Min datter SAVNER sin far - gode råd søges

jamen hvis far leger hele tiden med hende og hun sover i hans seng og hos dig har hun måske en lidt mere normal dag hvor hun også leger selv så er det måske opmærksomheden hun savner..

en på 4 kan ikke sætte ord på tingene så når du spørger og hun virker afvisende tror jeg det skyldes at hun ikke formår at mærke efter og så afviser hun bare. Det er ikke et tegn på at du ikke skal grave, men snarere at du kan grave andre steder. 

hvis BH ikke ser det samme men at hun der savner jer begge lige meget tyder det på at det er noget der først kommer hjemme. Jeg ville ikke ændre samvær og bopæl så længe inst. ikke oplever et problem.. 

Newsence skriver:

jamen hvis far leger hele tiden med hende og hun sover i hans seng og hos dig har hun måske en lidt mere normal dag hvor hun også leger selv så er det måske opmærksomheden hun savner..

en på 4 kan ikke sætte ord på tingene så når du spørger og hun virker afvisende tror jeg det skyldes at hun ikke formår at mærke efter og så afviser hun bare. Det er ikke et tegn på at du ikke skal grave, men snarere at du kan grave andre steder. 

hvis BH ikke ser det samme men at hun der savner jer begge lige meget tyder det på at det er noget der først kommer hjemme. Jeg ville ikke ændre samvær og bopæl så længe inst. ikke oplever et problem.. 

Tænker du, at jeg skal lege mere med hende og inddrage hende på samme måde hjemme hos mig, som hun bliver hos sin far? Jeg tænkte enlig at årsagen er den du beskriver, hvorfor jeg aftalte med hende inden børnehaven, at vi skal lege med barbie dukker når hun bliver hentet. Jeg prøver at se om det har effekt - dog har hun også en storebror som skal have opmærksomhed.

Hun er meget pylret - hvis storebror gør det mindste græder hun, og forværre situationen - men det er nok meget normalt. Det virker bare som om, at far han pylre meget om hende..  

Det lyder som en far periode.. Min søn har været sådan ved både moren og jeg.  

Min kærestes datter der er 3 snart 4,  har haft sådan en far periode for ikke så lang tid siden. Det hårdt, men det er sådan det er.. Så kryds fingre for det kun er en periode ;-) 

Anonym skriver:

Tak for dit svar!

Jeg tror det skyldes deres tilknytning og at det måske er en periode i hendes liv. Jeg har spurgt lidt ind til det, hvor svaret er "det er bare fordi, jeg savner far". Jeg fortæller hende naturligvis, at det også er helt okay at savne far, men jeg kan godt være lidt bange for at spørge for meget ind til det, for hun virker meget afvisende for snakken.

Jeg har talt med børnehaven, og de oplever ikke noget - der savner hun os begge. De vil dog holde ekstra øje med hende.

Jeg hentede mine børn i går, og allerede om aftenen sagde hun, at hun savnede sin far. Hos ham sover hun i hans seng, hvilket nok giver lidt ekstra tryghed. Jeg puttede med hende, og det hjalp til at hun sov. I morges inden børnehave sagde hun igen, at hun savnede far.

Jeg spurgte hendes far, hvad han laver sammen med hende, hvor han svarede, at han leger med hende hele dagen og aftenen og hun er med til ALT (slå græs, lave mad osv.) Jeg er bekymret for hende ift. om hun bliver for afhængig af ham og om det er sundt? Hvad tænker i?

Jeg har desuden aftalt med hendes far, at han henter hende på torsdag.

Ikke for at nedgøre dig på nogen måde, men hvad mener du med at blive for afhængig af far og om det er sundt ?. I min lille verden er mor og far lige gode ( Ja, Jeg ved godt far ikke kan amme), men hvis det lige nu er far der har det største overskud til hende og at hun trives der, er det så ikke okay ?

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg har en søn på 6 år og en datter på 4 år. Jeg blev skilt fra min x-mad for ca. 3 år siden og vi bor med omkring 25 km afstand. Jeg har bopælen, men vi deler børnene (7/7). Børnene går i skole og børnehave tæt på deres bopæl.

Sagen er den, at min datter er begyndt at savne sin far meget! Hun begynder at tale om det på 4. eller 5. dagen (nogle gange først på 6. dagen), hvor hun spørger ind til, hvornår hun skal hjem til sin far. Hun siger "jeg savner far" og så græder hun ofte meget ulykkeligt, hvor hun kan have meget svært ved at stoppe igen.

Det skære i mit hjerte, at se hende sådan og jeg vil hende kun det bedste. Derfor er mit spørgsmål til jer - skal hun være mere hos sin far? Vi har talt om, at hun kan komme alene hjem til ham en dag før - man jeg er også angst for at miste hende eller forværre situationen, så hun får problemer med at være hos mig. Men som sagt, vil jeg hende kun det bedste, og hvis jeg får et gladere barn ved at lade hende være mest hos sin far, så må jeg ofre mig og min egen egoisme, selv om det er meget HÅRDT!

Min søn har det faktisk omvendt - han vil helst være hos mig, og han savner mig, når han er hos sin far. Dog græder han ikke - tror bare han nævner det ind imellem.. Men mener at han også har haft en periode som sin lillesøster, da han var på hendes alder.

