Bekymret for niece

Hej

Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg og resten af familien er i vildrede og bekymrede.

Det drejer sig om min søster, der har en datter på 2½. hun er sammen med faren, men de har haft en meget turbulent forhold og det er det til tider stadigvæk, hvor de skændes meget. Min søster har altid haft meget uro og svært ved at finde sig selv og hvile i sig selv. Da hun blev uplanlagt gravid, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle beholde barnet og havde fået tid til en abort. Resultatet blev at hun valgte barnet og hende og faren fandt sammen et par måneder inden fødslen og er stadig sammen i dag.

Problemet er, at vi i familien ikke føler at deres datter, har det godt. Vi troede, at min søsters uro ville foretage sig, nu hun blev mor, men dette er desværre ikke tilfældet. Og det går desværre udover min niece. De har ikke det store overskud til hende og skælder hende meget ud. Min niece udvikler sig rigtig hurtigt og flot, så der er ingen problemer. Det er mere når det kommer til tryghed og forståelse at der opstår problemer. Det er som om hun ikke bliver forstået, men set som en træls unge. Der er ingen forståelse for, at min niece har brug for at koble af og f.eks. bare være hjemme. Altid skal hun slæbes rundt og hun kan tage sin lur i bilen. Hun er utrolig mor-syg, men det er som om min søster ikke formår at bort fra sit eget behov for, at være sig selv og lade op. Hun tøver derfor ikke med at sende hende ud og sove ved mormor eller farmor, som glædeligt vil have hende. Det er bare så tydeligt at pigen vil være ved sin mor. Hun snakker om sin mor hele tiden og opsøger hende rigtig meget. Når hun ikke vil sove om aftenen er hun træls.
Jeg er selv mor, så kender godt det med, at det kan blive for meget, det er ikke det og selvfølgelig skal de so forældre have ro indimellem. Men det her er på et niveau, hvor jeg ser en lille pige, der ikke får opfyldt sit basale behov for tryghed og forståelse fra sine forældre. Jeg får helt ondt i maven, når vi er sammen med dem. Når man nævner om min niece virker træt og har brug for bare at være hjemme f.eks., får man at vide at det har de også. Det er som om at det ikke siver ind.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre og hvem vi skal tage kontakt til? Jeg mener at min søster burde have noget hjælp til at finde roen i sig selv, og derved få mere overskud til sin datter.
Jeg er i tvivl om hvorvidt, min søster ville tage imod hjælpen. Hun er meget stædig, har ingen tro på sig selv og er generelt meget usikker.

Jeg er ikke i tvivl om hun elsker sin datter over alt på jorden og hun er den bedste moster i verden. Det er bare svært at give noget, når man ikke har.

Anonym skriver:

Hej

Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg og resten af familien er i vildrede og bekymrede.

Det drejer sig om min søster, der har en datter på 2½. hun er sammen med faren, men de har haft en meget turbulent forhold og det er det til tider stadigvæk, hvor de skændes meget. Min søster har altid haft meget uro og svært ved at finde sig selv og hvile i sig selv. Da hun blev uplanlagt gravid, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle beholde barnet og havde fået tid til en abort. Resultatet blev at hun valgte barnet og hende og faren fandt sammen et par måneder inden fødslen og er stadig sammen i dag.

Problemet er, at vi i familien ikke føler at deres datter, har det godt. Vi troede, at min søsters uro ville foretage sig, nu hun blev mor, men dette er desværre ikke tilfældet. Og det går desværre udover min niece. De har ikke det store overskud til hende og skælder hende meget ud. Min niece udvikler sig rigtig hurtigt og flot, så der er ingen problemer. Det er mere når det kommer til tryghed og forståelse at der opstår problemer. Det er som om hun ikke bliver forstået, men set som en træls unge. Der er ingen forståelse for, at min niece har brug for at koble af og f.eks. bare være hjemme. Altid skal hun slæbes rundt og hun kan tage sin lur i bilen. Hun er utrolig mor-syg, men det er som om min søster ikke formår at bort fra sit eget behov for, at være sig selv og lade op. Hun tøver derfor ikke med at sende hende ud og sove ved mormor eller farmor, som glædeligt vil have hende. Det er bare så tydeligt at pigen vil være ved sin mor. Hun snakker om sin mor hele tiden og opsøger hende rigtig meget. Når hun ikke vil sove om aftenen er hun træls.
Jeg er selv mor, så kender godt det med, at det kan blive for meget, det er ikke det og selvfølgelig skal de so forældre have ro indimellem. Men det her er på et niveau, hvor jeg ser en lille pige, der ikke får opfyldt sit basale behov for tryghed og forståelse fra sine forældre. Jeg får helt ondt i maven, når vi er sammen med dem. Når man nævner om min niece virker træt og har brug for bare at være hjemme f.eks., får man at vide at det har de også. Det er som om at det ikke siver ind.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre og hvem vi skal tage kontakt til? Jeg mener at min søster burde have noget hjælp til at finde roen i sig selv, og derved få mere overskud til sin datter.
Jeg er i tvivl om hvorvidt, min søster ville tage imod hjælpen. Hun er meget stædig, har ingen tro på sig selv og er generelt meget usikker.

