Hvad tænker i om denne far?

Jupiter skriver:

Her kommer en række situationer som alle har fundet sted siden der er kommet børn til i familien (børnene er 3 år og ½ år):

 

1. Far går på loftet for lige at ordne et eller andet, vender sig om og dér står det store barn for enden af trappen/stigen som er kravlet op til ham uden at han har opdaget det (kun far og barn var hjemme, barnet var 2 år på det tidspunkt)

2. Det store barn sidder ved spisebordet og har lige spist. Det er beskidt og skal tørres i ansigtet. Der er ikke lige vådservietter på bordet, så far tager karkluden fra håndvasken og vil bruge den (mor får det stoppet i tide!).

3. Det store barn skal i bad. Far fylder badekaret, sætter barnet i og går ind i stuen og sætter sig til at se TV. Her er ikke udsyn til badeværelset, og han kan ikke se barnet, men han mener det er okay at barnet sidder derude selv.

4. Det lille barn skal sidde med ved spisebordet i tripp trapp new born stolen. Far sætter barnet i, men giver det ikke sele på, da han ikke mener det er nødvendigt. (Barnet kan hive sig selv næsten op at sidde, knap 5 mdr gammel)

5. Det store barn sidder ved poolen alene (kan ikke svømme), mens far slår græs i haven. Far siger at han kan se det hver anden gang han drejer græsslåmaskinen, og hvis hun falder i, er det ikke noget problem for så kan han bare hoppe i efter hende.

6. Det lille barn græder om natten og det er fars tur til at stå op. Far forsøger at give mad og gå lidt rundt med barnet men barnet græder stadig. Efter 10-15 minutter lægger han barnet i kravlegården i stuen, lukker døren dertil og går ind i sin seng og sover videre. (mor står selvfølgelig op og går ind til barnet!)

7. Far laver mad og det store barn sidder ved siden af og kigger på. Far skal pudse næse, så han efterlader barnet på køkkenbordet ved siden af den varme kogeplade mens han pudser næse på toilettet.

8. Det store barn får fat i en 500 mg smertestillende pille som ligger på køkkenbordet. Far opdager det, men vasker lige sine hænder færdige før han tager pillen ud af munden på barnet.

9. Far fortæller stolt mor at nu har han lært det store barn hvordan man tænder for ovnen (det gør jo ikke noget, man kan bare sætte børnesikring på)

 

 

Det her er selvfølgelig kun små udpluk af en hverdag, og mor er farvet af sine egen holdninger, og har naturligvis følelser i klemme.

Far siger at han ikke synes at de her ting er forkerte. Han siger at han selv har prøvet farlige ting da han var barn, og at han synes at mor bare vil have det på sin egen måde.

Hvad er jeres umiddelbare tanker? Det er nogle gange godt med objektive syn på sagerne.

Han lyder meget uansvarlig. Hvis jeg var dig, ville jeg ikke lade ham være alene med børnene.

Jupiter skriver:

Her kommer en række situationer som alle har fundet sted siden der er kommet børn til i familien (børnene er 3 år og ½ år):

 

1. Far går på loftet for lige at ordne et eller andet, vender sig om og dér står det store barn for enden af trappen/stigen som er kravlet op til ham uden at han har opdaget det (kun far og barn var hjemme, barnet var 2 år på det tidspunkt)

2. Det store barn sidder ved spisebordet og har lige spist. Det er beskidt og skal tørres i ansigtet. Der er ikke lige vådservietter på bordet, så far tager karkluden fra håndvasken og vil bruge den (mor får det stoppet i tide!).

3. Det store barn skal i bad. Far fylder badekaret, sætter barnet i og går ind i stuen og sætter sig til at se TV. Her er ikke udsyn til badeværelset, og han kan ikke se barnet, men han mener det er okay at barnet sidder derude selv.

4. Det lille barn skal sidde med ved spisebordet i tripp trapp new born stolen. Far sætter barnet i, men giver det ikke sele på, da han ikke mener det er nødvendigt. (Barnet kan hive sig selv næsten op at sidde, knap 5 mdr gammel)

5. Det store barn sidder ved poolen alene (kan ikke svømme), mens far slår græs i haven. Far siger at han kan se det hver anden gang han drejer græsslåmaskinen, og hvis hun falder i, er det ikke noget problem for så kan han bare hoppe i efter hende.