Når jeg har min datter, får hun enormt meget kærlighed - vi hygger, snakker og griner - jeg kan ikke bedre mig som mor herom - jeg tror bare at hun har knyttet sig meget til sin far på det sidste.

Hjælp mig - hvad tænker i?

Måske en idé at tale i tlf / Skype midt på ugen? 

Anonym skriver:

Tænker du, at jeg skal lege mere med hende og inddrage hende på samme måde hjemme hos mig, som hun bliver hos sin far? Jeg tænkte enlig at årsagen er den du beskriver, hvorfor jeg aftalte med hende inden børnehaven, at vi skal lege med barbie dukker når hun bliver hentet. Jeg prøver at se om det har effekt - dog har hun også en storebror som skal have opmærksomhed.

Hun er meget pylret - hvis storebror gør det mindste græder hun, og forværre situationen - men det er nok meget normalt. Det virker bare som om, at far han pylre meget om hende..  

det er slet ikke det jeg siger. 

Det jeg siger er at grundet til savnet til far kan være mange og det bør undersøges inden I tager en beslutning. især når bh ikke oplever noget. 

ikke at alle hendes behov skal 100% dækkes for ja der er 2 børn men I skal stadig lytte til behovet. Og det kunne godt lyde som om hun kæmper med en del med jalousi også. 

måske er det bedste at hun er mere hos far, måske vil det kun gøre det værre. Det er det du skal forsøge at finde ud af inden I foretager jer nogle drastiske skridt

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg har en søn på 6 år og en datter på 4 år. Jeg blev skilt fra min x-mad for ca. 3 år siden og vi bor med omkring 25 km afstand. Jeg har bopælen, men vi deler børnene (7/7). Børnene går i skole og børnehave tæt på deres bopæl.

Sagen er den, at min datter er begyndt at savne sin far meget! Hun begynder at tale om det på 4. eller 5. dagen (nogle gange først på 6. dagen), hvor hun spørger ind til, hvornår hun skal hjem til sin far. Hun siger "jeg savner far" og så græder hun ofte meget ulykkeligt, hvor hun kan have meget svært ved at stoppe igen.

Det skære i mit hjerte, at se hende sådan og jeg vil hende kun det bedste. Derfor er mit spørgsmål til jer - skal hun være mere hos sin far? Vi har talt om, at hun kan komme alene hjem til ham en dag før - man jeg er også angst for at miste hende eller forværre situationen, så hun får problemer med at være hos mig. Men som sagt, vil jeg hende kun det bedste, og hvis jeg får et gladere barn ved at lade hende være mest hos sin far, så må jeg ofre mig og min egen egoisme, selv om det er meget HÅRDT!

Min søn har det faktisk omvendt - han vil helst være hos mig, og han savner mig, når han er hos sin far. Dog græder han ikke - tror bare han nævner det ind imellem.. Men mener at han også har haft en periode som sin lillesøster, da han var på hendes alder.

Når jeg har min datter, får hun enormt meget kærlighed - vi hygger, snakker og griner - jeg kan ikke bedre mig som mor herom - jeg tror bare at hun har knyttet sig meget til sin far på det sidste.

Hjælp mig - hvad tænker i?

Min datter har også grædt sådan over sin far det bare en periode. Hun er bare ked af hun ikke kan have både dig og hendes far hverdag 

Jeg tænker, som flere andre, at din datter har det svært med at undvære sine forældre på skift i en hel uge. 

Jeg ville prøve at arbejde på, at du og din eksmand hver henter børnene en dag midt på 'den andens uge', kører dem hjem til den anden og evt spiser med. Jeg er helt med på, at det er ekstra besvær og muligvis akavet for jer voksne, men det kunne være fantastisk for jeres børn. Og det behøver jo ikke fortsætte i ti år. Et par år ville være en god start.

L-mor skriver:

Jeg tænker, som flere andre, at din datter har det svært med at undvære sine forældre på skift i en hel uge. 

Jeg ville prøve at arbejde på, at du og din eksmand hver henter børnene en dag midt på 'den andens uge', kører dem hjem til den anden og evt spiser med. Jeg er helt med på, at det er ekstra besvær og muligvis akavet for jer voksne, men det kunne være fantastisk for jeres børn. Og det behøver jo ikke fortsætte i ti år. Et par år ville være en god start.

Tak for svart!

Min x-mand er desværre ikke helt enig i det - eller han vil i hvert fald ikke være med til sådan nogle aftaler. Vi er desværre meget uenige og han synes altid at jeg tager mit arbejde med hjem (socialrådgiver), når jeg begynder at annalysere på børnenes behov og vores fejl. Jeg ønsker dem kun det bedste og derfor snakker jeg ind imellem om hvad vi kan gøre bedre eller anderledes og han bliver altid sur.

kesuh skriver:

Det lyder som en far periode.. Min søn har været sådan ved både moren og jeg.  

Min kærestes datter der er 3 snart 4,  har haft sådan en far periode for ikke så lang tid siden. Det hårdt, men det er sådan det er.. Så kryds fingre for det kun er en periode ;-) 

Tak for dit svar, det giver mening og jeg håber snart det går over! :-)