Jeg er ikke i tvivl om hun elsker sin datter over alt på jorden og hun er den bedste moster i verden. Det er bare svært at give noget, når man ikke har.

 

Først synes jeg du skal snakke med din søster om det, inden du kontakter nogen. Måske er hun slet ikke bevist om det selv, og måske undgå splid. Og så må det jo være komunen du kontakter, medmindre du selv kan fp din søater til at tage kontakt, kommunen np have et familiehus, hvor hun evt kan starte med måske nogle samtaker med den eller boget lignende

Anonym skriver:

Hej

Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg og resten af familien er i vildrede og bekymrede.

Det drejer sig om min søster, der har en datter på 2½. hun er sammen med faren, men de har haft en meget turbulent forhold og det er det til tider stadigvæk, hvor de skændes meget. Min søster har altid haft meget uro og svært ved at finde sig selv og hvile i sig selv. Da hun blev uplanlagt gravid, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle beholde barnet og havde fået tid til en abort. Resultatet blev at hun valgte barnet og hende og faren fandt sammen et par måneder inden fødslen og er stadig sammen i dag.

Problemet er, at vi i familien ikke føler at deres datter, har det godt. Vi troede, at min søsters uro ville foretage sig, nu hun blev mor, men dette er desværre ikke tilfældet. Og det går desværre udover min niece. De har ikke det store overskud til hende og skælder hende meget ud. Min niece udvikler sig rigtig hurtigt og flot, så der er ingen problemer. Det er mere når det kommer til tryghed og forståelse at der opstår problemer. Det er som om hun ikke bliver forstået, men set som en træls unge. Der er ingen forståelse for, at min niece har brug for at koble af og f.eks. bare være hjemme. Altid skal hun slæbes rundt og hun kan tage sin lur i bilen. Hun er utrolig mor-syg, men det er som om min søster ikke formår at bort fra sit eget behov for, at være sig selv og lade op. Hun tøver derfor ikke med at sende hende ud og sove ved mormor eller farmor, som glædeligt vil have hende. Det er bare så tydeligt at pigen vil være ved sin mor. Hun snakker om sin mor hele tiden og opsøger hende rigtig meget. Når hun ikke vil sove om aftenen er hun træls.
Jeg er selv mor, så kender godt det med, at det kan blive for meget, det er ikke det og selvfølgelig skal de so forældre have ro indimellem. Men det her er på et niveau, hvor jeg ser en lille pige, der ikke får opfyldt sit basale behov for tryghed og forståelse fra sine forældre. Jeg får helt ondt i maven, når vi er sammen med dem. Når man nævner om min niece virker træt og har brug for bare at være hjemme f.eks., får man at vide at det har de også. Det er som om at det ikke siver ind.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre og hvem vi skal tage kontakt til? Jeg mener at min søster burde have noget hjælp til at finde roen i sig selv, og derved få mere overskud til sin datter.
Jeg er i tvivl om hvorvidt, min søster ville tage imod hjælpen. Hun er meget stædig, har ingen tro på sig selv og er generelt meget usikker.

Jeg er ikke i tvivl om hun elsker sin datter over alt på jorden og hun er den bedste moster i verden. Det er bare svært at give noget, når man ikke har.

 

Har du snakket med bedsteforældre og andre familiemedlemmer om dette? Er I alle enige i problemets omfang?

modesty skriver:

Har du snakket med bedsteforældre og andre familiemedlemmer om dette? Er I alle enige i problemets omfang?

Ja, det har jeg. Vi er enige om at det på sigt kan skade min niece følelsesmæssigt.

Det er desværre ikke forbudt at være flyvsk, ustabil og egoistisk som forældre ej heller at få sin unge passet i tide og utide. Jeg kender en mor som hende du beskriver og der er ikke rigtig noget at gøre hvis datteren ikke mangler noget, udvikler sig som hun skal og overordnet det trives i dagligdagen. I kan evt forsøge at snakke med hende, men kommunen gør ikke noget så længe barnet trives overordnet set og ikke "fejler" noget. 

xStinepigen skriver:

Først synes jeg du skal snakke med din søster om det, inden du kontakter nogen. Måske er hun slet ikke bevist om det selv, og måske undgå splid. Og så må det jo være komunen du kontakter, medmindre du selv kan fp din søater til at tage kontakt, kommunen np have et familiehus, hvor hun evt kan starte med måske nogle samtaker med den eller boget lignende

Har skam nævnt det flere gange og andre har også.

migxher skriver:

Det er desværre ikke forbudt at være flyvsk, ustabil og egoistisk som forældre ej heller at få sin unge passet i tide og utide. Jeg kender en mor som hende du beskriver og der er ikke rigtig noget at gøre hvis datteren ikke mangler noget, udvikler sig som hun skal og overordnet det trives i dagligdagen. I kan evt forsøge at snakke med hende, men kommunen gør ikke noget så længe barnet trives overordnet set og ikke "fejler" noget. 

Det er bare så frygteligt at se på. Også fordi, at det er tydeligt, at min søster har det svært indeni.

