Hvad tænker i om denne far?

Her kommer en række situationer som alle har fundet sted siden der er kommet børn til i familien (børnene er 3 år og ½ år):

1. Far går på loftet for lige at ordne et eller andet, vender sig om og dér står det store barn for enden af trappen/stigen som er kravlet op til ham uden at han har opdaget det (kun far og barn var hjemme, barnet var 2 år på det tidspunkt)

2. Det store barn sidder ved spisebordet og har lige spist. Det er beskidt og skal tørres i ansigtet. Der er ikke lige vådservietter på bordet, så far tager karkluden fra håndvasken og vil bruge den (mor får det stoppet i tide!).

3. Det store barn skal i bad. Far fylder badekaret, sætter barnet i og går ind i stuen og sætter sig til at se TV. Her er ikke udsyn til badeværelset, og han kan ikke se barnet, men han mener det er okay at barnet sidder derude selv.

4. Det lille barn skal sidde med ved spisebordet i tripp trapp new born stolen. Far sætter barnet i, men giver det ikke sele på, da han ikke mener det er nødvendigt. (Barnet kan hive sig selv næsten op at sidde, knap 5 mdr gammel)

5. Det store barn sidder ved poolen alene (kan ikke svømme), mens far slår græs i haven. Far siger at han kan se det hver anden gang han drejer græsslåmaskinen, og hvis hun falder i, er det ikke noget problem for så kan han bare hoppe i efter hende.

6. Det lille barn græder om natten og det er fars tur til at stå op. Far forsøger at give mad og gå lidt rundt med barnet men barnet græder stadig. Efter 10-15 minutter lægger han barnet i kravlegården i stuen, lukker døren dertil og går ind i sin seng og sover videre. (mor står selvfølgelig op og går ind til barnet!)

7. Far laver mad og det store barn sidder ved siden af og kigger på. Far skal pudse næse, så han efterlader barnet på køkkenbordet ved siden af den varme kogeplade mens han pudser næse på toilettet.

8. Det store barn får fat i en 500 mg smertestillende pille som ligger på køkkenbordet. Far opdager det, men vasker lige sine hænder færdige før han tager pillen ud af munden på barnet.

9. Far fortæller stolt mor at nu har han lært det store barn hvordan man tænder for ovnen (det gør jo ikke noget, man kan bare sætte børnesikring på)

Det her er selvfølgelig kun små udpluk af en hverdag, og mor er farvet af sine egen holdninger, og har naturligvis følelser i klemme.

Far siger at han ikke synes at de her ting er forkerte. Han siger at han selv har prøvet farlige ting da han var barn, og at han synes at mor bare vil have det på sin egen måde.

Hvad er jeres umiddelbare tanker? Det er nogle gange godt med objektive syn på sagerne.

umiddelbart tænker jeg at jeg ikke selv ville gøre tingene på den måde men så syns jeg heller ikke det er værre - det er i mine øjne ikke nogen helt forfærdelige ting. 

Nogle af tingene virker som helt almindelige "dumme" fejl, som enhver forældre kan komme til at begå i en travl og træt hverdag. 

Et par af dem virker til gengæld som direkte vanvid og grænsende til omsorgssvigt. Jeg ville som mor ganske enkelt aldrig lade far behandle vores fælles børn således. Havde det ikke hjulpet med alvorssnak, ville jeg faktisk overveje at tage mine børn og gå min vej...

Nogle af tingene virker som helt almindelige "dumme" fejl, som enhver forældre kan komme til at begå i en travl og træt hverdag. 

Et par af dem virker til gengæld som direkte vanvid og grænsende til omsorgssvigt. Jeg ville som mor ganske enkelt aldrig lade far behandle vores fælles børn således. Havde det ikke hjulpet med alvorssnak, ville jeg faktisk overveje at tage mine børn og gå min vej...

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Nogle af tingene virker som helt almindelige "dumme" fejl, som enhver forældre kan komme til at begå i en travl og træt hverdag. 

Et par af dem virker til gengæld som direkte vanvid og grænsende til omsorgssvigt. Jeg ville som mor ganske enkelt aldrig lade far behandle vores fælles børn således. Havde det ikke hjulpet med alvorssnak, ville jeg faktisk overveje at tage mine børn og gå min vej...

Vil du måske udpege de ting som du ikke ville acceptere?