6. Det lille barn græder om natten og det er fars tur til at stå op. Far forsøger at give mad og gå lidt rundt med barnet men barnet græder stadig. Efter 10-15 minutter lægger han barnet i kravlegården i stuen, lukker døren dertil og går ind i sin seng og sover videre. (mor står selvfølgelig op og går ind til barnet!)

7. Far laver mad og det store barn sidder ved siden af og kigger på. Far skal pudse næse, så han efterlader barnet på køkkenbordet ved siden af den varme kogeplade mens han pudser næse på toilettet.

8. Det store barn får fat i en 500 mg smertestillende pille som ligger på køkkenbordet. Far opdager det, men vasker lige sine hænder færdige før han tager pillen ud af munden på barnet.

9. Far fortæller stolt mor at nu har han lært det store barn hvordan man tænder for ovnen (det gør jo ikke noget, man kan bare sætte børnesikring på)

 

 

Det her er selvfølgelig kun små udpluk af en hverdag, og mor er farvet af sine egen holdninger, og har naturligvis følelser i klemme.

Far siger at han ikke synes at de her ting er forkerte. Han siger at han selv har prøvet farlige ting da han var barn, og at han synes at mor bare vil have det på sin egen måde.

Hvad er jeres umiddelbare tanker? Det er nogle gange godt med objektive syn på sagerne.

Ved ikk lige hvad jeg tænker... 

1-2 kunne jeg nok også have gjort uden lige at tænke mig om.. 

3 min søn sad også alene i børnebadekar på det tidspunkt.. 

4 hvis man sidder ved bordet kan jeg ikk se problemet.. 

5-6 uansvarligt.. 

7 har jeg også gjort uden at tænke mig om.. 

8-9 uansvarligt..  (vil så lige sige at det med at vaske fingre.. Hvis folk panikker reagerer man forskelligt) 

Jupiter skriver:

Vil du måske udpege de ting som du ikke ville acceptere?

Jeg ville ikke acceptere at han forlod et grædende barn - den med kogeplade og poolen har jeg det også svært med. Resten lyder tankeløst og dumt, uden at være ekstreme...

Jeg tænker at far er uansvarlig, men at mor måske også er lidt for overbeskyttende. Og måske så skal mor lære at slappe lidt af, men så til gengæld tale med store bogstaver, når far gør noget som er meget uansvarligt.

Men hvis alt fra at ville tørre barnets mund med en karklud (det tvivler jeg på nogen dør af) til at lade et lille barn sidde på kanten af en pool uden opsyn møder samme paniske/fordømmende reaktion fra mor, så bliver far måske immun eller trodsig.

Far skal have lov til at være far på sin måde (så længe barnet ikke udsættes for fare eller omsorgssvigt), så måske du skal vælge dine kampe lidt mere med omhu og give ham lidt plads. Tænker at nogle af handlingerne måske nærmest bliver et stille oprør mod det faren anser for et for overbeskyttende miljø. Så må finde en middelvej, hvor alle overlever og har det godt

1. Det kan jeg ikke se noget forkert i,  børn er nogle gange hurtige

2. Han døde næppe af at blive vasket af med karkluden,  går ud fra i skifter den som man skal,  så så beskidt kan den næppe være

3. Det ville jeg så ikke acceptere og sige at når man har børn i bad så sidder man derude,  så må man tage ipaden eller andet med og se tv på,  hvis det er så vigtigt

4. Hmm,  ja jeg har selv gjort det. -  det er dumt,  så er det vist det

5. Det samme svar som ved badet

6. En ting er at man forsøger om barnet falder til ro selv,  hvis man ligger det,  men man ligger sig self.  Ikke til at sove hvis barnet skriger 

7. Igen dumt 

8. Igen dumt

9. Dumt

Hans handlinger bærer præg af at han ikke tænker sig om,  de fleste af tingene ville jeg måske bare gøre opmærksom på ikke er smart,  men nogle af tingene ville jeg sige klart at der skulle han ikke prøve på igen

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Nogle af tingene virker som helt almindelige "dumme" fejl, som enhver forældre kan komme til at begå i en travl og træt hverdag. 

Et par af dem virker til gengæld som direkte vanvid og grænsende til omsorgssvigt. Jeg ville som mor ganske enkelt aldrig lade far behandle vores fælles børn således. Havde det ikke hjulpet med alvorssnak, ville jeg faktisk overveje at tage mine børn og gå min vej...