Men nej, pigen mangler intet, de har et godt hjem, hun trives i dagplejen, mangle hverken tøj eller mad osv.

Ja, det har jeg. Vi er enige om at det på sigt kan skade min niece følelsesmæssigt.

Kunne I evt. lave en fælles intervention hvor I satte jer ned med hende og én gang for alle skar ud i pap hvor alvorlig I mener at situationen er?

Har familien mulighed for i fællesskab at bidrage til noget psykologhjælp til din søster, eller anden form for rådgivning så hun kan lære at tackle situationen bedre? Så økonomi i hvert fald ikke skal være en forhindring?

Som en anden også skriver, det lyder ikke til en sag hvor f.eks kommunen ville gå ind, så I må nok gøre hvad I kan for at løse det internt.

modesty skriver:

Kunne I evt. lave en fælles intervention hvor I satte jer ned med hende og én gang for alle skar ud i pap hvor alvorlig I mener at situationen er?

Har familien mulighed for i fællesskab at bidrage til noget psykologhjælp til din søster, eller anden form for rådgivning så hun kan lære at tackle situationen bedre? Så økonomi i hvert fald ikke skal være en forhindring?

Som en anden også skriver, det lyder ikke til en sag hvor f.eks kommunen ville gå ind, så I må nok gøre hvad I kan for at løse det internt.

Ja, det kunne være en mulighed. Vi må udtænke, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, så det ikke bliver set som et angreb på hende, som hun sandsynligvis vil føle.

Anonym skriver:

Hej

Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg og resten af familien er i vildrede og bekymrede.

Det drejer sig om min søster, der har en datter på 2½. hun er sammen med faren, men de har haft en meget turbulent forhold og det er det til tider stadigvæk, hvor de skændes meget. Min søster har altid haft meget uro og svært ved at finde sig selv og hvile i sig selv. Da hun blev uplanlagt gravid, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle beholde barnet og havde fået tid til en abort. Resultatet blev at hun valgte barnet og hende og faren fandt sammen et par måneder inden fødslen og er stadig sammen i dag.

Problemet er, at vi i familien ikke føler at deres datter, har det godt. Vi troede, at min søsters uro ville foretage sig, nu hun blev mor, men dette er desværre ikke tilfældet. Og det går desværre udover min niece. De har ikke det store overskud til hende og skælder hende meget ud. Min niece udvikler sig rigtig hurtigt og flot, så der er ingen problemer. Det er mere når det kommer til tryghed og forståelse at der opstår problemer. Det er som om hun ikke bliver forstået, men set som en træls unge. Der er ingen forståelse for, at min niece har brug for at koble af og f.eks. bare være hjemme. Altid skal hun slæbes rundt og hun kan tage sin lur i bilen. Hun er utrolig mor-syg, men det er som om min søster ikke formår at bort fra sit eget behov for, at være sig selv og lade op. Hun tøver derfor ikke med at sende hende ud og sove ved mormor eller farmor, som glædeligt vil have hende. Det er bare så tydeligt at pigen vil være ved sin mor. Hun snakker om sin mor hele tiden og opsøger hende rigtig meget. Når hun ikke vil sove om aftenen er hun træls.
Jeg er selv mor, så kender godt det med, at det kan blive for meget, det er ikke det og selvfølgelig skal de so forældre have ro indimellem. Men det her er på et niveau, hvor jeg ser en lille pige, der ikke får opfyldt sit basale behov for tryghed og forståelse fra sine forældre. Jeg får helt ondt i maven, når vi er sammen med dem. Når man nævner om min niece virker træt og har brug for bare at være hjemme f.eks., får man at vide at det har de også. Det er som om at det ikke siver ind.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre og hvem vi skal tage kontakt til? Jeg mener at min søster burde have noget hjælp til at finde roen i sig selv, og derved få mere overskud til sin datter.
Jeg er i tvivl om hvorvidt, min søster ville tage imod hjælpen. Hun er meget stædig, har ingen tro på sig selv og er generelt meget usikker.

Jeg er ikke i tvivl om hun elsker sin datter over alt på jorden og hun er den bedste moster i verden. Det er bare svært at give noget, når man ikke har.

 

Uh hvor kan jeg nikke genkendende til det du skriver.  

Her er det så min nevø som vi har været enormt bekymrede for, på baggrund af det som du selv skriver at du oplever med din niece. 

Jeg har ærligt sammen med andet familie lagt en underretning på kommunen så hun kunne få en nødvendige hjælp da han var bagud i udvikling grundet manglende indlæring som man jo oftest lærer fra sin mor, men hver gang er hun  "stukket af" til en ny kommune, altså flyttet adresse så der er absolut intet sket i den sag. 

Den dag i dag er han meget indadvendt og meget udadreagerende når det gælder at blive set og hørt da hans mor absolut ikke har kunne magte ham eller har kunne sætte sine egne behov til side. 

Jeg synes at du skal tage en lille sludder med din søster alene og fortælle hvordan du ser sagen fra dine øjne, men en underretning er ikke nødvendig da som du skriver at din niece udvikler sig og følger sin udvikling fantastisk  

Beklager det blev langt