆCIS din situation.
Min kæreste var 180 høj og vejede 67 kilo. Han var meget tynd og hadede sig selv. Han var helt ude i selvmords tanker.
En dag fortæller han mig, at han vil begynde på steroider. Jeg er 17, han er 19. Jeg elsker ham over alt på jorden, og fortæller ham ligesom dig, at det vil jeg ikke være med til!! Han siger at der ikke er noget valg, og at han virkelig har brug for at jeg støtter ham "du er det eneste jeg har" fortæller han.
(han har haft en rigtig skidt barndom og ungdom, og jeg har haft det lige modsatte.)
Han får fat i pillerne, og jeg stor tuder på dagligt basis. Jeg læser om alle bivirkninger. Den der falder mig i øje er, at han kan miste evnen til at få børn, hvilket var min største drøm at få.
Jeg fortæller ham bivirkningerne, men han er fast besluttet på, at der skal ske noget med hans krop NU.
I dag er vi 23 og 25. Kuren han tog gjorde intet overhovedet på det ydre af hans krop. For uden dem rette træning og kost, kan man alligevel skylle steroider lige ud i toilettet.
Men min frygt blev bekræftet. Efter 2 1/2 år og endnu ingen graviditet på trods af at vi virkelig har kæmpet, så ved man godt selv, hvad klokken er slået.
Anmeld
Citér