Min datter SAVNER sin far - gode råd søges

Hej med jer

Jeg har en søn på 6 år og en datter på 4 år. Jeg blev skilt fra min x-mad for ca. 3 år siden og vi bor med omkring 25 km afstand. Jeg har bopælen, men vi deler børnene (7/7). Børnene går i skole og børnehave tæt på deres bopæl.

Sagen er den, at min datter er begyndt at savne sin far meget! Hun begynder at tale om det på 4. eller 5. dagen (nogle gange først på 6. dagen), hvor hun spørger ind til, hvornår hun skal hjem til sin far. Hun siger "jeg savner far" og så græder hun ofte meget ulykkeligt, hvor hun kan have meget svært ved at stoppe igen.

Det skære i mit hjerte, at se hende sådan og jeg vil hende kun det bedste. Derfor er mit spørgsmål til jer - skal hun være mere hos sin far? Vi har talt om, at hun kan komme alene hjem til ham en dag før - man jeg er også angst for at miste hende eller forværre situationen, så hun får problemer med at være hos mig. Men som sagt, vil jeg hende kun det bedste, og hvis jeg får et gladere barn ved at lade hende være mest hos sin far, så må jeg ofre mig og min egen egoisme, selv om det er meget HÅRDT!

Min søn har det faktisk omvendt - han vil helst være hos mig, og han savner mig, når han er hos sin far. Dog græder han ikke - tror bare han nævner det ind imellem.. Men mener at han også har haft en periode som sin lillesøster, da han var på hendes alder.

Når jeg har min datter, får hun enormt meget kærlighed - vi hygger, snakker og griner - jeg kan ikke bedre mig som mor herom - jeg tror bare at hun har knyttet sig meget til sin far på det sidste.

Hjælp mig - hvad tænker i?

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg har en søn på 6 år og en datter på 4 år. Jeg blev skilt fra min x-mad for ca. 3 år siden og vi bor med omkring 25 km afstand. Jeg har bopælen, men vi deler børnene (7/7). Børnene går i skole og børnehave tæt på deres bopæl.

Sagen er den, at min datter er begyndt at savne sin far meget! Hun begynder at tale om det på 4. eller 5. dagen (nogle gange først på 6. dagen), hvor hun spørger ind til, hvornår hun skal hjem til sin far. Hun siger "jeg savner far" og så græder hun ofte meget ulykkeligt, hvor hun kan have meget svært ved at stoppe igen.

Det skære i mit hjerte, at se hende sådan og jeg vil hende kun det bedste. Derfor er mit spørgsmål til jer - skal hun være mere hos sin far? Vi har talt om, at hun kan komme alene hjem til ham en dag før - man jeg er også angst for at miste hende eller forværre situationen, så hun får problemer med at være hos mig. Men som sagt, vil jeg hende kun det bedste, og hvis jeg får et gladere barn ved at lade hende være mest hos sin far, så må jeg ofre mig og min egen egoisme, selv om det er meget HÅRDT!

Min søn har det faktisk omvendt - han vil helst være hos mig, og han savner mig, når han er hos sin far. Dog græder han ikke - tror bare han nævner det ind imellem.. Men mener at han også har haft en periode som sin lillesøster, da han var på hendes alder.

Når jeg har min datter, får hun enormt meget kærlighed - vi hygger, snakker og griner - jeg kan ikke bedre mig som mor herom - jeg tror bare at hun har knyttet sig meget til sin far på det sidste.

Hjælp mig - hvad tænker i?

Ville det være en mulighed at din eksmand henter hende i børnehave en dag i din uge og så afleverer hende igen næste morgen?

karisima skriver:

Ville det være en mulighed at din eksmand henter hende i børnehave en dag i din uge og så afleverer hende igen næste morgen?

Jeg har spurgt ham, men i denne uge hvor jeg skal have dem fra mandag til mandag, så kan han først finde tid til det på søndag..

Savner hun dig når hun er ved sin far?
Jeg tænker det er en helt naturlig proces at hun savner far når hun er ved mor. 

Sprit25 skriver:

Savner hun dig når hun er ved sin far?
Jeg tænker det er en helt naturlig proces at hun savner far når hun er ved mor. 