Nogle Af de ting du skriver tænker man far har ingen tanker om hvad nu hvis. Men det med trip Trap stolen min dreng sad aldrig i sele men jeg var der hele tiden det med trappen ja der kunne han havde ventet men barnet ville self med far

jeg syntes du skal få snakket med din kæreste/mand om dine tanker

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Nogle af tingene virker som helt almindelige "dumme" fejl, som enhver forældre kan komme til at begå i en travl og træt hverdag. 

Et par af dem virker til gengæld som direkte vanvid og grænsende til omsorgssvigt. Jeg ville som mor ganske enkelt aldrig lade far behandle vores fælles børn således. Havde det ikke hjulpet med alvorssnak, ville jeg faktisk overveje at tage mine børn og gå min vej...

Enig og bare det at han kan finde på at ligge en grædende baby og så gå i seng for at sove videre viser at han ikke formår at tilsidesætte sine egne behov og det er noget skidt.

Nogle af tingene, som f.eks det med karkluden synes jeg er småting. Mens nogle af tingene jo kan være farlige og absolut ikke iorden.

Min søn er 1,5 og jeg vil aldrig efterlade ham alene ude i badet. Sæt nu han glider og kommer under vandet eller sådan noget. Det har faktisk været ved at ske hvor jeg heldigvis sat lige ved siden af og greb ham.

Jeg ville ganske enkelt ikke lade far være alene med børnene før han forstår alvoren i de episoder, hvis det var mine børn. 

Jupiter skriver:

Her kommer en række situationer som alle har fundet sted siden der er kommet børn til i familien (børnene er 3 år og ½ år):

 

1. Far går på loftet for lige at ordne et eller andet, vender sig om og dér står det store barn for enden af trappen/stigen som er kravlet op til ham uden at han har opdaget det (kun far og barn var hjemme, barnet var 2 år på det tidspunkt)

2. Det store barn sidder ved spisebordet og har lige spist. Det er beskidt og skal tørres i ansigtet. Der er ikke lige vådservietter på bordet, så far tager karkluden fra håndvasken og vil bruge den (mor får det stoppet i tide!).

3. Det store barn skal i bad. Far fylder badekaret, sætter barnet i og går ind i stuen og sætter sig til at se TV. Her er ikke udsyn til badeværelset, og han kan ikke se barnet, men han mener det er okay at barnet sidder derude selv.

4. Det lille barn skal sidde med ved spisebordet i tripp trapp new born stolen. Far sætter barnet i, men giver det ikke sele på, da han ikke mener det er nødvendigt. (Barnet kan hive sig selv næsten op at sidde, knap 5 mdr gammel)

5. Det store barn sidder ved poolen alene (kan ikke svømme), mens far slår græs i haven. Far siger at han kan se det hver anden gang han drejer græsslåmaskinen, og hvis hun falder i, er det ikke noget problem for så kan han bare hoppe i efter hende.

6. Det lille barn græder om natten og det er fars tur til at stå op. Far forsøger at give mad og gå lidt rundt med barnet men barnet græder stadig. Efter 10-15 minutter lægger han barnet i kravlegården i stuen, lukker døren dertil og går ind i sin seng og sover videre. (mor står selvfølgelig op og går ind til barnet!)

7. Far laver mad og det store barn sidder ved siden af og kigger på. Far skal pudse næse, så han efterlader barnet på køkkenbordet ved siden af den varme kogeplade mens han pudser næse på toilettet.

8. Det store barn får fat i en 500 mg smertestillende pille som ligger på køkkenbordet. Far opdager det, men vasker lige sine hænder færdige før han tager pillen ud af munden på barnet.

9. Far fortæller stolt mor at nu har han lært det store barn hvordan man tænder for ovnen (det gør jo ikke noget, man kan bare sætte børnesikring på)

 

 

Det her er selvfølgelig kun små udpluk af en hverdag, og mor er farvet af sine egen holdninger, og har naturligvis følelser i klemme.

Far siger at han ikke synes at de her ting er forkerte. Han siger at han selv har prøvet farlige ting da han var barn, og at han synes at mor bare vil have det på sin egen måde.

Hvad er jeres umiddelbare tanker? Det er nogle gange godt med objektive syn på sagerne.

Det er så ikke objektivt fra min side, da jeg automatisk tænker mine egne børn ind i situationerne.

1+2 kan jeg se man kommer til ved en fejl fordi man er distræt, men godt er det ikke!

3+4+5 mener jeg er alt for farligt

6 er ikke i orden i min bog

7+8 alt for farligt

9 synes jeg kan diskuteres

Mener nogle af tingene er forkerte, nogle er fejl vi alle kan begå og nogle er ting jeg selv kunne finde på.