Hvis man tager sine børn og går så skal far jo være alene med dem når han har samvær... 

DKA skriver:

Hvis man tager sine børn og går så skal far jo være alene med dem når han har samvær... 

Det var ment sådan i lidt overført betydning - at jeg ikke kunne leve i et forhold med en mand der var sådan overfor børn...

Jeg tænker at det ikke ville være et menneske,som jeg kunne være sammen med.

Og så lyder han direkte uegnet som far.

Hvis det at blive tørret om munden med en karklud sidestilles i sværhedsgrad med en eventuel medicinforgiftning af paracetamol eller drukning i pool (som kan ske lydløst og på et splitsekund og man skal derfor have øjne på barnet hele tiden), så leger mor fejlfinder og ulven kommer. De hændelser, hvor far måske kunne bringes til at forstå, at det virkelig ikke er i orden, risikerer at drukne i ubetydeligheder og konstant skæld ud. Om han er usikker og skjuler det, eller skråsikker og trodsig, så bliver det kun værre af hele tiden at blive gjort opmærksom på sine fejl, store som små. Lyder til der fra begge sider kunne være brug for bedre kommunikation og respekt for hinandens meninger. 

Jupiter skriver:

Her kommer en række situationer som alle har fundet sted siden der er kommet børn til i familien (børnene er 3 år og ½ år):

 

1. Far går på loftet for lige at ordne et eller andet, vender sig om og dér står det store barn for enden af trappen/stigen som er kravlet op til ham uden at han har opdaget det (kun far og barn var hjemme, barnet var 2 år på det tidspunkt)

2. Det store barn sidder ved spisebordet og har lige spist. Det er beskidt og skal tørres i ansigtet. Der er ikke lige vådservietter på bordet, så far tager karkluden fra håndvasken og vil bruge den (mor får det stoppet i tide!).

3. Det store barn skal i bad. Far fylder badekaret, sætter barnet i og går ind i stuen og sætter sig til at se TV. Her er ikke udsyn til badeværelset, og han kan ikke se barnet, men han mener det er okay at barnet sidder derude selv.

4. Det lille barn skal sidde med ved spisebordet i tripp trapp new born stolen. Far sætter barnet i, men giver det ikke sele på, da han ikke mener det er nødvendigt. (Barnet kan hive sig selv næsten op at sidde, knap 5 mdr gammel)

5. Det store barn sidder ved poolen alene (kan ikke svømme), mens far slår græs i haven. Far siger at han kan se det hver anden gang han drejer græsslåmaskinen, og hvis hun falder i, er det ikke noget problem for så kan han bare hoppe i efter hende.

6. Det lille barn græder om natten og det er fars tur til at stå op. Far forsøger at give mad og gå lidt rundt med barnet men barnet græder stadig. Efter 10-15 minutter lægger han barnet i kravlegården i stuen, lukker døren dertil og går ind i sin seng og sover videre. (mor står selvfølgelig op og går ind til barnet!)

7. Far laver mad og det store barn sidder ved siden af og kigger på. Far skal pudse næse, så han efterlader barnet på køkkenbordet ved siden af den varme kogeplade mens han pudser næse på toilettet.

8. Det store barn får fat i en 500 mg smertestillende pille som ligger på køkkenbordet. Far opdager det, men vasker lige sine hænder færdige før han tager pillen ud af munden på barnet.

9. Far fortæller stolt mor at nu har han lært det store barn hvordan man tænder for ovnen (det gør jo ikke noget, man kan bare sætte børnesikring på)

 

 

Det her er selvfølgelig kun små udpluk af en hverdag, og mor er farvet af sine egen holdninger, og har naturligvis følelser i klemme.

Far siger at han ikke synes at de her ting er forkerte. Han siger at han selv har prøvet farlige ting da han var barn, og at han synes at mor bare vil have det på sin egen måde.

Hvad er jeres umiddelbare tanker? Det er nogle gange godt med objektive syn på sagerne.

6 og 7 ville jeg flegne ud over. Specielt 6.

De andre er alle sammen indenfor hvad jeg ville kalde den fejlmargen der er når man er forældre og mennesker på forskellige måder. Ikke at man ikke kan tage en snak om det, men det skal være på en rimelig og afslappet måde.

Jeg synes generelt at vi overbeskytter vores børn helt vildt, og at det i en del tilfælde ville være bedre for børnene med lidt friere tøjler.