 

Hun savner ikke mig, når hun er ved sin far - hun fortæller ham, at når hun er ved mig, så savner hun ham så meget, at hun nogle gange græder

kunne godt lyde som om hun ikke helt trives med ordningen, jeg ville overveje at lade hende være mere ved far kan sagtens ske det vender lige pludselig og så er det kun dig der dur, man kan sige at fordelen ved godt samarbejde er at man kan være fleksibel i forhold til børnene, og tilgodese deres behov og "mor/far faser" ... Håber i finder en løsning der virker for jeres pige

Jeg har været der - føler med dig. Det er ikke s... sjovt. 

Min søn er også i 7/7-ordning og har også i perioder savnet sin far. Det har været rigtig vigtigt for mig at han altid har turdet sige til mig, hvis han hellere vil hjem til sin far. Han skal ikke tage for meget hensyn. Derfor har jeg altid prøvet at tage det med et smil og give ham et og fortælle ham at det er helt ok - ligegyldigt hvor ondt det har gjort i mig. Jeg har altid tilbudt ham, at han gerne måtte komme hjem til sin far, når han trængte - hvis altså far havde tid. 

Jrg tror det kommer lidt i perioder. Vi har efterfølgende oplevet at han er blevet ked at det hos sin far og har villet hjem til mig. Det skifter.

Jeg tror det vigtigste er, at hun føler sig hørt af dig og ved at det er helt ok at savne den anden. Det må da være s.... svært hele tiden at skulle undvære noget af sin familie. 

først vil jeg sige jeg syntes det er SÅ flot du er villig til at opgive egne behov frem for hendes. DOG tænker jeg at du skal finde ud af hvorfor hun savner far så meget. 

Er det blot fordi hun er mere knyttet til ham så fint.

MEN der kan jo være mange grunde. Er det sådan at den store måske tager alt fars opmærksomhed? For så er løsningen måske at forskyde deres dage således at de begge har en dag alene med hver af jer.

Går far igennem en periode med travlhed( som vi alle kender) og er han derfor ikke så nærværende? For er dette tilfældet vil ekstra tid hos far jo blot forstærke følelsen af fravær.

Grunden til jeg tænker travlhed er at du fortæller at han først har tid til at have hende søndag. Hvis fra har meget travlt er det måske bedst at hun er lidt mere hos dig, hvis så far kan være mere tilstede når hun så endelig er der? 

Misforstå mig ikke. Jeg prøver ikke at nedgøre din eks. for at have travlt, tværtimod. Men jeg mener det er vigtigt at du undersøger grunden til at din datter savner sin far så meget inden I begynder at lave om på aftalerne.

Nu ved jeg ikke præcis hvor længe hun har savnet sin far, men børn har jo perioder af forskellig art, men mest af alt har de brug for stabilitet så jeg vil foreslå at der skal gå noget tid hvor hun savner sin far så meget, før I ændrer jeres samvær. Er hun mere hos sin far skal hun også ifølge loven skifte bopæl( den der har barnet mest skal have bopælen, Sådan var det ihvertfald for 5 år siden)  og bor I evt. i hver sin by/kommune kan dette også få konsekvenser for hende, da der kan komme inst. skift på tale mm. 

Så med mindre dette savn har været der længe ( som i min. 2-3 måneder) så ville jeg ikke lave ændringer overhoved. Og slet ikke før jeg kendte grunden til hendes savn. Jeg ville rumme hendes følelser. Grave i grunden og måske finde alternativer som eks. en anden skifte dag, eller faste ringe/skype opkald mellem hende og far, at I spiser sammen en gang i mellem i din uge eller hvad der nu virker netop for jer og hende. 

held og lykke. Syntes du er en sej mor 

Newsence skriver:

først vil jeg sige jeg syntes det er SÅ flot du er villig til at opgive egne behov frem for hendes. DOG tænker jeg at du skal finde ud af hvorfor hun savner far så meget. 

Er det blot fordi hun er mere knyttet til ham så fint.

MEN der kan jo være mange grunde. Er det sådan at den store måske tager alt fars opmærksomhed? For så er løsningen måske at forskyde deres dage således at de begge har en dag alene med hver af jer.

 

Går far igennem en periode med travlhed( som vi alle kender) og er han derfor ikke så nærværende? For er dette tilfældet vil ekstra tid hos far jo blot forstærke følelsen af fravær.

Grunden til jeg tænker travlhed er at du fortæller at han først har tid til at have hende søndag. Hvis fra har meget travlt er det måske bedst at hun er lidt mere hos dig, hvis så far kan være mere tilstede når hun så endelig er der? 

Misforstå mig ikke. Jeg prøver ikke at nedgøre din eks. for at have travlt, tværtimod. Men jeg mener det er vigtigt at du undersøger grunden til at din datter savner sin far så meget inden I begynder at lave om på aftalerne.

 

Nu ved jeg ikke præcis hvor længe hun har savnet sin far, men børn har jo perioder af forskellig art, men mest af alt har de brug for stabilitet så jeg vil foreslå at der skal gå noget tid hvor hun savner sin far så meget, før I ændrer jeres samvær. Er hun mere hos sin far skal hun også ifølge loven skifte bopæl( den der har barnet mest skal have bopælen, Sådan var det ihvertfald for 5 år siden)  og bor I evt. i hver sin by/kommune kan dette også få konsekvenser for hende, da der kan komme inst. skift på tale mm. 

Så med mindre dette savn har været der længe ( som i min. 2-3 måneder) så ville jeg ikke lave ændringer overhoved. Og slet ikke før jeg kendte grunden til hendes savn. Jeg ville rumme hendes følelser. Grave i grunden og måske finde alternativer som eks. en anden skifte dag, eller faste ringe/skype opkald mellem hende og far, at I spiser sammen en gang i mellem i din uge eller hvad der nu virker netop for jer og hende. 

 

held og lykke. Syntes du er en sej mor 

Tak for dit svar!

Jeg tror det skyldes deres tilknytning og at det måske er en periode i hendes liv. Jeg har spurgt lidt ind til det, hvor svaret er "det er bare fordi, jeg savner far". Jeg fortæller hende naturligvis, at det også er helt okay at savne far, men jeg kan godt være lidt bange for at spørge for meget ind til det, for hun virker meget afvisende for snakken.

Jeg har talt med børnehaven, og de oplever ikke noget - der savner hun os begge. De vil dog holde ekstra øje med hende.

Jeg hentede mine børn i går, og allerede om aftenen sagde hun, at hun savnede sin far. Hos ham sover hun i hans seng, hvilket nok giver lidt ekstra tryghed. Jeg puttede med hende, og det hjalp til at hun sov. I morges inden børnehave sagde hun igen, at hun savnede far.

Jeg spurgte hendes far, hvad han laver sammen med hende, hvor han svarede, at han leger med hende hele dagen og aftenen og hun er med til ALT (slå græs, lave mad osv.) Jeg er bekymret for hende ift. om hun bliver for afhængig af ham og om det er sundt? Hvad tænker i?

Jeg har desuden aftalt med hendes far, at han henter hende på torsdag.

FruK skriver:

Jeg har været der - føler med dig. Det er ikke s... sjovt. 

Min søn er også i 7/7-ordning og har også i perioder savnet sin far. Det har været rigtig vigtigt for mig at han altid har turdet sige til mig, hvis han hellere vil hjem til sin far. Han skal ikke tage for meget hensyn. Derfor har jeg altid prøvet at tage det med et smil og give ham et og fortælle ham at det er helt ok - ligegyldigt hvor ondt det har gjort i mig. Jeg har altid tilbudt ham, at han gerne måtte komme hjem til sin far, når han trængte - hvis altså far havde tid. 

Jrg tror det kommer lidt i perioder. Vi har efterfølgende oplevet at han er blevet ked at det hos sin far og har villet hjem til mig. Det skifter.

Jeg tror det vigtigste er, at hun føler sig hørt af dig og ved at det er helt ok at savne den anden. Det må da være s.... svært hele tiden at skulle undvære noget af sin familie. 

Tak for dit svar - det er nemlig rigtig hårdt, især fordi man vil gøre alt for dem, og hader at se dem ulykkelige.

Jeg tror også meget af det skyldes en periode